Det ser ud til, at du kan fortsætte med at nyde en saftig oksebøf i weekenden – i hvert fald hvis du tager sundhedsbrillerne på. Forskerpanel påpeger, at rødt kød måske ikke har så store helbredsmæssige konsekvenser, som man har troet.
Men hvis du vil være god ved klimaet eller tænke på dyrevelfærd, er det selvfølgelig fortsat en rigtig god idé at skære ned på kødforbruget. Men når man kigger på sundhedseffekterne af at skippe kødet, er det svært at påvise en stor effekt. I hvert fald på baggrund af den forskning, der allerede er tilgængelig.
Forskergruppen bag den nye udmelding har lavet metaanalyser af eksisterende forskning på området. Det vil sige, at de udelukkende har kigget på de data, som er produceret tidligere.
Årsagen til, at forskerpanelet ikke ser nogen grund til at anbefale, at man helt holder sig fra rødt og forarbejdet kød er, at de ikke kan spore nogen videnskabelige evidens for en sammenhæng mellem at spise rødt kød og at blive syg på den baggrund. Den data, der foreligger, er simpelthen for usikker til at lave den type konklusion, lyder det fra forskergruppen.
Derudover er den potentielle sundhedseffekt relativt lille, når man observerer de data, der på nuværende tidspunkt er tilgængelige. Derfor mener forskergruppen, at det er for svagt et grundlag til at bede folk om at holde sig fra rødt eller forarbejdet kød.
Det skal dog siges, at forskergruppen udelukkende har kigget på et moderat indtag af kød, og derfor ikke siger noget om, hvilken konsekvens det har at spise meget kød.
Så det er altså ikke utænkeligt, at konsekvenserne ved at spise store mængder af kød, kan se anderledes ud.
Lev længere med frugt, grønt og fuldkorn
Når man kigger til norske undersøgelser i sundhed, ser det ud til, at det er mangel på frugt, grønt og fuldkorn, der forkorter nordmændenes liv.
Derfor påpeger Erik Arnesen fra Norsk Nationalråd for Ernæring, at man i stedet for at fokusere på kødet, bør bruge ressourcerne på at få folk til at spise mindre rødt og forarbejdet kød.
“Det kan være, det er bedre med et positivt fokus på dét, vi bør spise mere af. Hvis man ser på kost og sygdom i Norge, så er det for lidt frugt, grøntsager og fuldkorn, der bidrager til flest mistede leveår.”, forklarer Erik Arnesen.
“Og hvis folk begynder at spise flere grøntsager og mere fisk, kan indtaget af rødt og forarbejdet kød falde af sig selv.” fortsætter Erik Arnesen.
Det danske arkitektfirma BIG har lavet deres første projekt i Norge, og det er nu klar. Det hedder Kistefos Twist Bridge, og er en bro, der er lavet som en lukket skulptur over Randselva-floden.
Det udvendige design er lavet i aluminium, og det passer perfekt ind i områdets andre skulpturer. Og navnet signalerer, at bygningen snor sig 90 grader omkring sig selv.
Bygningen skal primært fungere som en bro, men samtidig skal Kistefos Twist Bridge også bruges som kunstmuseum.
Hvis du drømmer om at leve længe, så bør du overveje, hvor meget sodavand du hælder indenbords om dagen. For et helt nyt forskningsprojekt viser, at dem, der indtager sodavand dagligt, dør før vanddrikkerne.
Det er hård læsning for alle os, der er vokset op med en sodavand i hånden. Men et nyt stort europæisk forskningsprojekt dokumenterer, at du nok gambler med dit liv, hvis du drikker sodavand til hverdag.
Og det ser ikke ud til, at det hjælper noget at skifte light-sodavand ud med sukkerholdige sodavand eller omvendt. Forskerne er ikke i tvivl om, at sodavand generelt set kun bør indtages ved sjældne lejligheder.
Forskerne fulgte mere end 450.000 forsøgspersonerne over 16 år. I den periode, forskerholdet fulgte forsøgspersonerne, viste det sig, at dem der drak mere end to glas sodavand om dagen havde 17 procent højere risiko for at være døde efter de 16 år. Gruppen af sodavandsdrikkere blev sammenlignet med en række forsøgspersoner, der maksimalt drak ét glas sodavand om måneden.
Tommelfingeren peger både nedad til sukkerholdige og light-sodavand
Forskningsresultatet kunne hverken frikende almindelige sodavand eller light-sodavand. Begge typer af sodavand kunne i forskningsundersøgelsen kobles sammen med et kortere liv.
“Det mest skræmmende er, at de her forsøgspersoner blev spurgt ind til deres indtag af sodavand i 1990’erne, og der var de fleste af dem midaldrende og havde formentlig ikke drukket sodavand hele livet, og alligevel så vi en klar tendens. Kigger vi længere frem, kan tingene se endnu værre ud, eftersom unge mennesker i dag drikker markant mere sodavand, end midaldrende personer formentlig gjorde i 1990’erne,” siger forsker og overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse til Videnskab.dk.
Der er dog et lille forbehold i forskningen. For forskningen er ikke blevet renset for andre faktorer, der kan spille ind. Det vil sige, at der i studiet ikke er taget højde for, at dem, der drikker sodavand til dagligt, kan have andre fællestræk, der kan spille ind på den tidligere dødelighed.
Boston Dynamics har skræmt folk fra vid og sans med deres fantastiske robotter de senere år – og nu er tiden kommet, hvor du kan købe robothunden Spot.
De fleste af Boston Dynamics robotter er ikke noget, du lige kan regne med at have hjemme i stuen lige foreløbigt. Men hunden Spot er nu på vej til salg.
Og hvad kan du så bruge den til? Den har en hastighed på 5 km/t, og den kan programmeres til at åbne døre, trykke på kontakter og meget andet. Den er endda regntæt med IP54-godkendelse, så den også kan fungere udendørs.
Spot kan enten styres via en app, eller den kan fungere næsten fuldautomatisk (autonomous). Tanken er, at den primært vil kunne bruges på arbejdspladser som byggepladser, sammenstyrtede bygninger, efter jordskælv osv., hvor Spot nemt vil kunne gå rundt og klare opgaver, der ikke er passende – eller for farlige – til mennesker.
Hvad koster den så? Det ved vi ikke endnu, men du kan skrive til firmaet bag ved at klikke HER.
Ure kan være en dyr affære, især hvis man drømmer om at have et unikt ur, som ingen andre har. Det måtte en ny ejer for nyligt sande, da verdens eneste Patek Philippe Grandmaster Chime Ref. 6300A blev sat til salg.
31 millioner dollars eller svarende til 210 millioner kroner, så meget måtte en ny ejer betale for at kalde sig ejer af verdens eneste og nu absolut dyreste Patek Philippe ur. Mere specifikt et Patek Philippe Grandmaster Chime Ref. 6300A.
Uret var sat til salg på Only Watch velgørenhedsauktionen, der afholdes i Genève, Schweiz. Ud over Patek Phillippe blev der også doneret specialure fra andre dyre mærker som Rolex og Hublot, men ingen slog altså prisen på det unikke Patek Philippe ur.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold fra annafinans.dk
December nærmer sig med hastige skridt. Det betyder også, at det meget snart er sæson for julefrokoster. For mange mænd er det en anledning til at ryste mølkuglerne ud af jakkesættet og iføre sig slips og pudsede sko.
Men måske bør du i år lade det gamle jakkesæt hænge i skabet og i stedet investere i et nyt? Vi giver dig gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du shopper nyt jakkesæt.
Hvilken stil er du til?
Mange vil mene, at jakkesættet er grundstenen i en velklædt mands garderobe. Men hvis du ikke er vant til at gå med jakkesæt, skal du ikke fortvivle. Der er nemlig rig mulighed for at bryde med de gamle regler og kombinere jakkesættet med sneakers og jeans.
Ønsker du et helt klassisk look til årets julefrokoster, skal du først og fremmest beslutte dig for, hvilken stil du er til. Er du til det engelske, italienske eller amerikanske snit? Det engelske jakkesæt er for mange et klassisk og sikkert valg, mens det italienske snit er mere vovet med sine polstrede skuldre, brede revers og smalle talje. Ønsker du en mellemting mellem det konservative og elegante engelske jakkesæt og det vovede italienske, kan du vælge et amerikansk jakkesæt. Det amerikanske jakkesæt har mindre polstring i skuldrene, moderat revers og en mindre smal talje.
Du bør gå efter et mørkeblåt sæt frem for et sort, når du skal købe nyt jakkesæt. Et mørkeblåt jakkesæt er langt mindre formelt end et sort, og det kan både bruges på arbejde og til julefrokoster. Hvis du kun har ét jakkesæt i dit tøjskab, skal det derfor være mørkeblåt.
Det kan være en dyr investering at købe nyt jakkesæt. Hvis årets første julefrokost er lige om hjørnet og pengene på bankkontoen er små, kan du finansiere dit jakkesæt med et kviklån. Klik her og læs mere om, hvordan du nemt og hurtigt får penge på kontoen til et nyt jakkesæt.
Blød jakkesættet lidt op
Hvis du ikke føler dig godt tilpas i et klassisk jakkesæt med skjorte og slips, kan du overveje at bløde dit udtryk lidt op ved at følge nogle af efterårets modetendenser. Du kan blandt andet skifte skjorten ud med en tynd rullekravebluse eller en strik med mønster og bruge en blazer som jakke. Du kan også vælge at lade de pæne herresko stå på skohylden og iføre dig sneakers i stedet, hvilket giver jakkesættet et mere afslappet udtryk.
Uopmærksomme bilister straffes i fremtiden med et klip i kørekortet, hvis de snakker i håndholdt mobil eller tjekker Facebook, når de kører bil. Men konsekvenserne kan være større end en enkelt bøde, advarer advokat med speciale i erstatningsret.
Uopmærksomhed er hvert år skyld i dødsfald og ulykker på de danske veje. Derfor skærpes straffen nu på området, og fremover koster det et klip i kørekortet at blive taget med hånden på mobilen, når du kører bil. Ændringen af loven betyder, at alle typer af håndholdte kommunikationsapparater og ikke kun mobiltelefoner er omfattet af forbuddet og straffes med et klip. Får man tre klip i kørekortet indenfor tre år, mister bilisten frakendt kørekortet betinget og skal op til en ny teori- og køreprøve.
Advokat Berit Møller Lenschow, der ejer Lenschow Erstatningsretten, påpeger, at den nye lov dog også kan få betydning på et andet område – nemlig rent erstatningsmæssigt. Hvis du bryder loven, kan du nemlig risikere at miste dele af din erstatning, forudser advokaten.
”Uanset om du har en del af eller hele skylden for en trafikulykke, kan du have krav på erstatning. Det er derfor vigtigt, at skaden anmeldes, uanset hvilken rolle du havde., men har du opført dig groft uagtsom, kan din erstatning for personskade blive nedsat med 1/3, ½ eller 2/3,” siger advokaten.
Hun forudser, at det kan få betydning for den vurdering, at myndighederne nu takserer mobiltelefoni under kørslen til skærpet straf.
”Det bliver spændende at se, hvordan domstolene vil vurdere de tilfælde, der kommer,” siger Berit Møller Lenschow.
Via sit arbejde ser advokaten de menneskelige konsekvenser bag uopmærksomheden i form af alvorlige skader ved trafikulykker. Hun håber derfor, at lovændringen har en præventiv effekt.
Berit Møller Lenschow påpeger samtidig, at det er vigtigt altid at anmelde en skade – også selvom du har talt i mobil, da den skete.
”Nogle trafikanter anmelder ikke deres skader, fordi de ikke kender reglerne, men der er også nogle, som ikke anmelder skaden, fordi de har dårlig samvittighed over, at de har været skyld i en ulykke. For alle trafikulykker gælder det, at jo før anmeldelsen sker, jo lettere er det senere at bevise, at skaden stammer fra ulykken,” siger Berit Møller Lenschow.
Det skifter år for år, hvilke biler danskerne er mest vilde med. Det kan tydeligt ses på salgstallene fra de forskellige bilproducenter. Der er stadig nogle gamle klassikere, som ikke er gået af mode endnu, men der er også kommet nye til listen. Få overblikket her og se, om din yndlingsbil er blandt de mest populære det seneste år.
Tendensen fra 2018 i Danmark
Hvis man ser på, hvilke biler der har været mest populære det seneste år og i hele 2018, er tendensen noget anderledes, hvis man blot kigger på Danmark, og hvis man kigger på hele verdens præferencer.
I Danmark er det de mellemstore biler som Peugeot 208, Volkswagen Golf og Polo og Citroën C3, der vinder territorie. Dog er Nissan Qashqai, som er en mini-SUV, også en meget populær bil fra danskernes side af, og som afviger lidt fra den overordnede tendens med bilerne i mellemklassen.
De meget populære minibiler som Volkswagen Up og Toyota Aygo er faldet i popularitet, og det er et udtryk for, at behovet for de lidt større biler er voksende. Dette kan både være grundet en større fleksibilitet, der er forbundet med at eje en lidt større bil end en minibil, men det kan også være, at danskerne får flere penge mellem hænderne og derfor føler, at de kan tillade sig at give lidt ekstra for deres bil.
Samfundet ændrer sig verden over
Hvis man skal sammenligne de danske bilejeres præferencer med den globale tendens verden over, er der ret markante forskelle. På globalt plan bliver der solgt flere og flere høje biler som SUV’er og pickupper.
Salget af pickupper og SUV’er eksploderede i 2018, hvor Ford F var den helt store højdespringer. 2018 var også et godt år for Toyota Corolla, Volkswagen Golf, Honda Civic, Toyota RAV4 og Nissan X-trail, hvilket også viser, at præferencerne stadig er skiftende, og det er ikke kun én type bil, som forbrugerne verden over viser interesse for.
Vi skal dog langt ned på den globale liste for at finde mikrobilerne, som dog var at finde på den danske. Derfor vidner det om, at vi danskere stadig er gladere for minibiler, end resten af verden er, da de klart foretrækker de større biler som hovedregel
Tendensen er dog, at der bliver solgt flere og flere biler verden over, og bare det første halvår af 2018 blev der solgt 44 millioner biler verden over. Det er et meget højt tal og vidner om, at flere og flere får råd til at købe biler.
Hvad er du mest til?
Det er altid spændende at sammenligne ens egne favoritter og præference med resten af verden. Måske er du helt enig med resten af danskerne og føler, at Danmarks top-20 er helt præcis udtryk for, hvad du efterspørger og har brug for ved en bil.
Det kan også være, du kan spejle dig selv mere i den globale liste, hvor de store pickupper og SUV’er bliver mere og mere populære.
En ting er dog næsten sikkert, og det er, at når økonomien går godt, føler man, at man har råd og brug for en bil, og det er også med til at øge salgene både i Danmark og globalt.
Hvis du vil købe ny bil
Hvis du står og er klar til at købe en ny bil, er det ikke sikkert, du har alle pengene lige ved hånden. Biler er stadig dyre, og det er en stor økonomisk post.
Det bedste scenarie ville selvfølgelig være, at du kunne betale kontant for din nye bil, men heldigvis findes der også mange attraktive og gode muligheder for billån.
Hvis du vil have mere information omkring lån til køb af bil, så klik herind og find de billigste billån hos Santander Consumer Bank.
Vi ved jo godt, at det er de færreste rusmidler, der gavner helbredet. Men nu advarer dansk forskerhold os alle imod et bestemt rusmiddel.
Et dansk forskerhold mener, at vi skal være forsigtige med at legalisere hash, før vi forstår de bivirkninger, som cannabinoider kan have.
Holdet har gjort et opsigtsvækkende fund hos mænd, der har røget hash. Efter undersøgelse af en række mænd fandt forskerne det såkaldt endocannabinoidt system i testiklerne.
Mænds sædkvalitet bliver påvirket af cannabis
Alt tyder på, at mænds testikler kan blive påvirket af cannabis. Mænds biologiske system er simpelthen fra naturen side ikke konstrueret til at håndtere påvirkning fra joints eller indtage af alternativ medicin med cannabinoider i.
Cannabinoider ser altså ud til at påvirke kroppens funktioner. Og sædproduktionen er ingen undtagelse.
Efter de danske forskere har fundet stoffet i testiklerne, er videnskaben et skridt nærmere til at forstå, hvorfor indtag af marihuana generelt set påvirker mænds sædkvalitet negativt.
Legalisering af hash kan have konsekvenser, vi ikke kender
Niels Skakkebæk, der er professoren bag det nye studie, mener derfor, at der er grund til at tænke sig grundigt om, inden vi legaliserer hash i Danmark. Det begrunder han med, at der kan være bivirkninger, vi ikke helt kender endnu – blandt andet risiko for dårlig sædkvalitet ved rygning af marihuana, forklarer han til Videnskab.dk.
“Man skal være forsigtig med at konkludere for meget på betydningen af et fund i ét enkelt studie, men det er tankevækkende, at det her system er så specifikt og udbredt i den menneskelige testikel.”
Studiet om fundet af endocannabinoidt i testiklerne hos mænd er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
Skal der pizza på bordet, er det nye RAW skærebræt fra aida et oplagt valg til serveringen og udskæringen.
Du kender problemet med, at din hjemmelavede pizza ikke kan være på et alnindeligt skærebræt. Men aida lancerer nu et nyt RAW skærebræt i solidt teaktræ. Det bløde, organiske design fremhæver træets smukke årer, mens formgivningen gør skærebrættet til et oplagt valg, når der skal pizza på bordet – eller til servering af tapas, smørebrød m.m.
Vejledende priser lige nu 379 kr.
Om mærket: RAW er moderne design til bord og køkken – lækkert tilbehør i et enkelt, råt design, som fremhæver og hylder materialerne i deres rå og enkle form. Christiane Schaumburg-Müller er med under hele designprocessen, og RAW bærer tydeligt præg af hendes skarpe sans for mode, æstetik og design.
Hvis du skal have nogle rigtig fede billeder at vise frem til vennerne på Instagram, så er det her igloer lige noget for dig. Hvis du har penge. Mange penge.
De kaldes for det nordligste hotel i verden. North Pole Igloos. Der er 10 opvarmede igloer at vælge imellem – de er ikke ret store, men der er et badeværelse og en seng. Derudover er der glas på både vægge og lofter, så du kan se den ekstreme udsigt med nordlys og den slags.
Luxury Action, som firmaet bag hedder, tilbyder også masser af guidede ture rundt i området, og de sørger også for din egen kok og sikkerhedspersonale, så en isbjørn ikke napper dig i rumpen om natten.
Eneste lille problem er, at sådan en tur i en Nordpols-iglo koster omkring 650.000 kroner. Tak for iskaffe…
Omega Seamaster Diver 300M er et helt unikt 42 mm ur, der fejrer 50-året for James Bond On Her Majesty’s Secret Service.
Hvis du er til flotte ure – og det er der en vis sandsynlighed for, når du læser det her – så er der nu landet et meget speciel Omega-ur. Det hedder Omega Seamaster Diver 300M og er skabt som en hyldeste til James Bond, der i mange år altid har båret Omega på sin arm.
Det er nu 50 år siden, at Bond og filmen On Her Majesty’s Secret Service havde premiere, og derfor er uret her præsenteret.
Det er 42 mm stort og har flere spændende Bond-referencer. Blandt andet det klassiske gun barrel-design i midten, som du kender fra alle Bond-filmenes introscener. Desuden er uret lavet med en 18 karat guld-plade med modellen limited edition-nummer.
Omega-chefen Raynald Aeschlimann fortæller, at uret er en “fitting tribute to a classic Bond film and one of cinema’s most iconic characters.” Uden tvivl.
Modellen fremstilles i passende 7.007 eksemplarer og kan købes snart. Se på www.omegawatches.com
Ekstravagante superyachter er ikke nogen ny opfindelse, men Sinot Aqua er alligevel banebrydende, fordi den skriver sig ind i verdenshistorien som den første yacht, der sejler på brint.
Sinot Aqua bemærker sig med sit eksklusive design. Men på grund af yachtens enorme brinttank har det krævet et ekstremt kreativt designteam at forene den store brinttank med et lækkert ekstravagant look.
Men det er faktisk lykkedes dem at skabe en iøjnefaldende superyacht, der kombinerer lækre detaljer og design, og som samtidig formår at skabe plads til den store mængde brint, der gør yachten i stand til at sejle en rækkevidde på 3.750 sømil på en tankfuld. Endda uden at direkte forurene, da brinten driver en stor elmotor.
Sinot Aqua har alt, hvad hjertet kan begære af luksus. Udendørs pool og fantastisk opholdsrum, der skriger af klasse.
Fra stort set alle rum, kan du nyde havudsigt. Og som enhver anden superyacht har Sinot Aqua selvfølgelig også sin egen helikopterlandingsplads.
Der er endnu ikke nogen pris på, hvad en Sinot Aqua kommer til at koste, men vi forventer, at det kommer til at ligge i den højeste ende af skalaen.
Men hvis du er interesseret, skal du besøge Monaco Yacht Show, hvor du kan se en konceptmodel af Sinot Aqua.
Hvor mange benspænd kan man lave for sig selv i jagten på succes, selv om den ægte succes – kærligheden – befinder sig lige foran næsen på én? Ret mange vil det vise sig, når den romantiske komedieserie ‘Store Lars’, med Lars Hjortshøj i hovedrollen, har premiere på TV3 og Viaplay torsdag den 24. oktober.
I Originalserien, som balancerer mellem fiktion og virkelighed, flankeres Lars Hjortshøj af Ellen Hillingsø, Martin Brygmann, Julie Agnete Vang og en perlerække af andre kendte personligheder, der kan opleves i mere eller mindre virkelighedstro udgaver af sig selv.
Den 24. oktober skal seerne gøre sig klar til at lære ‘Store Lars’ at kende – for Lars Hjortshøj er træt af at være ‘Lille Lars’. Træt af småfjollede roller med et dumt skæg og skumle jobs; træt af at være en mand der er gået i stå midt i livet og aldrig har fået den respekt, han fortjener. Derfor kaster Lars sig nu ud i en række projekter i forsøget på at opnå virkelig anerkendelse.
Lars Hjortshøj er selv en af hovedforfatterne bag ‘Store Lars’, og han fortæller om serien:
” ‘Store Lars’ er en skæv romantisk komedie om at miste sig selv i jagten på anerkendelse alle de forkerte steder. Jeg har erfaret fra mit eget liv, at man skal træffe sine egne valg – men det er jo som regel de dårlige beslutninger, der skaber de sjoveste øjeblikke. Og heldigvis har kærligheden og andre mennesker det med at gribe forstyrrende ind, når man har allermest travlt med sig selv.”
I ‘Store Lars’ får kærligheden også sneget sig ind, da Lars møder skuespilleren Julie (Julie Agnete Vang), der driver et børneteater. Julie har besluttet at få barn med en donor, og Lars øjner chancen for, at han kan blive donoren og vinde Julies hjerte. På samme tid får Lars’ ambitioner om at blive ‘Store Lars’ imidlertid rodet ham ud i en række håbløse projekter, og resultatet er, at han igen og igen havner i absurde og vanvittige situationer – i stedet for at se de muligheder, der er lige foran næsen på ham.
Ligesom komediehits som ‘Curb Your Enthusiasm’, ‘Klovn’ og ‘Undskyld, Norge’ er ‘Store Lars’ en serie, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed flyder ud, og hvor vi møder en række velkendte personligheder i en fiktiv version af sig selv. Ellen Hillingsø har rollen som Lars’ flamboyante ekskone Ellen, mens Martin Brygmann spiller Lars’ ven og nabo, den altid Fætter Højben-heldige Martin, hvis gode råd ikke altid er så gode. Af andre navne, seerne kan glæde sig til at møde i ‘Store Lars’, kan nævnes Dejan Čukić, Preben Elkjær, Nikolaj Koppel, Lars Seier, Camilla Martin, Martin Jørgensen, Linda P, Rane Willerslev og Jan Gintberg.
“Lars Hjortshøj er en af Danmarks største komikere, og vi er derfor både glade og stolte over nu at kunne tilføje hans nyeste komedieserie til Viaplays udbud af kvalitetsserier. ‘Store Lars’ byder på en god historie, uforglemmeligt pinlige øjeblikke og også på ægte romantik, og vi forventer, at serien vil kunne finde vej til et bredt publikum,” siger Flemming Fjeldgaard, Head of Viaplay.
Du skal stoppe med at pive over, at din næse løber, eller at du ikke kan overskue fremlæggelsen på jobbet i morgen. Man kan, hvad man vil – se bare her!
Der er for mange mennesker, der klynker over småting her i verden. Bevares, hvis du er ramt af kræft eller andet skidt, så er det naturligvis okay at være lidt nede. Men ellers skal du bare op på hesten og videre i teksten.
For se lige her, hvordan en gut ikke lader sine skater-drømme forsvinde, selvom han kun har et ben!
Han har øvet og øvet, og endelig er den der. To helt vilde tricks, som selv folk med begge fødder i behold vil have svært ved at klare. Sejt!
Det er ikke første gang, at Toby Davies trækker overskrifter, fordi han ombygger fly til boliger. Første gang var i 2016 – og nu er han på spil med en helt ny ombygning.
Et passagerfly fra Etihad var lige ved at ende på skrotpladsen, men det fik Toby Rhys Davies sat en stopper for. Han valgte at købe det store passagerfly med plads til mere end 500 passagerer. Toby Davies havde en skummel bagtanke med at ombygge flyet til en unik bolig, men heldigvis er noget af den originale stemning bevaret. Toby Davies har nemlig valgt at bevare flyets originale køkken og nødudgang.
Skør campingplads med UFO og Pac-Man-kuppel
Toby Davies er 47 år og ejer en unik campingplads kaldet Apple Camping i Syd Wales, hvor du kan indlogere dig i alt fra en UFO, fly til en Pac-Man-kuppel.
Apple Camping i Redburth trak allerede overskrifter tilbage i 2016, da Toby åbnede mulighed for, at hans gæster kunne overnatte på et fly. Dengang var der tale om en ni-passagers Jet Star fra 1970’erne.
Det nye fly fra Etihad var så enormt et fly, at det måtte deles i to for at gøre plads på campingpladsen. Og efter ombygningen er flyet blevet indrettet med to rum, hvilket skaber plads til fire overnattende gæster.
Flyet kommer med et fuldt funktionelt køkken, varmt vandbrusebad, toilet og en lækker terrasse, hvor du kan nyde livet.
Så hvordan det ombyggede fly ser ud i videoen her:
De fleste kender nok Lexus som bilfabrikant, men udover fantastiske biler, så producerer Lexus også luksuriøse yachts.
Nu kommer Lexus med sin nye LY 650 yacht, der baserer sig på Lexus Sport Yacht Concept. Den er designet af det italienske yachtstudio Nuvolari Lenard. Og der er dømt luksus ud over det sædvanlige.
Du får alt den bekvemmelighed, som du kan forvente, når du træder ind i en 5-stjernet hotel-penthouse-suite.
Se videoen her for flere detaljer:
Du får et smukt designet cockpit med plads til to personer, lækre lædersofaer og smukt træinteriør, tre soveværelser med plads til seks sovende.
Og så er yachten naturligvis også udstyret med det nyeste teknologi, som gør det let af fjernbetjene yachtens klimaanlæg, lys osv. via en smartphone.
Der flyder plastik rundt i verdenshavene som aldrig før set. Men med denne maskine ser det ud til, at vi kan reparere lidt af skaden, der er sket. Endda på en sej måde.
Det kan virke som en uoverskuelig opgave at gøre rent efter alt det affald, vi mennesker smider i verdenshavene. Opgaven med at gøre rent kan virke næsten skræmmende umulig.
Men med en maskine som 4Ocean Mobile Skimmer er vi nærmere en løsning på de enorme mængder af plastikaffald, der årligt bliver dumpet i havene. 4Ocean Mobile Skimmer har allerede været i gang og i sit job med at fjerne plastik fra vandet, er det lykkedes af finde plastik, der er er over 50 år gammel.
Det inkluderer fragmenter af plastlightere, tandbørster, vandflasker, babyflasker, mobiltelefoner og plastposer.
4Ocean Mobile Skimmer har en længde på 6,7 meter og giver mulighed for at samle utrolig meget skrald op på en gang. Det er vist ingen tvivl om, at 4Ocean Mobile Skimmer kan ende med at blive et vigtigt redskab til at gøre rent i verdens oceaner.
Maskinen bliver styret af to personer, og maskinen er indtil nu det mest effektive bud på at få bugt med nogle af de enorme mængder plastik.
Her får du flere forklaringer på, hvad The 4ocean Mobile Skimmer kan præstere:
Lex er en bærbar stol skabt af virksomheden Astride Bionix, og den er perfekt som festivalstol.
Bliver du også indimellem træt i benene, når du er til koncerter, hvor du ender med at stå op en hel aften? Så er stolen Lex måske løsningen på det problem. Stolen er egentlig designet til at forbedre din holdning og komfort, når du er på farten. Men vi ser det nu mere som fremtidens festivalstol, hvis det altså ikke var for den høje pris.
Du skal regne med at slippe 1.700 kroner svarende til 250 dollars for at kunne kalde dig ejer af den sammenklappelige, men super smarte stol.
Lex består af et par sammenklappelige aluminiumsben, som er fastgjort til en pude, der spændes bag på ryggen af brugeren. Når du så læner dig tilbage, vil du aktivere aluminiumsbenene, og pludselig sidder du ned.
Så hvordan stolen fungerer i videoen her:
Astride Bionix har selv lanceret stolen ved at fremhæve de fordele, som Lex kan have for pendlere, der bruger meget tid på at vente på togperroner, eller for folk, der skal på længere rejser. Lex giver dig mulighed for at sætte dig ned og slappe af, præcis når du ønsker det.
Michelle Williams vandt sin første Emmy Adwards i nat for sin hovedrolle i kategorien ‘Limited Series or Movie’.
Det var for sin rolle som Gwen Verdon i Fosse/Verdon, at Michelle Williams rendte med den prestigefyldte pris. Men da Michelle skulle levere sin takketale, var den alt andet end klassisk.
Michelle langede ud efter arbejdsforholdene i USA, og hun kom med en meget personlig opsang, fordi hun oplever, at arbejdsmiljøerne for kvinder og marginaliserede grupper i samfundet er enormt usunde og uretfærdige.
“My bosses never presumed to know better than I did about what I needed in order to do my job and honor Gwen Verdon.” #FosseVerdonFX star Michelle Williams thanks her studios during her acceptance speech for lead actress in a limited series https://t.co/WmT1Fmyol4#Emmyspic.twitter.com/DDF1ONJV7Z
“When I asked for more dance classes, I heard ‘Yes.’ More voice lessons, ‘Yes,’” she said of her time working on Fosse/Verdon. “A different wig, a pair of fake teeth that weren’t made out of rubber, ‘Yes.’ And all of these things, they require effort, and they cost more money, but my bosses never presumed to know better than I did about what I needed in order to do my job and honor Gwen Verdon”, lyder ordene fra Michelle Williams.
Det teknologiske byggeselskab ICON lever af at 3D-printe huse. Og nu kan firmaet printe så billigt, at de har skabt en ny type huse markedsført til hjemløse.
Icon er for nylig begyndt at printe billige boliger til hjemløse. Så nu kan en række af hjemløse fra Austin i Texas endelig se frem til at få tag over hovedet.
Ved hjælp af en Vulcan II 3D-printer har byggeselskabet gjort det til en levevej at printe huse på en let og økonomisk overkommelig måde. Printeren trykker selve skallen af huset, mens der må håndkraft til for at få installeret vinduer, døre samt at putte tagbelægning på.
Færdigt hus på 48 timer
Hvert af de intelligente huse tager omkring 48 timer at fabrikere – og det kan gøres til en pris på 67.473 kroner.
Tanken er at sprede konceptet til andre lande. Blandt andet vil ICON starte et projekt op i Latinamerika, hvor de vil tilbyde billige boliger til familier, der bor for mindre end 1.349 kroner om måneden.
På billedet her kan du se en model fra, hvordan det billige hus ser ud indvendigt.
Se i videoen her hvordan husene i Austin kommer til at se ud:
Gider du ikke en almindelig jetski som alle andre nede på havnen? Så køb da Vanqraft VQ16 i stedet – den er for vild.
Der er jo altid dem, som ikke kan få nok, og som altid skal have en yacht større end naboens. Og sådan er det jo også med superbiler, store huse og måske også jetski?
Netop derfor har hollandske Vanqraft lavet modellen VQ16, der er jetskien over dem alle. Der er plads til fem personer i alt, og tophastigheden er 91 km/t. Det er altså en solid hastighed på vandet!
Motoren har kompressor og 200 hk, og sådan noget som en pris, er ikke noget man spørger om. Eller, det er lige netop noget, du skal spørge om for at få den at vide. For på hjemmesiden står der bare ‘On request’ ved Price.
Johnson Furniture er helt sikkert ikke de første til at tænke anderledes, når det kommer til at designe funktionelle borde. Men den her idé er genial!
Hvor tit har du ikke oplevet, at bordet er for lille, når du inviterer gæster? Det kræver typisk en tur på loftet, i skuret eller i kælderen for at hente tillægsplader eller klapborde frem, hvis du har inviteret mange gæster. Men det slipper du helt for med bordet her.
Johnson Furniture har i den grad forfinet idéen om, hvordan man så elegant som muligt designer et ekspanderende bord helt uden at få sved på panden.
På blot få sekunder bliver der plads til mange flere gæster.
George, der er manden bag Johnson Furniture, er blevet inspireret af værket skabt af Robert Jupe tilbage i 1830’erne. Robert var den første til at skabe cirkulære spiseborde, som kunne gøres større.
George har designet et spisebord, hvor tillægspladerne gemmes i bordets krop og stiger op, når bordpladen roteres rundt. Se hvor genialt det fungerer i videoen her:
Emojis er blevet en naturlig del af mange menneskers skriftlige kommunikation. Det gælder primært tekstbeskeder på sociale medier eller på mobilen, men der er grund til at være forsigtig med, hvor du anvender emojis henne, hvis man skal tro israelsk forskning.
Er du typen, der strør om dig med emojis? Hvis det er en vane, du har anlagt dig, skal du måske til at overveje, hvornår og til hvem, du bruger dem.
Et israelsk forskningsprojekt viser, at emojis kan få dig til at virke mindre kompetent, når du anvender dem. I hvert fald hvis du benytter dem i arbejdsrelaterede beskeder. Det skriver Ben-Gurion University of the Negev, Israel, i en pressemeddelelse.
Brugen af emojis kan altså i værste fald underminere dig og få dig til at fremstå mindre kompetent, end du er. Studiet har dog et par år på bagen, så der kan selvfølgelig være sket noget med vores opfattelse af emojis, siden forsøget blev lavet.
Men det er værd at være opmærksom på, hvis du vil være sikker på at fremstå vidende og klog på dit fagområde.
Emoji erstatter ikke et smil i den virkelig verden
Det er forskere fra University of Haifa, Israel, der i samarbejde med hollandske forskere fra Amsterdam University har undersøgt, hvordan vi reagerer på, når emojis hopper ind i vores arbejdsmail.
Forsøget har 549 deltagere fra 29 forskellige lande, så på den måde bør der være taget højde for den kulturelle forskel, der kan være på de forskellige lande.
Flere og flere af os bruger emojis, når vi kommunikerer skriftligt, men det har store konsekvenser for den måde, vi bliver opfattet på, viser forskning.
Deltagerne i forsøget skulle forholde sig til om emojis fik afsenderen af arbejdsmailen til at virke:
1) Kompetent
2) Varm eller venlig
I forsøget modtog alle deltagerne de samme mails. Nogle indeholdte emojis, og andre gjorde ikke.
Resultatet af forsøget var tydeligt. Emojis gør intet godt for din skriftlige fremtoning i professionelt regi.
Konklusionen fra forskerholdet var, at emojis kun bør anvendes i privatregi, hvor du kender modtageren rigtig godt. Den lille smilende emoji erstatter altså ikke et smil i den fysiske verden, så drop det, hvis du vil være sikker på at fremstå professionel på din arbejdsplads.
Forskere har længe troet, at der kun fandtes en slags elektrisk ål i verden. Men nu har de fundet ud af, at der ikke kun findes en, men tre arter. Og stødet fra den farligste ål overrasker også forskerne.
Elektriske ål er ikke til at spøge med. Det ved de fleste nok godt. Men har du nogensinde overvejet, hvor meget stød elektriske ål egentlig kan give?
E. Voltai er en helt ny elektrisk ål, som for nyligt er blevet opdaget i Amazonas. Efter fundet har forskere kunne dokumentere at E. Voltai er det dyr i verden, der kan give det absolut kraftigst stød blandt alle dyrearter.
Faktisk har den elektriske ål, E. Voltai, 860 volt i sig. Det er måske lidt svært at forholde sig til, hvor mange volt det egentlig er. Men i en dansk stikkontakt er der til sammenligning 230 volt. Så verdens farligste elektriske ål har altså over 3,5 gange mere power i sig end en normal dansk stikkontakt.
Ålen skriver sig da også direkte ind på en førsteplads som verdens farligste ål. Og ikke nok med det, så har forskerne altså fundet ud af, at der findes tre typer af elektriske ål.
Man har ellers i 250 år troet, at der kun eksisterede en slags elektrisk ål, siden den svenske videnskabsmand Carl von Linné opdagede den første.
Ved du, hvordan elektriske ål skaber elektriciteten? Du kan få mere viden om elektriske ål lige her:
Drømmer du om at tage rundt i Europa med en campingvogn på nakken? Så er Living Vehicle ikke noget dumt bud.
Campingvognen Living Vehicle er luksus på hjul. Du får massevis af tekniske anordninger herunder et solcelledrevet elektrisk system, en solid aluminiumsvogn med blærede off-road dæk.
Med campingvognen her kan du tage på udflugt både mulige og umulige steder. Det kræver dog, at du har styr på finanserne, for Living Vehicle er alt andet end billig.
Indvendigt er campingvognen udstyret med seks sovepladser, fuldt udstyret badeværelse og et soveværelse, der kan omdannes til en mini-hjemmebiograf med et lækkert Sonos lydsystem.
Hvis du ikke gider spise indenfor, så er campingvognen selvfølgelig også udstyret med et selvbærende terrassedæk, hvor du kan grille og nyde en dejlig sommeraften.
Campingvognen koster fra 199.000 dollars, så hvis penge ikke er noget problem, så kommer Living Vehicle på markedet i begyndelsen af februar 2020.
Mips-teknologien, der er udviklet af fem svenske neurologer, giver cykelhjelme en særlig beskyttelsesevne mod såkaldte rotationskollisioner og stød fra skæve vinkler.
Mips er navnet på et patenteret og revolutionerende system i cykelhjelme, som giver hjernen bedre beskyttelse mod kollisioner, hvor cyklisten er i rotation ved kontakten med underlaget. Som en tilføjelse til Biltemas sortiment af cykelhjelme, kan man nu også købe de avancerede hjelme med Mips-teknologi.
Adskillelige test har vist, at en Mips-hjelm nedsætter risiko for hjernerystelse og permanent hjerneskade. Hele hemmeligheden ligger i et ekstra friktionslag, der adskiller yderskallen fra polsteret, så de kan glide uafhængigt af hinanden med op til 15 millimeter. Hvis uheldet er ude, og man styrter, så optager hjelmskallen en større del af bevægelsesenergien fra skrå stød end normale hjelme gør. Det resulterer i mindre belastning af hjernen og dermed mindre risiko for hjernerystelse og permanent hjerneskade.
Realistiske cykeluheld
– Vi vil gerne kunne tilbyde vores kunder de bedste og mest sikre løsninger, og derfor har det været vigtigt for os at supplere vores udvalg af cykelhjelme med Mips-teknologien. Vi vil være danskernes foretrukne valg, når det kommer til cykeltilbehør og ikke mindst cykelhjelme, så det er fantastisk, at vi nu kan tilbyde Mips-hjelme til en yderst konkurrencedygtig pris, siger Jacob Møller, der er landschef for Biltema.
Ideen til Mips-hjelmene opstod, da en neurolog analyserede den måde, cykelhjelme traditionelt blev testet. En crash test dukke med hovedet blev tabt lodret ned på underlaget. Sådan er der dog ingen styrt, der forløber. Derfor satte en gruppe svenske neurologer og biomekanikere sig for at gennemføre hjelmtests ved at rekonstruere mere realistiske cykeluheld, hvor cyklisten ofte falder ud over styret og rammer underlaget i en skæv vinkel.
Det gav nogle helt andre – og generelt meget værre – resultater af hjelmenes evne til at beskytte. Gruppen udviklede derfor en ny teknologisk tilføjelse til cykelhjelme, hvilket nu markedsføres som Mips – Multi-directional Impact Protections System.
Adskillelige test har vist, at en Mips-hjelm nedsætter risiko for hjernerystelse og permanent hjerneskade. Foto: PR
KIA har udviklet en ny center-airbag, der yderligere forbedrer sikkerheden i sine biler. Den nye airbag har til formål at adskille rummet mellem fører og passager. Den nye teknologi vil blive implementeret i kommende KIA modeller.
Denne nye, ekstra airbag udløses i rummet mellem fører- og passagersæder for at forhindre hovedskader hos passagerer i forreste række. Hvis der ikke sidder nogen i det forreste passagersæde, vil airbag’en beskytte føreren mod sidekollision fra højre side. Center-airbag’en er installeret i førersædet og vil blive udløst, når en evt. påvirkning registreres.
Den nye center-airbag forventes at mindske hovedskader forårsaget af passagerer, der kolliderer med hinanden med 80 %. I henhold til statistik fra European Automobile Manufacturer’s Association er 45 % af alle sekundære skader, forårsaget af denne slags sammenstød eller kollisioner med bilens interiør.
Koncernen har anvendt nylig patenteret teknologi – som ikke alene optimerer pålideligheden, men også reducerer vægten og størrelsen af en airbag.
