Reklame:


OnePlus e-sportliga til smartphones

OnePlus og YouSee eSportligaen står bag ny dansk e-sportliga, der skal styrke e-sport på mobilen. Sammen lancerer de ‘OnePlus Mobil Ligaen’, der præsenteres i denne weekend til gamer-messen NPF i Fredericia, hvor op mod 5.000 deltagere forventes at deltage.

E-sport er blevet populært og vinder i stigende grad indpas – også på mobilen. Derfor lancerer OnePlus i samarbejde med YouSee eSportligaen en ny mobil liga. Ligaen skydes igang med det populære spil PUBG, og målet bliver at finde Danmarks bedste mobil-gamer i det populære spil. Turneringen starter i weekenden til årets gamer-messe, NPF, i Fredericia.

OnePlus har netop lanceret den nye 7T smartphone-serie med 90Hz-skærme. Det betyder, at skærmen opdateres 90 gange på blot ét sekund, hvilket giver en flydende og indlevende skærmoplevelse. Noget der er særlig vigtigt, når der spilles spil.

Fortsætter efter reklameblokken:


”Vores community har altid haft en særlig interesse for gaming og e-sport, så vi er rigtig glade for at kunne præsentere den nye liga. I takt med den teknologiske udvikling, hvor skærmene bliver større, skarpere og mere levende, er det helt naturligt, at e-sport også rykker over på mobilen,” siger Marie Feldborg, marketingdirektør hos OnePlus.

Også hos YouSee eSportsligaen er man glade for det nye samarbejde og for at udbrede e-sporten til de danske mobilbrugere.

“Mange af vores spillere er jo også mobilbrugere, der nu kan tage e-sporten med sig på farten og spille hvor som helst, når som helst. Samtidig er PUBG utroligt populært og tilgængeligt, og vi forventer at PUBG-ligaen bliver en stor succes,” siger Niels Thornberg, direktør og liga-ansvarlig i YouSee eSportligaen.

esport på mobilen

Turnering starter i Fredericia

’OnePlus Mobil Ligaen’ består af to events og fire online turneringer, og det hele kulminerer til DM i maj 2020. I weekenden bliver turneringen skudt i gang på gamer-messen NPF i Fredericia, hvor de op mod 5.000 deltagere dyster mod hinanden.

Reklame:

Her får deltagerne mulighed for at prøve kræfter med PUBG i single-player, og deltageren med den største highscore (antal kills) vinder en OnePlus smartphone og kvalificerer sig direkte til DM-finalen i maj 2020.

Vinderen, der sikrer sig en direkte plads til DM, kåres søndag den 13. december ved NPF i Fredericia.

Reklamelink:
Elsker du fede gadgets og sejt tech? Så klik her og besøg Coolshop!