Når nytårsfesten skal skydes i gang på spektakulær vis, skal champagnen sables. Bliv klogere på, hvordan den gamle militærtradition opstod, og få ekspertens gode råd til, hvordan du skal gøre.
Traditionen med at sable champagne stammer fra champagnens hjemland Frankrig og blev, i hvert fald ifølge nogle historier, opfundet af Napoleons officerer.
Madame Clicquot-Ponsardin, bedre kendt som Den Gule Enke (”La Veuve Clicquot”), overtog som 27-årig familiens champagnefirma. Udover champagneproduktionen blev hun også kendt for at holde store fester for Napoleons officerer blandt andet i håbet om, at hendes vinmarker ville blive skånet under Napoleonskrigene. Når festerne nærmede sig deres afslutning, gav hun officererne en flaske champagne hver, som de dog havde svært ved at åbne på hesteryg. En dag tog en handlekraftig officer sit sværd frem og åbnede champagneflasken med det, og på den måde opstod fænomenet champagnesabling.
Gode råd, hvis du selv vil prøve
Hvis man selv har mod på at kaste sig over champagnesablingens ædle kunst, har Jakob Dau et par gode råd at give med på vejen:
God plads: Sørg for, at der er god plads omkring dig, for en champagneprop kan flyve langt. Allerbedst er det at gå udenfor.
Et godt greb: Fjern folien og ståltråden fra flaskehalsen og hold flasken, så halsen peger væk fra dig selv. Sæt eventuelt tommelfingeren i fordybningen i bunden – det giver et godt greb om flasken.
Følge limningen:Find flaskens samling. Det er den linje, der går langs flasken fra top til bund. Lad sablen glide langs linjen med jævn fart. Når sablen rammer den tykke kant på halsen, vil trykket i flasken få proppen til at flyve afsted.
Sådan her skal det gøres:
Vil du se, hvordan man IKKE skal åbne en champagne? Se her: