Blandt de gamle biler fra østblokkens tid, er Trabanten – er blot Trabi’en – nok den mest kendte. Man kan komme på Trabi-safari i Berlin. Og souvenirbutikkerne sælger den ikoniske plastkarrosseri-bil som model.

Hos naboerne i Polen havde man den noget mindre kendte Polski Fiat 126p, som fra 1972-2000 blev fremstillet på licens. Samt storebroderen Polski Fiat FSO 125p. Og FSO ”Polonez”, der også forhandledes i Danmark.

Som Trabanten, var 126p’en næppe et brølende kraftværk, men fra 1977 kunne den leveres med en 0,6-0,7 liters motor, der ydede 17 kW (24 hk) med et slagvolumen på 652 cm3. Topfart på 105 km/t.

Der eksisterer forskellige underversioner, men med en total længde på en smule over 3 meter, bredden på 137 cm, samt højden på lidt over 130 cm, lever køretøjet fint op til sit populære navn ”Maluch” (direkte oversat ”den mindre”). Jeg har selv, med min højde på 191 cm, haft fornøjelsen af, at stå ved siden af en Polski Fiat 126p (- senest i Warszawa 2018), og man må bestemt sige, at det er en ”nuttet” minibil.

Hovedtyperne er en todørs sedan eller en 3-dørs hatchback, ligesom den af firmaet ”POP” kunne leveres som cabriolet. Med andre ord: en meget alsidig, meget lille sag …

Selvom det er over to årtier siden, at 126p-produktionen indstilledes, er der dog gået kult i bilen, og man ser dem undertiden endnu i Polen. Helt aktuelt er der en lille håndfuld på 4 til salg på auktionssiten ”Allegro”, og lidt koster de da, disse over 20 år gamle biler (1 polsk zl. = ca. 1.63 DKR):

https://allegro.pl/kategoria/samochody-149?string=126p&bmatch=cl-e2101-d3858-c3683-aut-1-3-0429

Ligesom at Maluch’en er blevet brugt i computerspil, satire samt musikgenren Disco Polo, som er beskrevet i en anden artikel her på siden.

Først det gakkede – ”Cyber Marian” må skifte sin 126p ud med noget andet. Men det er ikke en nem afsked i dette, hmmm, Kraftwerk-cover :

Også ”DJ Farad” har meget sjov ud af sin lille mosgrønne slæde:

Maluch´en kan benyttes som traktor, ja, næsten som et roadtrain:

Eller til vild rally-kørsel på landevejene:

Med en (noget) kraftigere motor bliver den faktisk ret voldsom:

Her er en af de mere alternative måder, at ombygge sin Maluch på:

Kun på bagenden genkender man 126p´eren, men sjov er den:

Maluch vs. Porsche – der er vist heller ikke standardmotor i dén her:

Endelig et par eksempler på “126p Maluchs” karriere i spilverdenen:

https://play.google.com/store/apps/details?id=com.darekapps.maluchracing&hl=en_US&gl=US