Deler du helst heller ikke din alkohol med nogen? Og slet ikke den gode flaske vin, du har gemt i næsten et årti?
Hvis du har svært ved at dele alkohol med andre, så findes der faktisk en løsning. For nogle smarte opfindere har fundet svaret på alle dine problemer. Den hedder Bot-Loc.
En bottle lock eller en flaskelås, som vi nok ville oversætte det med. Det er da alt for genialt. Med en simpel kode er du sikker på, at ingen rør din vin igen. Du skal dog være sikker på at bruge en så velkendt kode, at du ikke glemmer den, når alkoholen begynder at sætte ind…
Hvis du gerne vil have fingrene i den smarte flaskelås, kan du faktisk købe den på Amazon.
Du tror måske, at det er en røver, men den er god nok. En forskergruppe har fundet en sammenhæng imellem måden, vi går på – og vores estimerede intelligenskvotient.
Er du typen, der går stærkt, så kan du godt regne med, at du har en høj intelligens. Det nye forskningsprojekt har vist en tydelig sammenhæng mellem gå-tempo og IQ.
Børn, der har lav IQ, har en tendens til at gå langsommere, når de bliver voksne – hvor tilfældet er helt omvendt med folk med højere IQ. De går simpelthen hurtigere.
Er du hurtig eller langsom, når du går?
Hastigheden når du går, afslører ikke kun din IQ, men også hvorvidt du ældes hurtigt eller langsomt. Gruppen med lav IQ havde en tendens til at ældres hurtigere end gruppen med høj IQ. Og symptomerne på tidligere aldring satte allerede ind fra 45-års alderen, viser det nye studie.
De testpersoner, der gik langsomt, havde også de ‘ældste’ hjerner, mens de testpersoner, der kom hurtigt udover stepperne, var udstyret med langt ‘yngre’ hjerner.
“Dem, der går langsomt, har mange forskellige tegn på aldring. De har blandt andet en mindre hjerne, et tyndere overfladeareal og små læsioner i hjernen, som vi ved kommer med aldring,” forklarer Line Jee Hartmann Rasmussen, der er postdoc ved Duke University i North Carolina, USA, og Hvidovre Hospital i Danmark, til Videnskab.dk
Der er simpelthen en sammenhæng mellem gå-hastigheder og ens kognitive funktionsevne, viser det sig.
I undersøgelsen var forsøgspersoner alle 45 år. Og de blev alle undersøgt for tegn på aldring. Blandt andet kiggede man på aldringstegn i hjernen, lungerne og tænderne.
Går du langsomt som voksen, kan det være tegn på lav IQ
Forsøgsdeltagerne har været fulgt af forskere igennem hele livet – og det betyder, at forskerne har fået et unikt indblik i udviklingen hos de forskellige forsøgsdeltagere.
Og undersøgelsen kan altså ret tydeligt spore en sammenhæng mellem IQ og gå-tempo som voksen. Det overraskende var, at forsøgspersonernes IQ så tidligt som i 3-års-alderen faktisk kunne kobles sammen med deres individuelle aldring som 45-årig.
“Vi kan se, at det gennemsnitligt er de børn, der havde lavest IQ, der også går mest langsomt som voksne: Vi ved ikke helt, hvordan det hænger sammen, men det kunne måske tænkes, at de personer, der har en dårligere kognitiv funktion også får dårligere vaner, som påvirker helbredet gennem livet,” udtaler Line Jee Hartmann Rasmussen til Videnskab.dk.
Når hverdagen går derudaf med arbejde, rengøring, madlavning, indkøb, børn og lignende, kan det være svært at finde tid til at være sammen med gutterne. Går der lang tid i mellem, du ser dine venner, kan savnet til de gamle tider snige sig frem.
Dog er der en måde, hvorpå du kan skabe kvalitetstid sammen med drengene, og det er ved at tage på tur i et sommerhus. Om det er eget eller lejet sommerhus er ligegyldigt. Det handler blot om, at I er sammen intenst i flere dage. Hyggelige snakke, gode grin og afkobling fra hverdagen kan ikke undgås at opleves. Vi giver dig her nogle idéer til, hvad I kan gøre for at få den fedeste tur i sommerhuset sammen som gutter.
Vælg sommerhus afhængig af årstiden
Hvornår på året I vælger at arrangere turen, har en betydning for, hvilken type sommerhus er bedst at vælge. Tager I afsted i løbet af foråret eller sommeren, er vejret som regel godt. Det betyder, at der er gode chancer for, at I kan hygge jer udendørs med masser af sjove aktiviteter. Er det tilfældet, behøver sommerhuset blot at indeholde det basale såsom køkken, badeværelse, sovepladser og varme. Husk – bestil fyringsolie, hvis sommerhuset opvarmes via fyr.
Forgår turen i stedet om efteråret og vinteren, er sagen en anden. Det våde og kolde vejr betyder, at hyggen skal foregå indendørs. Her kan det være fordelagtigt at tage i et sommerhus med masser af sjovt udstyr. Spa, indendørs pool, sauna, pool, dart, fjernsyn, trådløst internet og lignende er blandt de ting, I kan drage nytte af i koldere dele af året.
Spil brætspil og medbring gamer-udstyr
En ideel sommerhusaktivitet er at spille. Spil kommer i mange former i dag, og begge former kan opleves i sommerhuset. Medbring poker eller andre sjove brætspil og konkurrer mod hinanden. I kan med fordel lave spændende turneringer, hvor I spiller om penge eller andre præmier. Elsker I at spille computer og/eller PlayStation, kan disse selvfølgelig også spilles. Sørg blot for at vælge et sommerhus med trådløst internet og fjernsyn – og husk så at medbringe computerne og PlayStationen.
Når I spiller poker eller brætspil, kan der være behov for en god belysning i sommerhuset, mens gaming på computer og PlayStation kræver en mere hyggelig belysning. Uanset hvad kan du se mere her for at skabe den helt rette belysning. Er det ikke dit eget sommerhus, I befinder jer i, kan I blot medbringe en bordlampe for at skabe den optimale belysning.
Vil du også bare slappe af, når du har fri? Og gider du ikke røre en finger, men kan du ikke lokke kæresten til at varte dig op? Så bør du måske overveje at fabrikere en stol magen til denne.
En professionel træarbejder fra Michigan ved navn Matt Thompson har skabt den perfekte stol til den ølglade og dovne type.
Matt Thompson er kendt for at skabe skøre opfindelser af træ – og stolen her skulle være Matts nyeste påfund. Stolen serverer øl til dig, imens du sidder stille og slapper af. Det kræver dog, at du indimellem opfylder maskinen eller får andre til det. Men når den først er fyldt, er der dømt afslapning for alle pengene.
Men ikke nok med at du har alkohol lige ved hånden, så sikrer stolen dig også den maksimale komfort. Du får masseret din ryg, imens maskinen hælder et glas vin op til dig. Så bliver det ikke meget bedre, gør det vel?
Og det bedste af det hele er, at stolen kan kombineres med både en vin- og ølanordning, så du kan nyde præcis den type alkohol, du har mest lyst til.
Stolen er jo specialbygget, så vi ved ikke, om du ikke kan få fingrene i den. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, må du få en tømrer til at bygge en for dig. Gi’ gas!
Det er efterhånden ved at være længe siden, vi er blevet rigtig imponeret over parkour her på redaktionen, men gutterne her nailer banen med alt for meget stil.
Vi gætter på, at det er de færreste, der kan gennemføre sådan en bane her med så højt et tempo og med så meget stil. Vi kan i hvert fald ikke…
Der er rift om kundernes opmærksomhed til Black Friday, og rigtig mange virksomheder vil gerne have del i kundernes penge og opmærksomhed, men hvordan bærer du dig ad, så du undgår at blive snydt?
1) Lav en indkøbsliste over, hvad du vil købe
Det kan være fristende at give den maksimalt gas, når der nu er så mange tilbudsskilte. Men faktisk ender mange med at købe varer, de aldrig får brugt. Derfor kan det være en god idé at skrive ned, hvad du gerne vil købe på forhånd, så du ikke bliver fristet alt for meget. Hvis du vil handle ind til julegaverne, kan du notere dem ned. Fotocollagen til mormor og morfar, sutskoene til bedstefar og Lego til fætter Mathias. Det kan være en måde at begrænse din shoppetrang på Black Friday.
2) Research grundigt på forhånd
Sørg for at holde godt øje med priserne op til Black Friday. Hvis du er sikker på, hvilke produkter du vil gå efter, så kan det være en rigtig god idé til at tjekke op på priserne på forhånd for at se, om der reelt set er tale om en besparelse. Sidste år var en del historier fremme i medierne efterfølgende om webshops, der lokkede med store besparelser, som viste sig enten at være opskruede priser eller som var normalrabatter. Så hvis du vil undgå at føle dig snydt, er der ingen anden vej uden om end grundig forberedelse.
3) Gå i alarmberedskab, hvis mærkevarer er for billige
Hvis du er inde på en webshop, hvor dyre mærkevarer er sat ned med 70-80 %, så bør du være ekstra opmærksom. Det er selvfølgelig dejligt at gøre en god handel til Black Friday, men der er også svindlere, som gerne vil snyde dig, så derfor er det vigtigt at være kritisk, når du støder på overdrevet gode tilbud.
Når du leder efter tilbud, så skal du regne med at kunne spare et sted mellem 20-40 % sådan generelt set. Der kan selvfølgelig godt være enkelte produkter og varer, som nogle virksomheder sætter ekstra meget ned. Men det er en god målestok at regne med en besparelse i det niveau. Selvfølgelig kan nogle tilbud overraske positivt, men du skal bare ikke forvente mere end det.
Nu frigiver Viaplay den officielle trailer for Originalserien ’Forhøret’, så seerne kan få en forsmag på den stjernebesatte krimi, der får premiere fredag den 15. november. Se med, når Ulrich Thomsen går i verbal nærkamp med Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas og Lars Mikkelsen i jagten på en morder.
Med København som den dunkende puls i baggrunden følger vi i Forhøret efterforskeren Bjørn (Ulrich Thomsen) igennem 24 desperate timer, hvor han forsøger at nå til bunds i sandheden om sin datters død.
Igennem otte intense møder, der hver udspiller sig over et enkelt af seriens afsnit, bringes Bjørn (Ulrich Thomsen) videre i sin søgen, men også dybere ind i det net af kriminalitet, løgne og bedrag, som efterhånden folder sig ud for øjnene af ham. Og tættere på en sandhed, som han i sidste ende måske ikke har lyst til at kende.
Nu frigiver Viaplay den officielle trailer for den spektakulære psykologiske krimiserie, hvor den fortættede handling ligger i den psykologiske kamp mellem to mennesker; i de ætsende sandheder, de mørke løgne – og i alt det, der ikke bliver sagt. Kortene er givet, nu skal de spilles. Og det slår gnister, når Ulrich Thomsen igennem otte altafgørende møder står ansigt til ansigt med danske stjerneskuespillere som Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas, Lars Mikkelsen, David Dencik, Søren Malling, Lars Ranthe, Clara Rosager og Katrine Greis-Rosenthal.
’Forhøret’ får premiere på Viaplay i hele Norden fredag d. 15. november. Alle otte episoder frigives på samme tid. Serien er skabt og instrueret af Christoffer Boe og skrevet i samarbejde med Jakob Weis.
Nu skal du snart i biffen og se den nye Star Wars-film – men indtil da kan du lure den sidste trailer fra filmen.
Det er snart juleaften for alle fans af Star Wars, for en spritny film er på vej. Navnet bliver Star Wars: The Rise of Skywalker, og her kan du se den nyeste og sidste trailer.
Der bliver fart på, når Kylo Ren, Rey, The Emperor og mange andre karakterer er klar på det store lærred i den nyeste Star Wars-film, som er den sidste del af den nye Star Wars-trilogi, der startede med Star Wars: The Force Awakens, der også blev instrueret af J.J. Abrams.
Hvis der kom et par gutter ind ad døren nu med maskingeværer, hvad ville du så gøre?
Sandsynligvis ville du gøre præcis, hvad de sagde, ik’? Men sådan gik det ikke, da en bar blev røvet i St. Louis for nyligt.
De fleste gæster løb enten væk eller rakte armene i vejret, da et gevær blev peget imod dem. Men en enkelt var iskold. Han nægtede endda at lade røveren tage mobilen fra ham.
Faktisk tændte han bare en smøg og blev siddende med sin telefon og sin øl. Iskoldt.
“Jeg vil da have det meget værre med at have sex, hvis jeg ikke får noget for det…”, anonym ung kvinde i terapi hos Kvisten, der forebygger sugardating.
Sex, kærlighed og opmærksomhed har alle brug for, og unge har helt naturligt stor appetit på at opdage og udvikle deres egen seksualitet. Men socialt udsatte unge, der har oplevet seksuelle overgreb i opvæksten, får ofte svært ved at mærke både egne og andres grænser. Derfor er der fare for, at de udvikler en udfarende og risikabel seksuel adfærd, og at de kan komme ud i gråzoneprostitution, også kaldet sugardating.
Den frivillige sociale organisation Kvisten og LOS – Landsforeningen for sociale tilbud vil med projektet ”Unge i gråzonen” forebygge, at socialt udsatte unge på 18-25 år kommer ud i prostitution og støtte dem i at udvikle en sund seksualitet. Projektet har fået 2,3 mio. kr. fra Socialstyrelsen over tre år, og det løber frem til september 2022. Det involverer 22 bo- og opholdssteder i Jylland og på Fyn, hvor vi når ud til ca. 70 unge.
– Vi ved af erfaring fra vores tilbud om terapi til voksne over 18 år, der har oplevet seksuelle overgreb i opvæksten, at prostitution kan være en af senfølgerne. Prostitution medfører endnu flere skader på krop og sjæl, derfor er det så vigtigt at forebygge. Vi ved også, at de unge blandt andet kan få svært ved at gennemføre en uddannelse og indgå socialt på en arbejdsplads. Senfølgerne og i særlig grad prostitution har store konsekvenser både for den enkelte og for samfundet, siger projektleder Marianne Gutte Pedersen, Kvisten.
Marianne Gutte Pedersen
I projektet får de unge i gråzonen tilbudt rådgivning både individuelt og i grupper. De lærer, hvad en sund seksualitet er, ligesom de får indsigt i, hvorfor de reagerer, som de gør, når de for eksempel vælger sugardad og sugarmoms opmærksomhed og gaver, som de modtager til gengæld for sex. De unge lærer, hvordan de mærker deres grænser, og hvordan de kan sige fra over for det, der føles forkert. De får bearbejdet oplevelser med overgreb som barn og ung og redskaber til, hvordan de kan leve med det, som en del af deres bagage gennem livet.
LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud er Danmarks største interesseorganisation for sociale tilbud. LOS vil stå for at formidle kontakten til opholdsstederne, hvor Kvistens projektleder skal undervise medarbejderne i at kunne spotte de unge, der har en risikabel seksuel adfærd.
LOS’ politiske og strategiske chef, Laust Westtoft fortæller, at ingen på nuværende tidspunkt kender omfanget af problemet:
– Mange af LOS’ medlemsvirksomheder fortæller, at de oplever en stigende tendens og problematikker med relation til sugardating og seksuelt bekymrende adfærd blandt de unge. Som brancheorganisation ser vi, at der er markant brug for at afdække både omfanget af problemet og hvilke indsatser, der virker – og som kan iværksættes. Projektet bliver en øjenåbner og en begyndelse på at styrke den vigtige opgave med at oplyse de unge om konsekvenserne af gråzoneprostitution, sugardating og en bekymrende seksuel adfærd. Samtidig skal projektet skabe opmærksomhed om problematikken på landets bo- og opholdssteder, hvilket vi ser meget frem til,” udtaler politisk- og strategisk chef for LOS, Laust Westtoft.
God lyd er fedt. Men god lyd tager plads. Alligevel behøver kabelmeter efter kabelmeter og synlige forstærkere ikke være en del af dit hjem. Se her hvordan!
Når sprød lyd skal høres, men ikke ses, er custom install ordene. I disse tider, hvor stort set alle har lynhurtigt internet og adgang til streamingtjenester i stride strømme, har det da heller aldrig været mere relevant.
Styr musikken fra din smartphone, tablet eller computer, og blæs din yndlingsnumre ud på alt fra badeværelset over soveværelset og ind i stuen. Ja, måske endda helt ud i garagen? Helt uden at tænke over, hvor tonerne kommer fra. For en custom install-løsning skjuler højttalerne i vægge og lofter, så de stort set ikke kan ses.
Konen bliver glad
Med wi-fi-opkobling kan du selv styre, om hele hytten skal spille de samme sange. Eller om guitarrytmer og klassiske strygere skal kæmpe om at ryste taget af boligen fra hvert sit rum. Imens resten af familien flader ud til den seneste Netflix-basker i surround sound ind i stuen.
Med indbygget custom install-lyd i hele huset slipper du desuden for, at kæresten insisterer på at smide dine højtelskede højtalere ud. Det er jo svært at brokke sig over noget, man ikke kan se. Smart, ik’?
Her ser du, hvordan højttalerne er bygget elegant og diskret ind i væggen. Så bliver det da ikke mere lækkert?
Omvendt kan du også prøve at foreslå din bedre halvdel at gøre lyden til en del af hjemmet. For hvem har nogensinde sagt, at en subwoofer ikke kan levere tung bas uden at være en øjebæ? Præcis – ingen. Få da komponenterne bygget ind i eksempelvis møblerne.
Du kan jo allerede få fjernsyn, som i slukket tilstand ligner malerier. På samme måde kan lyd blive lige så meget ét med den måde, du har indrettet dig på. Lyd i lækre løsninger er der nok af. Der er tilmed professionel hjælp at hente, hvis du kontakter Custom Audio Denmark. Lige fra idéer og alternative løsning til den færdige montering. Mulighederne er ikke bare mange, de er tæt på endeløse.
Prøv dig frem i et enkelt rum. Med tiden kan det jo blive helt indlysende, at der også skal være lyd i det næste rum. Og næste igen.
Slut med kabelsalat
Hos Custom Audio er de specialister ud i sprøde toner. De hjælper dig hele vejen, også selvom du kun skal bruge lækker lyd i ét rum. Kabelsalat i lange baner og skrattende forbindelser er nu fortid med custom install fra nogle af Danmarks dygtigste feinschmeckere indenfor lyd.
Når de tilmed sørger for, at alt højttalerlyd i dit hjem aldrig er mere end et par smartphone-klik væk, så bliver det ikke federe, nemmere eller mere lige til.
Måske kender du det. Du er træt. Du har sovet alt lidt, og pludselig virker søde sager og slik mere fristende end normalt. Nu har forskere fundet svaret på, hvorfor din krop hungrer efter sødt, når du er i søvnmangel.
Søvnmangel er ekstremt dårligt for dit helbred på den lange bane. Vi har hørt det før, og derfor har en gruppe af forskere undersøgt søvn endnu engang.
Et amerikansk forskerhold fra Chicago har fundet ud af, hvorfor vi hungrer efter sødt i perioder, hvor vi sover for lidt. Svaret på hvorfor du begynder at hungre efter de mindre sunde fødevarer er simpelthen, at din søvnmangel påvirker de samme receptorer i hjernen, som rygning af marihuana gør. Og netop disse receptorer giver lyst til søde sager, slår studiet fast.
Neorolog og adjunkt Thorsten Kahnt fra Northwestern Universitys Feinberg School of Medicine i Chicago forklarer i studiet, hvordan holdet har fundet inspiration i tidligere undersøgelser.
Kahnt hentede inspiration i tidligere undersøgelser, der før har undersøgt søvnmangel hos mennesker med en stigning af molekyler i hjernen.
Søvnmangel fik testpersoner til at spise usundt
I forsøget rekrutterede Kahnt og hans kollegaer 25 sunde frivillige mænd og kvinder.
Forsøget fungerede således, at testpersonerne blev bedt om at sove enten fire eller otte timer om natten. Testen foregik på to nætter med fire ugers mellemrum.
Efter første forsøg blev rollerne mellem testpersoner byttet rundt, så de testpersoner, der tidligere havde sovet fire timer den første nat, skulle efterfølgende sove otte timer – og omvendt.
Testpersonerne blev både skannet i hjernen og fik deres blod analyseret. Og under begge forsøg blev de præsenteret for en buffet, hvor opgaven lød på, at de skulle spise lige, hvad de havde lyst til.
De personer, der kun havde sovet fire timer, havde et markant højere niveau af 2-oleoylglycerol. Det samme molekyle som bliver aktiveret ved indtag af marihuana.
De testpersoner, der havde sovet otte timer, oplevede ikke større eller anderledes sult end normalt. De veludhvilede spiste stort set samme mængde af kalorier. Det viste sig hurtigt, at testpersonerne med søvnmangel var tilbøjelige til at vælge usunde fødevarer med højt kalorieindhold.
Forskerne konkluderede på baggrund af forsøgene, at søvnmangel påvirker endocannabinoid-systemet, som altså øger trangen til søde sager.
OnePlus og YouSee eSportligaen står bag ny dansk e-sportliga, der skal styrke e-sport på mobilen. Sammen lancerer de ‘OnePlus Mobil Ligaen’, der præsenteres i denne weekend til gamer-messen NPF i Fredericia, hvor op mod 5.000 deltagere forventes at deltage.
E-sport er blevet populært og vinder i stigende grad indpas – også på mobilen. Derfor lancerer OnePlus i samarbejde med YouSee eSportligaen en ny mobil liga. Ligaen skydes igang med det populære spil PUBG, og målet bliver at finde Danmarks bedste mobil-gamer i det populære spil. Turneringen starter i weekenden til årets gamer-messe, NPF, i Fredericia.
OnePlus har netop lanceret den nye 7T smartphone-serie med 90Hz-skærme. Det betyder, at skærmen opdateres 90 gange på blot ét sekund, hvilket giver en flydende og indlevende skærmoplevelse. Noget der er særlig vigtigt, når der spilles spil.
”Vores community har altid haft en særlig interesse for gaming og e-sport, så vi er rigtig glade for at kunne præsentere den nye liga. I takt med den teknologiske udvikling, hvor skærmene bliver større, skarpere og mere levende, er det helt naturligt, at e-sport også rykker over på mobilen,” siger Marie Feldborg, marketingdirektør hos OnePlus.
Også hos YouSee eSportsligaen er man glade for det nye samarbejde og for at udbrede e-sporten til de danske mobilbrugere.
“Mange af vores spillere er jo også mobilbrugere, der nu kan tage e-sporten med sig på farten og spille hvor som helst, når som helst. Samtidig er PUBG utroligt populært og tilgængeligt, og vi forventer at PUBG-ligaen bliver en stor succes,” siger Niels Thornberg, direktør og liga-ansvarlig i YouSee eSportligaen.
Turnering starter i Fredericia
’OnePlus Mobil Ligaen’ består af to events og fire online turneringer, og det hele kulminerer til DM i maj 2020. I weekenden bliver turneringen skudt i gang på gamer-messen NPF i Fredericia, hvor de op mod 5.000 deltagere dyster mod hinanden.
Her får deltagerne mulighed for at prøve kræfter med PUBG i single-player, og deltageren med den største highscore (antal kills) vinder en OnePlus smartphone og kvalificerer sig direkte til DM-finalen i maj 2020.
Vinderen, der sikrer sig en direkte plads til DM, kåres søndag den 13. december ved NPF i Fredericia.
Prisen skal ned, batteriet skal leve længere, og så skal der være en overflod af tilgængelige ladestandere, før vi køber en elbil.
Elbilen er endnu ikke en attraktiv valg, når vi anskaffer os en ny bil. Det viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA, der har spurgt 2.000 borgere om, ’hvis du stod for at anskaffe en bil, ville du så købe en elbil?’ Her svarer kun én ud af 10, at de helt sikkert ville anskaffe en elbil.
Men omstilling af den danske transportsektor er nødvendig for at reducere vores klimabelastning, og her skal elbilerne være en del af løsningen.
»Det er glædeligt, at regeringen vil forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler i 2030. Det lover godt for regeringens kommende klimalov, at den sætter ambitiøse mål for, hvordan vi går et fossilfrit samfund i møde. For ingen er tjent med, at den danske bilpark bliver et trillende museum for gammeldags motorteknologi, som hverken tager hensyn til miljø eller befolkningens sundhed,« siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
Regeringen barsler med en klimalov, og IDA mener, at transporten spiller en nøglerolle. I dag udgør elbiler under 0,5 procent af den samlede bilpark, og skal den andel hæves, skal både bilbranchen og borgerne have klare pejlemærker. Transportminister Benny Engelbrecht har i efteråret været i Norge for at se på, om Danmark skal kopiere den norske elbilsatsning med moms- og afgiftsfritagelse, som alene i første halvår af 2019 har resulteret i, at såkaldte nuludslipsbiler har erobret en markedsandel på 40 pct. af det samlede salg af personbiler i Norge. Men den model er for dyr for Danmark, mener Benny Engelbrecht.
»Vi håber, at den kommende klimalov indeholder en strategi og en handlingsplan for 100 pct. fossilfri transport, der gælder både den individuelle og den kollektive transport. Derfor er et naturligt skridt som følge af det, at regeringen også fremskynder, at vi får flere elbiler på vejene, og det kan vi gøre ved at ændre registreringsafgifterne, så de favoriserer elbilerne. For vi bliver nødt til at kigge på en eller anden form for afgiftsfritagelse. Lyt til Klimarådets anbefaling om at give et tilskud på 50.000 kr. til alle, de køber en ny elbil,« siger Thomas Damkjær Petersen.
Også befolkningen bakker op om et farvel til diesel- og benzindrevne biler. Sidste år lavede Userneeds en undersøgelse for IDA, hvor 41 pct. svarede, at de er ’positive’ eller ’meget positive’ over for at tage nøglen ud af tændingslåsen på landets dieselbiler og udfase dem i 2025.
»Regeringen har derfor medvind på denne dagsorden, for det er klart positivt, at så mange danskere er parate til at sige endegyldigt farvel til dieselbilen. Der er rent faktisk andre motorteknologier, som kan erstatte dieselmotoren i personbiler. Skal den grønne omstilling lykkes, kræver det et langt skarpere politisk fokus på transportområdet, ikke mindst bilparkens teknologi og miljøaftryk,« siger Thomas Damkjær Petersen.
Oneplus 7T er kun lige landet i handlen, vi har haft telefonen i en uge – her er dommen
Oneplus er et firma med fart på. Mærket har ikke mere end fem år i bagagen, og her sidder vi med deres syvende bud på en smartphone-serie.
Når vi skriver serie, er det fordi, Oneplus 7T, som blev lanceret i denne uge, også kommer i en større udgave, Oneplus 7T Pro. Vi har set på 7T.
I ugen, som er gået, har vi brugt 7T i alt fra hverdag til de mere nørdede prøvelser, for at se hvad den egentlig kan. Begynder vi med det mest åbenlyse, designet, så overrasker det. 7T er nemlig en telefon der bliver lagt mærke til, spurgt til. Endda løftet op og set på af de mest nysgerrige. Mere end et par gange har vi måttet korrigere den sidste gruppe. Nej, det er ikke den nye iPhone. Omend 7T på flere punkter sagtens kunne gå for at være Apples hundedyre flagskib.
BLÆRET SKÆRM
Modsat Apples iPhone skal du med Oneplus 7T dog ikke betale en arm, fire af fingrene på den anden hånd og et ben for en lækker oplevelse. Lad os tage 7T’erens skærm eksempelvis. Den har nu fået det 90 hertz display, som 7 Pro-modellen introducerede for blot et par måneder siden.
Flere gange i løbet af ugen har vi taget os selv i at “nøjes” med telefonens 6,55″ AMOLED-skærm fremfor fjernsynet. Så skarp og lækkert opleves farverne på 7T. At batteriet, der nu er på 3.800 mAh, ikke svigter – selv på en dag med heftigt brug – gør det tilmed svære at slippe telefonen. Og skulle du alligevel køre batteriprocenten ned på et tal, hvor en opladning er nødvendig, så er det heller ikke noget problem. I hvert fald ikke et irriterende problem.
Er du heller ikke fan af “notch” til frontkameraret. Det er desværre nødvendigt lige nu, indtil kameraet kan gemmes i skærmen. Men Oneplus har en af de mindste “notch” på smartphone-markedet, og det kan man fint leve med. Foto: Oneplus
LYNHURTIG OPLADNING
Oneplus lover 68 procents strøm fra død (altså nul procent, red.) på en halv time, og det holder de. Flere gange i ugens løb kørte vi med vilje batteriet helt i knæ og smed først ved fire/fem procents batteri kablet til laderen, som Oneplus nu kalder Warp Charge 30T, i telefonens USB-C-indgang. Strømmen kom igen på ingen tid.
Rart hvis du skal ud af døren i en fart og har glemt alt om, hvor meget “juice”, der egentlig er på telefonen.
Lyd produceres af en stereohøjtaler i bunden af telefonen. Der er som sådan ikke noget at sætte en finger på der, men vores anbefaling er altid et headset. Onplus’ egne, trådløse er et af de bedre bud.
SVÆR AT BROKKE SIG OVER
Når det kommer til kameraet, har 7T også kigget Oneplus’ større model over skulderen. For første gang har den mindste Oneplus nemlig en ultra vidvinkel-sensor. Den er på 16 megapixel. Alt i alt et kamera du ikke bliver snydt af, men hvor der samtidig findes bedre.
Bedre som i noget du skal betale mange flere tusinde kroner for, selvfølgelig. For lige nu er det så godt som umuligt at slå Oneplus på prisen. Til 4.699 er 7T ikke billig, men omvendt heller ikke dyrere end de top-telefoner, den på mange områder kan måle sig med. Byggekvalitet både ligner og føles som et premiumprodukt.
SKAL/SKAL IKKE?
Oneplus 7T har alle de muskler, man kan og skal forvente af en smartphone årgang 2019. Softwaren er nem at finde rundt i og giver ingen problemer i det daglige.
Men skal du så vente eller slå til nu? Tja, hvis du allerede har en Oneplus 6T eller nyere, kan du godt slå lidt koldt vandt i blodet. Er din telefon ældre, er en 7T en ‘no brainer’. Tilmed føles den hurtig. Lige så hurtig som en iPhone i hvert fald.
De 8 gigabyte RAM og 128 gigabyte lagerplads er alt rigeligt, nu hvor de fleste alligevel lagrer alt fra musik til billeder et sted i skyen.
Oneplus 7T er lækker i farven Frosted Silver men også noget af en magnet for fedtfingre. Vi anbefaler klart et cover
Harley‑Davidson er kendt for maskuline motorcykler og masser af bulder og brag fra udstødningen. Men nu er de også klar med en model til børn – med helt uden bulder og brag.
Fremtiden er på mange måder skør. Spændende, men også mærkelig, for der sker en masse spøjse ting, når det kommer til især transport. Hvad der før var larmende, siger nu ingenting. Og hvad der før kørte på brændstoffer, kører nu på strøm.
Selvfølgelig ikke alle køretøjer – endnu – men når mastodonter som selveste Harley‑Davidson nu producerer motorcykler, der kører på strøm, så er der vist ingen vej udenom den elektriske fremtid. Deres el-cykler hedder Livewire.
Og skulle du have drømt om at få din søn – eller datter, vi er jo i en moderne ligestillings-tid – til også at se badass ud på en Harley, så er tiden her nu.
Når der er strøm som drivmiddel, er der ikke så meget fare på færde, så derfor har Harley nu skabt en lille ‘motorcykel’ til børn. Den kører op til 18 km/t og koster fra 649 dollars. Se mere her!
Okay, helt som lynet er måske lige at stramme den, men alligevel har mange medier spekuleret i, at Mike Tyson er klar til ringen efter ny video.
Han er blevet 53 år, og skægget er for længst blevet gråt. Men den tidligere verdensmester i boksning, Mike Tyson, ser ikke ud til at være blevet langsommere med alderen.
Det kan man tydeligt se i en video, der netop er lagt på Twitter. Her skal han lige vise et par yngre generationer af boksere, hvordan man agere for at vinde.
Han skriver faktisk selv, at han godt kunne klare en tur i ringen – men at han ikke vil gøre det. Det kunne da ellers være rimelig cool!
Virksomheden Design Epicentrum har gjort det til en forretning at designe unikke superbils-skriveborde. Det er helt sikkert ikke verdens billigste skriveborde, men helt sikkert verdens mest maskuline.
Hvem drømmer ikke om at sige, at jeg går lige ind og arbejder på min Lamborghini? Og nu kan det faktisk lade sig gøre.
Det er det polske firma Design Epicentrum, det står bag designet. Og bare rolig, der er ingen egentlige superbiler, der er blevet skadet eller halveret i projektet om at skabe det fuldkomne skrivebord. Skrivebordene fra Design Epicentrum er inspireret af Lamborghinier, og vi må indrømme, at detaljeringsgraden er imponerende.
Hvis du elsker biler, og altid gerne vil være opdateret omkring, hvad der er af lækre nye modeller og seje features, så er du ikke alene. Rigtig mange danskere, med en overvægt af mænd, har et meget nært forhold til bil-moden, og elsker at være med på beatet. Derfor kan du her få nogle råd til, hvordan det er lidt nemmere selv at være helt tæt på, hvor det nye sker og holde sig opdateret på alt det fede bil-lir.
Lease din næste bil
Det første gode råd til hvordan du altid kan være forrest i køen til det nye og fede udstyr og de smarte nye modeller, er at begynde at lease din bil. Du kan hos repeatly.dk lease din nye bil både billigt og nemt. Ved at lease din bil kan du sikre dig, at du får lige præcis den bil, som du gerne vil have. Så hvis du er en af dem, der elsker mange forskellige biler, og hvis din smag ændrer sig hurtigt, så er leasing lige noget for dig.
Du kan vælge din drømmebil, drøne rundt i den i et år, og så kan du aflevere den tilbage og vælge din nye drømme bil. På den måde kan du få prøvet rigtig mange modeller af og altid have noget at sige om de fede modeller, som alle andre kun kan tale og drømme om. Med leasing bliver det også nemmere at få fat i de helt dyre modeller.
For selvom det selvfølgelig aldrig kan være billigt at have for eksempel en Porche 911 i Danmark, så er leasing bestemt den billigste måde at tilgå denne slags biler på, og ved hjælp af leasing bliver det også muligt selv få lov at have sådan en drømmebil at køre rundt i.
Du behøver selvfølgelig ikke skifte din bil ud hvert år. Det kan også bare være, at du har en bestemt bil, som du rigtig gerne vil have til at være din i flere år. Så skal det ikke stå i vejen for at du vælger at lease den samme bil igen, og beholder den, indtil du en dag gerne vil prøve noget nyt.
Hold dig opdateret på nye modeller
Hvis det ikke lige passer ind i din livsstil lige nu, at have en bil stående i garagen, så er der heldigvis også andre meget billigere metoder til at holde sig opdateret omkring, hvad der rører sig på bilmarkedet. Her kan man blandt andet benyttet sig af sider som bilmagasinet.dk.
De byder på mange gode artikler, flotte billeder og er altid opdaterede omkring, hvad der er nyt og fedt. Derudover kan man også stadig købe fysiske bilblade eller magasiner, som også har god journalistik og lækre billeder. Hvis man gerne vil være helt klar på hvordan markedet ser ud, kan man også bruge bilbasen.dk til at være opdateret omkring, hvad bilerne bliver solgt til, og hvad der er at få derude af lækre modeller. Du behøver altså ikke at være bange for at slippe din bildrøm, selvom du måske skal vente lidt endnu med selv at drøne rundt i din drømmebil.
Glem alt om gamle retro-campere. HYMER VisionVenture er bygget på en Mercedes-Benz Sprinter og bringer camping på et helt nyt niveau.
HYMER VisionVenture er egentlig mere en solcelledrevet lejlighed på to niveauer med hjul, end det er en autocamper.
Bilen indeholder vitterligt alt, hvad du har brug for. Du får soveværelse, multifunktionelle møbler, et komplet badeværelse med bruser og de fedeste detaljer.
Få en rundtur i videoen her:
Trappen fører op til pop-up-taget, hvor du finder en lækker sovekabine. Og trappen er selvfølgelig designet, så der er indbygget opbevaringsplads i den.
I hele soverummet er der installeret bevægelsesaktiveret belysning. Og med indbygget vindue kan du også nyde naturen fra sengen.
På nederst etage har du, udover opholdsrum, også mulighed for at lave kontor. Camperen indeholder en diskret arbejdsstation, der består af et bærbart skrivebord, der kan foldes ned foran det drejelige passagersæde.
Desværre er HYMER VisionVenture kun en prototype, så prisen på denne vogn er endnu ikke fastsat endnu. Men vi forventer, at prisen er høj med alle de lækre detaljer.
Salomé Yachts Atlantic præsenterer ny motorbåd, hvor stregerne er slået af Etienne Salomé, der også stod bag verdens dyreste bil, Bugatti La Voiture Noire.
Der er ikke langt fra hurtige biler til hurtige motorbåde, hvis du spørger Etienne Salomé. Derfor har han nu designet en motorbåd lidt ud over det sædvanlige.
Den gule båd er designet, så den har et skrog med et “flow-through hull”, som de betegner det. Altså med en aerodynamisk finesse, hvor luften ledes ind gennem skroget, og det på den måde gør det muligt at opnå ekstremt høje hastigheder, samtidig med en meget stabil sejlads.
Med to Volvo Penta motorer på 440 hk kan Atlantic sejle op imod 112 km/t. Det er altså temmelig hurtigt på vandet!
Der er plads til ni passagerer i den relativt lille båd, der får premiere til 2020 Monaco Yacht Show. Prisen kender vi ikke, men den bliver nok ikke for os dødelige.
Drømmer du om en pålidelig tubineoplader, så er WaterLily-turbinen måske noget, du skal investere i.
WaterLily-turbinen genererer strøm til dine mobile enheder ved hjælp af enten vand eller luft, hvilket gør den fantastisk til udendørs brug.
Den genererer som standard op til 15 watt, uanset om du bruger vand- eller luftenergi. Når du har indstillet WaterLily-turbinen sikkert, kan du jo vælge at oplade dine batterier, mens du vandrer rundt og oplever den vilde natur. Hvis du har brug for mere strøm, er det også muligt at tilslutte to eller flere WaterLilys parallelt med hinanden.
Det er dælme da smart!
Se hvordan Waterlily-turbinen virker i videoen her:
Det fantastiske ved WaterLily-turbinen er, at du ikke er afhængig af solen, sådan som tilfældet er med solpaneler. Nu kan du oplade dine enheder i ethvert vejr, inklusive regn, tåge eller skygge.
Og hvis du camperer i nærheden af en flod, er du sikret strøm 24 timer i døgnet, selv når du sover.
Er du også vild med mad? Så har vi fundet den perfekte madguide til restauranter, du skal besøge, inden du stiller træskoene.
1. Le Louis XV-Alain Ducasse (Monaco)
Le Louis XV-Alain Ducasse er en af Monacos toprestauranter. Den kan prale med tre Michelin-stjerner. Du finder restauranten på stueetagen på Hotel de Paris. Du skal forberede dig på guld og glitter, når du besøger Le Louis XV-Alain Ducasse.
Og hvis du kan, skal du bestille bord på den pragtfuldt anlagt terrasse med udsigt over lystbådehavnen og det kongelige palads.
Mikla har en af de absolut bedste udsigter over Istanbul. Fra tagterrassen på attende etage på hotellet Marmara Pera, kan du få lækker mad og nyde den smukke udsigt. Restauranten er minimalistisk indrettet med hyggelig belysning.
Enigma er alt andet end en konventionel restaurant. På Enigma kommer du på en rejse og besøger alt fra japansk minimalisme til science fiction. På restauranten får du en stor smagsmenu, der byder på inspiration fra hele verden. Maden er inspireret af Japan, Spanien, Korea og Brasilien. Som gæst bevæger du dig igennem syv forskellige spisestuer, der hver har sit eget tema.
Ultraviolet betragtes som den mest avant-garde restaurantoplevelse i verden. Beliggende i en anonym bunker i udkanten af det centrale Shanghai, kan du opleve kok Paul Pairets fremragende menu. Men ikke kun smagssanserne bliver pirret på en aftens hos Paul Pairets. Video, lyd, skræddersyet belysning og dufte er tilpasset netop dit besøg.
Bennelong er beliggende i det berømte Sydney Operahus, tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon. Restauranten på flere etager giver besøgende mulighed for at spise på flere etager under samme besøg. Men hvis du spiser på Bennelong, skal du prøve deres signaturret – en marengsbaseret dessert, der hylder stedets utrolige arkitektur.
Verden er vilde med denne ‘Mushroom Dome Cabin’, der er idyllisk placeret i Californien. Den skulle ifølge magasinet Maxim være Airbnb’s mest populære overnatningsmål.
Nogle Airbnb-boliger er super luksuriøse og koster tusindvis af kroner per nat, mens andre får opmærksomhed, fordi de er anderledes. Det kan være boliger, der er designet som kæmpe store hotdogs på hjul. Men boliger kan også få særlig opmærksomhed, fordi de inviterer ind i en helt anden verden – som for eksempel at overnatte på et piratskib eller en gammel borg.
Men faktisk er ‘Mushroom Dome Cabin’ blevet så populær på Airbnb, at det i skrivende stund er den mest eftertragtede overnatningsmulighed hos Airbnb overhovedet. Og dermed slår alle andre boformer på den populære boligudlejningstjeneste.
Ejeren Kitty Mrache har fået bygget sin dome i 2009 – og siden har den været tilflugtssted fra mange lokale, der havde brug for en pause i hverdagen. Det koster kun 130 dollars at overnatte i Muchroom Dome Cabin, hvilket gør stedet attraktivt for mange.
Så hvis du kommer til Californien og drømmer om at overnatte i Kittys dome, skal du nok være ude i god tid, da der er rift om den.
Mushroom Dome Cabin ligger på den anden side af en bjergkæde fra Silicon Valley.
Er du også træt af ledninger, der flyder rundt i én stor pærevælling? Så har vi fundet den perfekte løsning til dig.
Måske har du selv lavet din egen ‘gør det selv’-løsning, eller også er det kun forblevet ved tanken. Et lille firma har sat idéen på tegnebrættet og har designet et lille møbel, der sørger for, at du sparer tid på at vikle ledninger fra hinanden.
Cable Hive sørger for, at du kan få organiseret din ledninger på en let og overskuelig måde. Du kan selvfølgelig også skabe dit helt eget møbel ved at sammensætte en masse tomme toiletpapirruller, men hvis du ikke er til kreative ‘gør det selv’-projekter, så er møblet et pænt alternativ.
Cable Hive kan let monteres på en væg, sættes på et bord eller endda skubbes ned i en skuffe. På den måde får du let og elegant organiseret dig, uden at det kommer til at se grimt ud.
De udvendige mål på møblet måler 330 x 330 x 220 mm (h x b x d), så møblet er ikke ret stort. Selve beholderen kan du så fylde med enten 39 små eller 20 store sekskantede rum. Inddelingen afhænger af, om du ønsker at opbevare små USB-kabler eller tykkere ledninger.
Cable Hive er lavet af akryl, så den holde til lidt af hvert i modsætning til varianten af toiletruller…
En brandbil kører i disse dage rundt i en række europæiske storbyer. Ikke for at slukke ildebrande, men for at yde førstehjælpe til alle smartphone-brugere, der er ved at løbe tør for strøm. OnePlus står bag kreativ aktivitet, der sætter fokus på deres nye ladestandard Warp Charge 30T.
Smartphonebrugere i en række europæiske storbyer kan i disse dage få hjælp fra en noget uventet kant, hvis deres smartphone er ved at løbe tør for strøm.
Ved at bruge hashtagget #WarpChargeSOS kan brugerne tilkalde hjælp fra en speciel OnePlus brandbil, der rykker ud og hjælper med strøm på stedet, så smartphonen ikke dør, og hverdagen kan fortsætte uden dramatiske ændringer.
Brandbilen kørte rundt i Londons gader den 3. oktober og i Amsterdam og Utrcht den 5. oktober. Her anvendte flere brugere hashtagget #WarpChargeSOS, og OnePlus’ brandbil dukkede op lynhurtigt og gav strøm til de batteritørstige brugere. Brandbilen skal igen på gaden den 9. oktober, hvor den vil køre rundt i Helsinkis gader og stræder.
På torsdag d. 10. oktober lancerer OnePlus blandt andet deres nye OnePlus 7T med Warp Charge 30T, der giver brugerne hele 70 pct. batterilevetid på kun 30. min. Og batteriet kan upåvirket oplades med samme hastighed, samtidig med at telefonen er i brug.
Har du svært ved at motivere dig selv i klimakampen? Så kan det være, du skal overveje at komme op af sofaen, for en gruppe forskere forudser, at øllen kan blive påvirket, hvis vi ikke får stoppet klimaforandringerne i tide.
Problemer er der nok af, når vi snakker klimaforandringer, men nu lufter et kinesisk forskerhold også for muligheden for at produktionen af øl kan blive påvirket.
Det skriver CNN.
Forskerholdet peger på, at klimaforandringer uundgåeligt vil komme til at påvirke verdens kornsorter – og i den sammenhæng er byg ingen undtagelse. Øl vil med stor sandsynlig blive påvirket af stigende temperaturer og tørke.
Forskerholdet har beregnet lidt på, hvordan klimaforandringer kan komme til at påvirke øllen, produktionen af den og priserne på den. Og det ser lidt sort ud for os øldrikkere.
Ølpriser kan stige med 50 %
Forskerne anvendte en klimaberegningsmodel og forudså et fald på mellem 3 og 17 procent i produktionen af byg. Og den store difference i faldet skal ses i lyset af, om man har de optimistiske eller pessimistiske briller på.
Er du også øl-elsker? Så handler det om at mindske dit aftryk på klimaet, hvis du skal tro de nyeste beregninger.
Der vil som følge af færre øl også komme en prisstigning på øl. Klimaforandringerne vil betyde en prisstigning på gennemsnitligt 50 procent, hvis man skal tro beregningerne.
Studiets resultat er dog ikke stensikkert, da der som sagt kun er tale om en forudsigelse. Men beregninger viser, at det har konsekvenser for flere af jordens goder, hvis vi ikke ændrer vores adfærd.
»Hvis du ikke har lyst til, at det skal ske – hvis du stadig vil kunne drikke et par øl – så er den eneste mulighed at dæmpe klimaforandringerne,« siger Dabo Guan fra University of East Anglia i Storbritannien, til CNN.
Beregninger er udgivet i en artikel i Nature Plants.
Par har ombygget pensioneret militærbil til bolig, da de drømte om en anderledes hverdag fyldt med eventyr.
Boligen er bygget i en M1078 Standard Cargo Truck. En militærbil, hvis oprindelige formål var at transportere militærlast og soldater. Men nu har militærbilen fået nyt liv og ny funktion.
Et amerikansk par har omdannet en M1078 til et mobilt hjem for 37.000 dollars svarende til omkring 250.000 kroner. Og i prisen indgår selve erhvervelse af lastbilen også.
Og selvom boligen ikke indeholder mange kvadratmeter, er det alligevel lykkedes for parret at skabe en perfekt bolig med intelligente løsninger.
I videoen kan du se, hvordan parrets seng opbevares i loftet i løbet af dagen. Du får en rundvisning, der naturligvis også går forbi det komplette badeværelse med bruser samt flere fede og originale detaljer.
Der er desuden monteret solcellepaneler på taget, som leverer nok strøm til parrets daglige behov. Og selvom det er småt, så er der dømt eventyr for alle pengene.
De ejer tilsammen hele 458 milliarder kroner, men alligevel er der langt fra nummer 1 til nummer 10 på listen over de rigeste danskere i 2019.
Formuernes værdi svinger op og ned fra år til år, men alligevel bør der ikke være nogen grund til at ligge søvnløs om natten, for de 10 rigeste danskere har en solid formue at tage af, hvis der skulle komme en krise.
Der er fart på økonomien i øjeblikket, og især i USA er speederen i bund for de rigeste mennesker. Her er listen over de superrige amerikanere.
Hvis du skal tjene boksen, så er der ingen tvivl om, at noget med IT er ret værdifuldt. Det er ret tydeligt, når du ser listen over de rigeste personer. Og netop USA er helt i front, når det gælder rigdom af den helt vilde slags.
På top 10 listen finder du år efter år personer som Bill Gates, Jeff Bezos og Mark Zuckerberg, der alle har fundet den berømte guldåre i tech-industrien.
Herunder ser du listen med beløb i dollars. Og ja, førstepladsens værdi er faktisk faldet i forhold til sidste år, da Jeff Bezos er blevet skilt, og konen rendte med rigtig mange milliarder. Gold digger i den seriøse kaliber!
Se her:
1. JEFF BEZOS, AMAZON – 114 milliarder dollars
2. BILL GATES, MICROSOFT – 106 milliarder dollars
3. WARREN BUFFETT, BERKSHIRE HATHAWAY – 80.8 milliarder dollars
4. MARK ZUCKERBERG, FACEBOOK – 69.6 milliarder dollars
5. LARRY ELLISON, SOFTWARE – 65 milliarder dollars
6. LARRY PAGE, GOOGLE – 55.5 milliarder dollars
7. SERGEY BRIN, GOOGLE – 53.5 milliarder dollars
8. MICHAEL BLOOMBERG, BLOOMBERG LP – 53.4 milliarder dollars
9. STEVE BALLMER, MICROSOFT – 51.7 milliarder dollars
10. JIM WALTON, WALMART – 51.6 milliarder dollars
Nogen gange er det bare nødvendigt at få lidt mandehørm ind i hjemmet. En aften, hvor vennerne begiver sig afsted til dit hjem, hvor det eneste formål med aftenen er, at der intet formål er.
En aften, hvor dig og dine venner kan være mænd sammen uden brok omkring lugt, vold eller for meget rødt kød, og i denne artikel finder du de bedste fire råd til, hvordan du kan sætte rammerne for sådan en aften.
Er disse råd dog ikke nok til at kreere den bedste stemning, har dig og dine venner nu muligheden for et thc olie køb, hvor i kan opleve effekten af cbd olie ganske lovligt.
Gør provianten klar
For at du kan skabe rammerne for den bedste mandeaften, er det vigtigt, at du har provianten klar. Inden dine venner kommer er du altså nødsaget til at slå et smut forbi den lokale købmand. Det vigtigste punkt på din liste er kød. Alt afhængigt af menuen skal du selvfølgelig bestemme, hvilken type, som passer bedst til din aften, men den vigtigste regel at huske her er også, at der skal være NOK. Eventuel inspiration til den bedste menu kunne være hotwings, spareribs, RØDE og STORE bøffer, og vigtigst af alt bacon. Du skal altså handle ind til den mest saftige proteinbombe, og det er kun din fantasi som sætter grænser.
Snacks og våde varer
Du skal selvfølgelig også have snacks klar. Dette kan bestå af chips med dip, beernuts og godt med slik. Dette er ikke en aften, hvor dine venner og dig skal tælle kalorier, så kom du bare en ekstra pose blandet godt i kurven. Til sidst, men så absolut ikke mindst, er det dit job at tømme hylderne for drikkevare. Har du ikke øl på køl derhjemme burde disse være det første, som du husker. Inden du går imod kassen er det sidste at huske, at denne aften er skabt omkring princippet ‘ad-libitum’, for det værste der kan ske, er at i løber tør.
Reglerne inde første øl åbnes
Inden dine venner og dig åbner den første øl, er det vigtigt at etablere de grundregler, som alle skal efterleve gennem sådan en aften. Den første værende, du har inviteret, ergo, er det dine regler, som gælder. Den anden værende, at det må udlukkes gasser af begge ender, og at der må tales højt om damer uden brok fra andre i flokken. Den tredje værende, hvad der sker på en mandeaften, bliver ikke sagt, når man kommer hjem.
Musik skal der til
Det er på tide at støve de gamle rockplader af, nu hvor fruen endelig har forladt hjemmet. Taylor Swift må altså stille sig til side til fordel for AC/DC. Som en del af den perfekte mandeaften, er det nemlig nødvendigt med bas og med volumen, som får dine naboer til at sætte spørgsmålstegn ved, om det nu var den rigtige ide at flytte ind i første omgang.
Danmarks har meget at byde på, og det er blevet mere og mere populært med årene, at afholde de store ferier hjemme indenfor Danmarks grænser.
Dette kan skyldes de fantastiske varme sommerperioder og forårsperioder, Danmark har haft de seneste par år, samtidig med at danskerne har fået øjnene op for de mange hyggelig og gode muligheder, som vi har at byde på. Fordi hvorfor tage en tur til Gardasøen i en uge, når man har mulighed for hotel i København. København har virkelig meget at byde på, og nedenfor vil du kunne læse om nogle af de aktiviteter, som du kan bruge din ferieperiode på eller bare tage en forlænget weekend med kæresten.
Tag på en tur rundt til royale attraktioner
Danmarks kongehus har en stolt tradition, og København har været epicenteret for dansk royalitet. Derfor er vores hovedstad spækket med en masse royale attraktioner, som man både som udenlandsk turist og rød- og hvidgløende dansker vil kunne blive betaget af.
Christiansborg Slot er et af hovedattraktionerne, når man tager til København. Christiansborg Slot er stedet for hovedsædet for vores Dronning, folketinget, samt højesteret og ligger placeret i midten af København. Christiansborg har fået det gode kælenavn “Borgen”, som også har inspireret til DR’s dramaserie af samme navn.
Udover ‘Borgen’ er det svært at komme udenom Kronborg. Kronborg Slot er et renæssancen slot, som er blevet anerkendt af UNESCO verdensarv. Kronborg er kendt fra blandt andet Shakespeares Hamlet, og ligger placeret lidt nord for København.
Få en aktiv weekend i hovedstaden
København er en cykelby, hvor cyklen dominerer trafikken og er med til at skabe den helt unikke charme, som København har. Udover cyklen, så er København en storby, som rummer en masse forskellige fysiske aktiviteter.
København rummer Nordeuropas største indendørs paintball- og eventcenter. Her har du mulighed for at tage gutterne eller familien med til arrangementer såsom paintball, laserskydning, sumobrydning, human football og meget mere. Stedet hedder Paintball Arena, og ligger på Refhalsøen.
Er du mere til hoppen og klatring, så har Nordhavn lige fået opført en stor ny trampolin og klatrepark. Du har muligheden for at hoppe rundt på over flere tusind kvadratmeter i midten af København. Airtrix Trampolinpark er en oplagt destination for hele familien, og man kan snildt bruge en helt dag i parken.
Oplev landskampsfodbold eller et af Danmarks bedste fodboldhold
Det er svært at komme udenom fodbold, når man taler om en by som København. København rummer nemlig Telia Parken, bedre kendt som ‘Parken’. Parken er hjemmebanen for ikke kun de danske Superligamestre FC København, men også det danske landsholds hjemmebane.
FCK har i rigtig mange år været en af de bedste fodboldklubber i Danmark, og når de stiller op til kamp er det med nogle af landets bedste spillere, hvor flere er på landsholdet. Heriblandt den unge angriber Jonas Wind, som du kan opleve på det danske landshold sammen med navne som Kasper Schmeichel, Mathias Jørgensen og Thomas Delaney.
Hvis du har tænkt dig at stå med mobilen fremme og filme til en Wafande-koncert, så kan du godt tro om igen.
Wafande gider nemlig ikke se på en flok smartphones fremme foran sit publikums ansigt hele tiden. Så derfor besluttede han sig til at nappe dem fra børnene på første række til en koncert. Resten fik besked på at pakke dem væk.
Det blev – ironisk nok – filmet fra bagerste række, og det klip er naturligvis gået viralt.
Kongen af Instagram, Anders Hemmingsen, har delt klippet, og så går den slags jo rigtig stærkt.
Det er langt fra første gang, at Wafande opfordrer til nul mobiler. Se her.
Herunder kan du se klippet, hvor Wafande napper telefoner:
Hvis du mangler et køretøj til små penge, så er her et lille tip. Du kan bygge en kørende sofa for en slik.
Hard Hat Guy og Viking Hat Banger er to skøre gutter, der laver tossede ting på Youtube og Instagram. Og her har de bygget endnu en skør ting, der rent faktisk er rimelig cool.
De har for den vilde sum af et par hundrede kroner bygget en kørende sofa, der er enhver festival værdig. Men gutterne beslutter sig naturligvis for at teste køretøjet af ude på vejene – og en tur forbi den lokale McDonald’s, hvor ekspedienterne glor en ekstra gang, da en sofa med hjul triller ind foran McDrive.
Var det mon noget for dig at bygge derhjemme? Det er uden tvivl et sjovt projekt at lave med et par venner, men du skal nok ikke forvente, at den kan godkendes til noget som helst – andet end på et lukket område.
Den nye Corvette med centermotor er netop præsenteret som Cabriolet. Se den her.
Hvis du er den slags mænd, som elsker at blive set cruise op og ned ad Strandvejen i din nye sportsvogn, så er der nu godt nyt fra USA. For den spritnye Corvette er nu også på vej som cabriolet.
For første gang nogensinde bliver det muligt at få en Corvette med nedfældbar hardtop. Det kunne Chevrolet præsentere verdenspressen for på Kennedy Space Center. Og det hårde tag vil kunne køres væk på bare 16 sekunder med op til 50 km/t.
Du får stadig masser af bulder fra en 6,2-liters V8’er, der yder knap 500 hk.
Men der er ingen tvivl om, hvad vi ville vælge, hvis vi stod med pengene i hånden til enten en cabriolet eller coupe. En cabriolet har sjældent samme lækre design som en coupe, og det samme er gældende med Corvette. Som i øvrigt også vejer mere om cab. Så vi vil gerne bede om tag på, tak!