Annonce:

Krimiserien ‘Wisting’ har premiere på Viaplay den 24. marts

Seersuccesen med Sven Nordin i spidsen som efterforskeren William Wisting er tilbage med en fjerde sæson på Viaplay den 24. marts. Sæsonen er instrueret ’Broen’-instruktør Henrik Georgsson.

Det kan godt være, at vores norske naboer er det eneste land i verden, der dedikerer deres påske til påskekrim, men særligt ’Wisting’ har haft stor succes på tværs af landegrænser – og Sven Nordin er blevet hyldet for sin stærke fortolkning af karakteren, som er skabt af krimiforfatteren Jørn Lier Horst

I den nye og fjerde sæson i rækken er vi tilbage i Larvik på en tilsyneladende idyllisk sommeraften hos familien Greenwood. Men intet er, som det ser ud på overfladen – og den efterfølgende morgen bliver en hotelmedarbejder fundet myrdet, og 6-årige Clifford Greenwood er sporløst forsvundet.

Familien modtager et krav om løsesum og kryptiske beskeder fra kidnapperen, og da familiehemmeligheder afsløres, mistænker Wisting, at der kan ligge et personligt motiv bag den lille drengs forsvinden. Og oveni er der et enormt internationalt pres på Wisting og holdet for at opklare mordet og finde den britiske dreng, før det er for sent. 

– Jeg synes, at ‘Wisting’ har de elementer, en god krimiserie skal have. Både med en krimigåde, som skal opklares og plottwists undervejs, men også en dimension af menneskelighed og følelser mellem karaktererne, som jeg mener er unik for ‘Wisting’. Der handler om mere end bare at fange de onde, men viser også livet uden for efterforskningen, som ikke altid matcher den succesfaktor, der ligger i at løse en sag, siger Sven Nordin, som spiller hovedrollen som William Wisting. 

Denne fjerde sæson er den første i serien, som er originalskrevet, men baseret på karaktererne fra ’Wisting’-universet af Jørn Lier Horst. Hovedforfatter er Vegard Steiro Amundsen og Henrik Georgsson har instrueret. 

Serien er produceret af Ørjan Karlsen og Åshild Ramborg hos Viaplay Studios Norge, i samarbejde med Silje Hopland Eik hos Cinenord. Ansvarlig producer hos Viaplay er Hege Skjerven Clausen.

’Wisting’ har premiere på Viaplay den 24. marts. 

Redaktøren
Redaktøren
Mandesiden blev startet i 2012 med en enkel idé: At samle nyheder, viden og underholdning ét sted for danske mænd. Siden da er mediet vokset til en fast del af det danske digitale mediebillede med dækning af alt fra erhverv og investeringer til sport, film, biler, ure og kultur.

Indholdet produceres af en redaktion med mange års erfaring i digital journalistik. Artiklerne baseres på research, troværdige kilder og en klar redaktionel vurdering af, hvad der er relevant her og nu. Målet er at give læserne mere end overskrifter – også når historierne er lette og underholdende.

Mandesiden begyndte på Facebook og opbyggede hurtigt en stor følgerskare. I dag er mediet til stede på både hjemmeside og sociale medier og når samlet knap 100.000 følgere.

Mandesiden er gratis, opdateres dagligt og har siden starten haft fokus på én ting: At levere indhold, der er værd at bruge tid på.

Har du læst?

Annonce:

Læs mere her

Annonce: Rabat på Early Bird billetter til Auto Show

HAR DU LÆST?

Annonce:
Annonce: