The Vegetarian Butcher

Danskerne er en af de mest kødspisende nationer i verden, men det vil Unilever nu gøre noget ved. Men er det noget for dig?

”Hos Unilever Food Solutions mener vi ikke, at vi kan opnå de nødvendige klimaforandringer ved udelukkende at udvikle produkter til veganere eller vegetarer. I Danmark er der pt. kun ca. 150.000 danskere, der lever vegetarisk og/eller vegansk. (Tal fra Coop Analyse og DVF 2019). Vi skal have de mange kødelskere med. Ellers går udviklingen for langsomt”, siger Peter Dahl, Country Manager, Unilever Food Solutions i Danmark.

Samme mad til veganere og kødelskere

”Af en undersøgelse gennemført af Voxmeter i 2018 fremgår det, at den primære årsag til, at mange danskere ikke vil spise plantebaseret, er, at de ikke vil undvære den gode smag. Det må vi respektere. Og derfor vil vi nu bruge en masse ressourcer på at præsentere nogle nye, spændende muligheder for alle de klimavenlige køkkener, der gerne vil servere mad, der smager både veganere og kødelskere.”

”Vores første, vigtige skridt er introduktionen af et helt nyt plantebaseret koncept til de professionelle køkkener i Danmark. Det drejer sig om en serie produkter fra The Vegetarian Butcher, en fantastisk spændende virksomhed, som Unilever nyligt har opkøbt, og som er en kæmpe succes i hele Europa”.

The Vegetarian Butcher er et koncept skabt af den økologiske, hollandske landmand, Jaap Korteweg, der allerede i 2010 besluttede at udvikle 100 % plantebaserede protein-produkter til kødelskere. Et ambitiøst projekt, som har krævet flere års udviklingsarbejde. Kokke og forbrugere i andre europæiske lande har allerede taget imod The Vegetarian Butcher med stor begejstring. Og nu er turen kommet til Danmark – i første omgang med plantebaserede alternativer til bla. kylling og hakket oksekød.

Peter Dahl fortæller: ”The Vegetarian Butcher er skabt af kødelskere til kødelskere. Produkterne indeholder 100% plantebaserede ingredienser og er helt uden kunstige smags- eller farvestoffer. Både smagen og teksturen er fantastisk, og produkterne er tilsat Jern og B12, som gør dem velegnede til veganske kostplaner. Det er lykkedes udviklerne bag produkterne at skabe en række unikke produkter, som gang på gang slår benene væk under både kokke og forbrugere, og som har vundet et hav af internationale priser gennem de senere år. Og nu er produkterne heldigvis kommet til Danmark!”

The Vegetarian Butcher
NoChicken Chunks fra The Vegetarian Butcher

Begejstring hos både kokke og forbrugere

Unilever Food Solutions ser samarbejdet med de professionelle køkkener som en væsentlig forudsætning for at skabe nye bæredygtige fødevare-vaner i samfundet.

”Hvis de professionelle køkkener serverer lækre, klimavenlige måltider, vil forbrugerne blive inspireret til også at spise mere plantebaseret.” siger Peter Dahl.

”Vi har derfor lagt ud med at introducere The Vegetarian Butcher i kantiner, restauranter og institutionskøkkener. Og i næste fase kommer produkterne på hylderne i detailhandelen i 2. kvartal af 2020. Og vi glæder os til at hjælpe både veganere, vegetarer og kødelskere med at spise mere klimavenligt.”



Kødelskerne kan omvendes

Blandt de kantiner, der har taget hul på arbejdet med klimavenlige måtider er ISS-kantinen i Company House 1 og 2 i Vallensbæk. Køkkenchef Henrik Seierø og hans team af engagerede medarbejdere har i januar introduceret en ugentlig 100 % plantebaseret buffet til kantinens ca. 200 daglige gæster fra en række forskellige virksomheder.

”Hele processen startede med at få vores virksomhedskunder i Company House med på idéen. Vi lovede dem, at de ikke skulle gå på kompromis med den gode smag – og at de gæster, som elsker smagen af kød, ikke ville blive skuffede. Og det forpligter jo. Så den skulle sidde lige i skabet for at vi skulle lykkes. Derfor kontaktede vi Unilever Food Solutions, som er en af frontløberne inden for bæredygtige fødevarer. Og vi foreslog dem et samarbejde om udvikling af opskrifter til vores buffet, hvor vi i en række af retterne anvender The Vegetarian Butchers 100 % plantebaserede alternativer til bla. kylling og hakket oksekød”, fortsætter Henrik Sejerø.

”Unilever Food Solutions var friske på opgaven, og den 14.1 2020 serverede vi den første veganske buffet i vores kantine. Responsen fra gæsterne har været fantastisk positiv – både fra kødelskerne og dem, der foretrækker at spise vegansk/vegetarisk, og vi vil nu i første omgang fortsætte med en ugentlig 100 % plantebaseret menu. Og vi stopper ikke her.”