Ny teknologi
Den nye airbag indeholder en komponent kaldet tether, der gør det muligt for airbag’en at bevare sin form og modstå passagerens vægt. KIA har udviklet en ny teknologi, som gør det muligt at forenkle designet og reducere vægten af komponenterne i en airbag. Komponentproduktionen bliver med den nye teknologi omkring 500 g lettere end konkurrerende produkter. Samtidig vil det forenklede design give koncernens designteam større fleksibilitet i forhold til nye typer af sædedesign i fremtidige bilmodeller.
Euro NCAP vil forventeligt fra begyndelsen af 2020 inddrage påvirkninger fra centret af bilen i deres sikkerhedstest, og KIAs nye airbag forventes at være gunstigt i en sådan evaluering.
”Udviklingen af den nye center-airbag er mere end bare en tilføjelse af en ekstra airbag,” sagde Hyock In Kwon, forskningsingeniør fra KIA koncernens Crash Safety System Engineering Design Team. ”Men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre passagersikkerheden yderligere ved at forberede vores biler på alle slags tænkelige ulykker”.
Justin Fouque er en fransk BMX-stjerne, og i den her video går det helt galt – men på en super elegant måde.
En legeplads er stedet, hvor Justin vil forsøge noget crazy. Han vil nemlig flyve henover et to meter højt hegn og lande på en græsbakke bagved.
Og det går da næsten også efter planen – bortset fra at baghjulet lige griber fat i toppen af hegnet, og så bliver Justin skudt fremad uden cyklen.
Men han er temmelig øvet i at falde på en måde, så der ikke ryger knogler eller andet, så han laver det vildeste rullefald, vi nogensinde har set. Og han får ikke en skramme. Imponerende. Og så skal han naturligvis prøve igen – denne gang til et 12-tal.
Hvornår har du sidst set et skur køre race? Jamen, så er det nu, du skal se godt efter.
Santa Pod raceway i Bedfordshire, England, lagde asfalt til en noget speciel oplevelse. Et haveskur udfordrede nemlig en Opel Astra i den modsatte bane.
Det stor skur er bygget på en Volkswagen Passat B5, og under ‘hjelmen’ ligger motoren fra en Audi RS4 med quattro-firehjulstræk und alles. Effekten er 450 hk, og tophastigheden på skuret er 181 km/t.
Mere behøver vi ikke at forklare om den bizarre oplevelse. Se selv i videoen.
Der er masser af penge at spare ved at købe en brugt bil fremfor en ny. Men det er vigtigt at være kritisk og vide, hvad du skal holde øje med, når du køber bilen brugt. Teknisk chef for Bridgestone, verdens største dækproducent, giver dig her sin egen tjekliste til køb af brugt bil.
– Allerførst, så skal du være kritisk, når du køber en brugt bil, uanset om du køber den hos en forhandler eller en privatperson, begynder teknisk chef Jesper Sørensen. Tjek altid de oplysninger, sælger giver dig og stol på din mavefornemmelse. Men ikke kun! Sæt dig grundigt ind i dine behov og i biltypen, før du skriver under på slutsedlen.
Køber du bil hos en forhandler, har du to års reklamationsret.
1. Kan det overhovedet betale sig at købe en gammel bil?
Du sparer selvfølgelig en del penge, når du køber brugt. Men ældre biler er ofte dyrere i ejerafgift, fordi de har dårligere benzinøkonomi, og jo ældre bilen er, jo flere uforudsete udgifter risikerer du. Til gengæld er værditabet lavere ved køb af en ældre bil.
2. Hvor gammel må bilen være?
Du får det bedste køb, hvis du køber en bil, der er 2-3 år gammel. På den korte tid er bilen blevet markant billigere, men er stadig så relativt ny, at der ikke er mange udgifter på den. Er bilen ældre end seks år, kommer udgifterne til reparationer og vedligehold typisk.
3. Er der restgæld i bilen?
Hvis der er restgæld i bilen, risikerer du at hænge på den. Det tjekker du nemt på tinglysning.dk: www.tinglysning.dk/t/#/top/forespoerg/bilbogen Du skal bruge bilens stelnummer – det står på registreringsattesten.
4. Kan du stole på de oplysninger, sælger giver dig?
Better safe than sorry… På trafikstyrelsen.dk kan du indtaste bilens registrerings- eller stelnummer og få adgang til synsrapporter. Her kan du se, hvornår bilen blev indregistreret første gang, aflæse dens kilometertal og se, hvornår den var til syn sidst – og sammenholde det med sælgers oplysninger.
5. Har bilen tidligere haft skader?
Spørg efter bilens servicebog.
6. Tjek dækkene grundigt
Dækkene er dit eneste kontaktpunkt med vejen og særdeles vigtige for din sikkerhed, understreger Jesper Sørensen fra Bridgestone.
Så ned på knæ og undersøge dækkene: Hvor gamle er de? Er de slidt ens, og er det samme type dæk for og bag? Er dæk slidt uensartet kan det være tegn på, at bilen har mekaniske problemer. Og Hvor slidt er dækkene egentlig – undersøg dem grundigt for revner eller slid og tjek mønsterdybden: Ifølge loven skal mønsterdybden være minimum 1,6 mm, men Jesper Sørensen anbefaler en mønsterdybde på minimum 3 mm og 4 mm for vinterdæk. Du kan måle mønsterdybden med en tændstik – 3 mm svarer til svovlstykket på tændstikken.
Sørg for at forhandle dig frem til at få vinter- eller sommerdæk med til bilen også. Og husk at tjekke mønsterdybden på dem også.
Er der reservehjul med til bilen? Og hvordan er standen på det?
7. Kig forruden grundigt igennem for stenslag
Selv et lille slag kan hurtigt udvikle sig til en revne.
8. Kig på lakken
Er den ensartet – er der ridser eller mærker i lakken? Er der rust på bilen?
9. Prøvekør bilen
Giv den gas og husk at køre både i by og på motorvej. Du skal ikke nøjes med en fem minutters tur – kør mindst 20 kilometer, så du får en god fornemmelse af bilen, og hvordan den er at sidde i. Bilen må ikke ryste, rasle eller have mystiske lyde, hverken ved start eller kørsel. Tænd for ventilationsanlægget – både på varme og kulde og tjek sædevarmen
10. Sidder du godt i bilen og er udsynet, som det skal være?
Sørg for at indstille sædet og rattet, så du sidder godt og mærk efter om pedaler og gear føles OK.
Så er der bare tilbage at ønske dig held og lykke med købet!
Japanske Daigo Saito slagter hvert år flere hundrede sæt dæk. Han er en af de første i verden, der har fået den nye Toyota GR Supra ombygget til drifting – og til det bruger han dæk fra Zeknova.
Du kender måske ikke dækmærket Zeknova, men det bruges faktisk af ingen ringere end en af klodens dygtigste driftere. Daigo Saito.
Men du behøver ikke være drift-kører for at få gavn af Zeknova. Sidste år fik det japansk fremstillede dæk nemlig EU-mærkat, hvilket betyder, at Zeknova må sættes på personbiler herhjemme i lille Danmark.
RS606-serien fås i 18” med 225/40 i profil og med masser af erfaring fra alverdens driftbaner. Det er designet til at yde optimalt greb, selv i situationer hvor asfalten svinger mellem både vådt og tørt underlag.
Brug dem også på racerbanen
Semislicks-dæk er det rette valg til dig, som har en gadebil med power. Og dækket fungerer også helt fint til en fed trackday med gutterne. Eller drifting hvis du skulle få lyst til den slags.
Chefredaktør på Boosted.dk, Martin Poorhamidi, er også fan af Zeknova-dæk. Hans lynhurtige Mercedes C63 AMG med over 700 hk kører på det japansk fremstillede dæk.
– Jeg har prøvet mange forskellige dækmærker og modeller i min tid med motorsport – Zeknova er uden sammenligning det bedste dæk i sin prisklasse. Vi oplever mere greb og derved højere hastighed gennem svingene, men også en længere holdbarhed end konkurrenterne. Vi er ikke i tvivl om, hvem der skal levere dækkene til sæsonen 2020”, udtaler Martin til Boosted.dk.
I Danmark fås Zeknova-dæk hos Jocks.dk. Et sæt 18” semislicks i 225/40 står til 1.261 kroner stykket, mens 20” i 285/35 fås til 1.985 kroner.
Det lyder måske ikke som det mest komplicerede i verden, men går du bare en smule mere op i, om din bil kan andet end at fragte dig fra A til B, kan jagten på drømmebilen faktisk blive lidt besværlig.
For skal den have læder? Eller kan du nøjes med dellæder? Med eller uden soltag? Den lille eller helt store lyspakke? Ja, valgene er mange. Så hvorfor ikke lade de professionelle tage sig af det?
Kredser dine drømme om Audis fire ringe, er der endda dem, der har gjort det ekstra nemt for dig. Altså som i alt er inkluderet i en trin-for trin-guide. Lige fra betaling til toldsyn og levering af den Audi, du længe har drømt om – og som typisk højst er fire år gammel og ikke har mere end 100.000 kilometer på speedometeret. Inden du overhovedet ser bilen, gennemgår den et 170-punkts kvalitetstjek hos KVD, der sikrer, at du får en bil, hvor det hele bare spiller fra første meter, når vi snakker brugt Audi.
Navnet på firmaet, du skal have fat i, er Audier.dk.
Store besparelser ved køb af Audi
I øjeblikket er der store besparelser at hente på din næste Audi ved at handle på det svenske auktionsmarked. Den svenske kronekurs er nemlig attraktivt lav i forhold til den danske krone. Og det er præcis, hvad Audier.dk har specialiseret sig i at gøre brug af.
Det betyder, at du bliver lækkert kørende i din nye Audi på nogle af markedets billigste leasingaftaler. Du deler registreringsafgiften ud i mindre stykker, så skattefar ikke tager hele beløbet ud af dine lommer på én gang. Og så kan du jo gøre op med dig selv, om det skal være samme bil eller en nyere model bagefter. Uanset hvad du vælger, er det super nemt for dig.
Hvilken brugt Audi drømmer du om?
Skal det være limousine-fornemmelser? Eller går du efter quattro-trækket, der får din Audi sikkert ud af svingene – hver gang? Det er op til dig. Det er faktisk lige som din fødselsdag, hvor du laver en ønskeliste. Her indgiver du bare ønsket om din drømme-Audi med et par klik, og så læner du dig tilbage og lader de professionelle klare resten.
Din kommende Audi kan tilmed leveres af en chauffør – endda top klargjort både ude og inde. Du skal bare melde dig ind i Rings VIP-klubben. Som medlem af Rings VIP kan du – som noget helt nyt i Danmark – få leveret din drømme Audi med chauffør, hvor de ruller den røde løber ud og popper champagnen til en skål og stort tillykke, lige præcis hvor du ønsker det – uanset om det er på arbejdet, i fritidsklubben eller til netværksmødet.
Den eksklusive klub kan endda sørge for at få leveret bilen med din helt egen ønske-nummerplade. Hvis du nu lige har den geniale kombination af bogstaver og tal i hovedet. Naturligvis mens du er i tryg forvisning om, at bilen er driftssikker i hele perioden. Så bliver det ikke mere mageligt at være bilejer, vel?
Nogle personer i bilverdenen er mere diskrete end andre. Blandt dem, der går stille med dørene, er den 41-årige danske testkører, Rasmus Thomsen. Han tester de absolut dyreste sportsvogne og motorcykler til luksus og livsstilsmagasiner. Her skal du møde ham.
På listen over biler, som Rasmus har haft i hænderne, er modeller, der kun tilbydes meget få europæiske testkørere. Det drejer sig bl.a. om Lamborghini Aventador SVJ, der pt. er den hurtigste bil på Nürburgring Nordschleife, og dermed besidder den uformelle rekord som verdens hurtigste.
Det er en verden, hvor tillid og fortrolighed er helt basalt for at kunne agere. Men, her giver han alligevel et indblik i en verden, der er dybt fascinerende. Og hvordan det er at udføre et job, de fleste mænd ikke engang vidste, de kunne drømme om.
Når du tester, er der så nogen bestemt fremgangsmåde? “I høj grad, og det er både konkret samt mere abstrakt. De første timer er radioen eller musikafspilleren slukket, og faktisk sker det, at den også er slukket alle de efterfølgende dage, hvor bilen testes.
Hvis vi tager det abstrakte først, så løber jeg tit en 100-meter sprint for at vække kroppen, så organerne er klar til påvirkningen. Måske er det overtro, måske er der noget om det, og måske har den læge, der sagde det, taget dybt pis på mig. Men det virker for mig mod kvalme, når superbilerne testes. Organerne bliver påvirket voldsomt i accelerationer og bremsning. Ellers taler jeg faktisk lidt til motorcyklen eller bilen, hvilket jo kan virke komisk set udefra, men giver mig en fortrolighed med køretøjet.
Mere konkret køres der altid over 100 kilometer, før effekten afprøves lidt mere. Inden da sættes der altid i hurtigste køreprogram, skiftes op i højeste gear, gives bundgas indtil fartgrænsen nås. Herefter skiftes der et gear ned, gives bundgas igen. Teknikken gentages nedad i gear, indtil motoren gennemgår sit absolut højeste effektspektrum. Det gentages nogle gange, så effekten kendes. Endeligt et par hårde nedbremsninger, så den grundlæggende fortrolighed er der. Det er i øvrigt præcis den samme metode med motorcykler.”
Lamborghini SVJ. Det er finurligt, hvordan det føles, at motoren skubber dig, fordi den ligger lige bag ryggen.
Er det en macho-verden? “Udefra kan den synes meget maskulin, men omgangsformen er meget afslappet. Der er et respektfyldt kodeks, hvor du færdes blandt mennesker, som identificerer sig meget med deres bil eller det mærke, de repræsenterer. Men jo, det er en maskulin verden, samtidig præget af en stor følsomhed og stolthed. Uden at kende dem du taler med, kan du hurtigt såre andre.”
Hvordan er dit forholder til biler helt generelt? “Det vil være plat at sige, mit forhold til biler er som alle andres. Personbiler er et dagligt redskab for mig til praktiske formål. Så almindelige biler har jeg ikke et forhold til.”
Hvor stor forskel er der egentligt på superbilerne? “Stor. Meget stor. Eksempelvis om det er en turbo eller en sugemotor (uden turbo). I de fleste almindelige biler vil du ikke kunne mærke forskel ved kørslen. På sportsvognene har de turboladede et mere jævnt træk op gennem spektret, hvorimod sugemotorer i højere grad ‘eksploderer’ i effekt oppe på toppen. Det er i øvrigt derfor, at fremgangsmåden med nedgearing er fast standard, så snart testene begyndes.
Herudover er der motorens placering, der er det helt basale udgangspunkt, da det afgør vægtfordelingen. Centermotor er klar at foretrække, da tyngdepunktet kommer ind i midten lavere placeret. Størrelsen på bilen betyder også meget, hvor parolen er, at jo mindre jo bedre. Jo nemmere er bilen at håndtere.
På de hurtigste, med slagvolumen på fire liter og derover, kan der mærkes stor forskel på coupé og cabriolet (ofte defineret Spyder eller roadster af producenterne.) Coupéerne har et langt stivere stel, og de vejer mindre, da cabrioleterne kun kan afstives i bunden, og dermed er tungere. Når det er sagt, så er cabrioleter rigtigt lækre at køre med vindens susen.
Et andet godt eksempel er forskellen på Audi R8 og Lamborghini Huracán. Det er en skrøne, at der er tale om ens biler. Huracán er langt mere kontant, direkte og kompromisløs, hvor R8 – nuvel, det er en hurtig, udmærket bil – minder mere om en personbil med kraftig motor.”
Porsche 911 GT3 RS. En rigtig fed test i Tyskland og Østrig. De første gange, der blev bremset hårdt, kom bilerne i bakspejlet hurtigt tæt på. Og larmen, den er enormt rå og autentisk.
Den mest undervurderede bil i din verden? “Porsche 718. Det er en fænomenal lille fighter, og langt bedre end 911 Carrera-serien (911 med treliters motor.) Enhver der kalder 718 for frisør-Porsche eller fattigmands-Porsche blotter deres uvidenhed om biler.
I min verden er det eneste, der kan retfærdiggøre et køb af en Porsche 911 i Carrera-serien, at der er brug for de små bagsæder. Ellers er en fuldt udstyret 718 ganske enkelt en bedre, sjovere bil, der koster mindre. Efter 718 GT4 blev lanceret, er det endnu mere oplagt at vælge 718.
Porsche 911 Turbo overgår dog begge ovenstående. Det gør fakturaen så også.”
Hvilke biler betyder meget for dig at have testet? “Jaguar F-type vil altid have en betydning for mig, da det var den første rigtige sportsvogn, jeg fik lov at teste. Det var 5,0-udgaven, og i cabrioletversionen er den tosæders skønhed den smukkeste mest tidløse silhuet af alle.
Lamborghini Aventador SVJ er også noget særligt, da det – maj 2019 – blev betragtet som verdens hurtigste serieproducerede superbil.
Endeligt, Porsche 911 Turbo 500 exclusive. Den er som indikeret kun produceret i 500 udgaver, hvoraf tre blev disponeret til det danske marked. Den ene af de tre købere spurgte, om jeg ville prøve hans bil og vurdere den. Det var en meget stor anerkendelse, der stadig rører mig.”
“Guld-Porschen”. Globalt produceret i blot 500 eksemplarer. Det var meget særligt at få lov til. Husker specielt hvor massivt bundtrækket var, og hvor stabilt det fortsatte op gennem spektret. Herudover et væld af meget, meget fine detaljer, herunder serienummeret. Det var no. 270 i øvrigt.
Hvad er sjovest, bil eller motorcykel? “Svært spørgsmål, og derfor et godt spørgsmål. Det kan jeg ikke svare på. Hvis vejret er til det, vil jeg faktisk ligeså gerne køre en lækker sportsmotorcykel som en kraftig sportsvogn. Køreglæden er den samme.”
Hvilken bil er verdens bedste efter din mening? “Lamborghini Huracán Performante.”
Hvilken motorcykel er verdens bedste efter din mening? “Min indsigt og viden i motorcykler er ikke som med sportsvogne. Herudover så er motorcykler – selv for de dyre – meget spredte i formål, og dermed ikke umiddelbart sammenlignelige. Så der kan ikke peges på en enkelt. Men hvis jeg kan vælge fire ud fra hver sin klasse, så ville det være:
Triumph Tiger 1200 Range (adventure), Ducati 1200 monster (naked bike), Harley-Davidson Fatboy (chopper) og Kawasaki ZX-6R (sportsmotorcykel.)”
Fra test af Kawasaki ZX-6R. Sjovt at opleve de substantielle forskelle på motorerne på motorcykler.
Betragter du det her som et drømmejob? “Igen vil det være plat, nærmest arrogant at sige, at det er et job som alt muligt andet. For jo, det er da et unikt, enestående job. Det ændrer ikke ved, der er et kodeks at overholde. Udgangspunktet for mig er, at jeg ved, at det er et drømmejob, men så meget desto mere betyder det alt for mig at gøre det ekstremt professionelt. Så min tilgang, når der testes, er faktisk, at betragte det som ethvert andet job.
Eksempelvis kører jeg aldrig ind i byerne, medmindre det er nødvendigt for ruten, for at spise eller finde hotellet jeg overnatter på. At køre i byen har ingen relevans for arbejdet, derfor gør jeg det ikke. For jo mere øde, jo bedre forhold til at teste.”
Er du et legebarn? “Jeg tror, at vi alle leger. Vi må aldrig glemme at lege, om det er sport, modeltog, andre hobbyer eller biler. Så når der testkøres er jeg 19 år i hjertet – og 41 år i hjernen.”
Nogle biler, indenfor den overkommelige prisklasse, der betyder noget for dig? “Ford Mustang. Hvis vi ser udelukkende på dens effekt, så er det et V8-brøl, som er til at komme i nærheden af. Den er måske ikke så balanceret, men hvis vi ser på effekten for pengene, så er det altså en rigtig sjov, skøn bil.”
Audi R8, testet her til Mandesiden. Imponerende stand af en tre år gammel bil.
Sjoveste oplevelse? “Jeg tror, at det var i foråret under testen af en Lamborghini Huracán Roadster. Jeg kørte ind i en lille by, hvor jeg ofte overnatter på det samme hotel. Der blev dyttet af mig. Jeg var sikker på, at nogle var irriteret over, at jeg havde kørt for tæt, måske bremset for hårdt, hvorefter en bil fulgte efter mig.
Jeg fortsatte mod hotellet, kørte en tur rundt om det og op foran receptionen. Bilen fulgte efter. Jeg kørte endnu en tur om hotellet, nu var der så tre biler efter mig, hvorefter jeg ikke havde anden mulighed end at køre op foran receptionen igen og satse, at på de kunne hjælpe mig. Med taget nede stoppede jeg og så, at fire-fem fyre sprang ud af bilerne bag mig, hvorefter jeg udbrød ”Scuzzi Scuzzi, Non parlono italiano” (Undskyld, undskyld, taler ikke italiensk).
De unge mænd stod som faldet ned fra månen. De ville jo bare fortælle, at den lilla farve, i kombinationen med gule bremsekalibre, var det fedeste, de nogensinde havde set.”
Hvor hurtigt har du kørt? “Nogle ting vil de fleste foretrække at holde for sig selv, og det er en af dem. For mig er det afgørende, at jeg aldrig har gjort noget, så andre mennesker kunne komme noget til. Det afgørende er ganske enkelt hensynet til andre mennesker.”
Den bedste test du har haft? “Hvordan min egen oplevelse af selve turen er, skal i sagens natur holdes adskilt fra vurderingen af køretøjet. Men der er faktisk sammenfald, for den bedste test var 4. juni i år, hvor jeg testede Kawasaki ZX-6R, der er min yndlingsmotorcykel. Den smukke sommeraften gik turen ned ad E47/E55, Sydmotorvejen fra København til Rødby. Solen var smuk, vejret var lunt, og der var ikke meget trafik. Jeg stoppede på en rasteplads og købte en dåsecola. Og da jeg stod ved motorcyklen og drak colaen, fangede jeg mig selv i det barnlige ønske, at dette øjeblik ville vare evigt.”
Er du træt af kæresten? Måske skal du til at overveje, om hun er problemet, eller du selv er? Ny undersøgelsen afslører, hvorfor det måske slet ikke kan betale sig at skifte kæreste.
I en ny, stor tysk undersøgelse har en forskergruppe fulgt en masse tyskere igennem otte år. Forskerne ville gerne undersøge, hvad der sker, når vi skifter kæreste. Om vi bliver så lykkelige, som vi går rundt og forestiller os? Efter otte års studie, kan forskerholdet endelig konkludere, at vi ikke bliver mere lykkelige med en ny.
Mange af os har evnen til at romantisere det, vi ikke har. Vi romantiserer måske en anden type af partner, men hvad nu, hvis fejlen ikke ligger hos dine partnere med hos dig selv?
Et parallelt canadisk studie fra University of Alberta afslører faktisk, at vi genoptager gammel adfærd og mønstre, når forelskelsen i ny kæreste udfaser.
Igennem perioden fik testpersonerne i den tyske undersøgelse målt deres tilfredshed på følgende syv punkter.
På de her punkter blev tilfredsheden målt
1. Tilfredshed med forholdet?
2. Tilfredshed med sexlivet?
3. Hyppighed af sex?
4. Sikkerhed i forholdet?
5. Mængde af konflikter eller uvenskab?
6. Fortrolighed med din partner?
7. Hvor ofte viser I, at I sætter pris på hinanden?
Det interessante ved undersøgelsen var, at så snart forelskelsen var overstået, så gik tilfredsheden på 5 af de 7 punkter hverken op eller ned.
– Og det giver egentlig god mening, for du tager jo din måde at være på med i et nyt forhold. Du er jo stadig den samme person – både på godt og ondt, forklarer ledende overlæge på Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital Astrid Højgaard til DR.
Astrid Højgaard forklarer, at tilfredsheden vil være konstant, så længe vi ikke udvikler os selv. Det handler altså om at kende egne svagheder, før man skifter partner. Ellers vil de samme dynamikker og problematikker dukke op, som var tilstedeværende i de foregående forhold.
Har du nogensinde haft brug for en kombineret trillebør og bænk? Sikker ikke! Men har designeren Rogier Martens har skabt et møbel til dig, der trænger til pause undervejs i det hårde havearbejde.
Wheelbench, som møblet hedder, er også perfekt, hvis nyder at flytte rundt i din have, men ikke giver at kaste penge efter mange forskellige havemøbler. Eller fordi du gerne vil tænke klimavenligt og dermed kombinere flere møbler og funktioner i en.
Træbænken er udstyret med et hjul og et håndtag, som gør den let at transportere rundt i haven. Du kan parkerer den, hvor du vil – og forsvinder solen, kan du let rykke efter den med en wheelbench.
Design og funktionalitet i en
Wheelbench kombinerer bænk og trillebør på en unik måde, der både tilgodeser æstetik og funktion. Wheelbench er perfekt i alt fra den lille have til den store baggård, fordi den let kan rykkes rundt på både få og mange kvadratmeter.
Du kan parkere den ved grillen, når du laver mad og hurtigt rykke videre hen til skuret. Og så behøver du ikke engang kalde på forstærkning. Wheelbench kan let rykkes rundt af en enkelt person.