Boston Dynamics Spot

Boston Dynamics har skræmt folk fra vid og sans med deres fantastiske robotter de senere år – og nu er tiden kommet, hvor du kan købe robothunden Spot.

De fleste af Boston Dynamics robotter er ikke noget, du lige kan regne med at have hjemme i stuen lige foreløbigt. Men hunden Spot er nu på vej til salg.

Og hvad kan du så bruge den til? Den har en hastighed på 5 km/t, og den kan programmeres til at åbne døre, trykke på kontakter og meget andet. Den er endda regntæt med IP54-godkendelse, så den også kan fungere udendørs.

Spot kan enten styres via en app, eller den kan fungere næsten fuldautomatisk (autonomous). Tanken er, at den primært vil kunne bruges på arbejdspladser som byggepladser, sammenstyrtede bygninger, efter jordskælv osv., hvor Spot nemt vil kunne gå rundt og klare opgaver, der ikke er passende – eller for farlige – til mennesker.

Hvad koster den så? Det ved vi ikke endnu, men du kan skrive til firmaet bag ved at klikke HER.

Se videoen her: