Hver fjerde dansker går i seng med sin smartphone

Danskerne bruger i gennemsnit 45 min. hver dag på at scrolle på deres smartphones, og hver fjerde dansker gør det i sengen, inden de falder i søvn, hvilket kan gå ud over nattesøvnen.

Fortsætter efter annoncen:

Danskerne har smartphonen med sig overalt – også i sengen. Og selvom det for mange kan være rart at læse nyheder og tjekke sociale medier efter en lang dag, så kan det gå ud over nattesøvnen.

I hvert fald hvis man ikke anvender en funktion, der nedsætter det blålige lys fra skærmen. Det går nemlig ud over produktionen af stoffet melatonin, der er det naturlige stof, der gør mennesker søvnige, og som hæmmes ved dagslys.

I en ny undersøgelse foretaget af teknologivirksomheden OnePlus, der undersøger danskernes smartphonevaner, fremgår det, at hele 40 procent af danskerne aldrig har anvendt funktioner, der nedsætter det blå skærmlys. Og det er på trods af, at hver fjerde dansker oftest scroller på deres smartphone i sengen.

Undersøgelsen viser også, at hver femte dansker (19 pct.) har oplevet øjentræthed som følge af at kigge for længe ind i en skærm, fx uden at ændre lysstyrke eller farver.

Fortsætter efter annoncen:

Søvnekspert: Her er 10 gode råd til en bedre nattesøvn
Ifølge Naja Hulved Rod, der er professor ved afdeling for epidemiologi på Københavns Universitet og forsker i søvnproblemer, kan man selv gøre en masse for at forbedre sin søvn. Herunder giver hun 10 gode råd til en bedre nattesøvn.

    1. Sørg for at stå op og gå i seng på regelmæssige tidspunkter. Det fremmer en god døgnrytme og vender vores krop til at føle sig træt på samme tidspunkt hver dag.

    2. Undgå koffein før sengetid. Som de fleste nok ved, er koffein et opkvikkende stof, som kan være med til at holde os vågne om natten.

Fortsætter efter annoncen:


    3. Undgå alkohol før sengetid. Selvom alkohol kan få os til at slappe af, er det faktisk rigtig dårligt for vores søvn, som bliver forstyrret af alkoholens virkning.

    4. Undgå støj i soveværelset. Støj over 30db er med til at forstyrre vores søvn. For at undgå dette kan du eventuelt bruge ørepropper.

    5. Gå kun i seng, når du er søvnig. Hvis du alligevel ikke kan sove, bør du stå op og forlade soveværelset, læse en bog eller lave en anden afslappende aktivitet, indtil du igen føler trætheden vende tilbage.

    6. Undgå ikke-søvnrelaterede aktiviteter i soveværelset. Det er en dårlig idé fx at arbejde eller svare på mails i sengen. Sengen skal helst kun bruges til at sove i. Sex er dog en undtagelse fra reglen.

    7. Sørg for at være fysisk aktiv i løbet af dagen. Når vi holder os fysisk aktive, er det med til at fremme søvnkvaliteten.

    8. Undgå det unaturlige skærmlys fra fx computere, smartphones og fjernsyn. Det er en god ide at dæmpe lyset på skærmen og aktivere et blålysfilter om aftenen. Det blå lys er nemlig med til at holde os vågne.

    9. Lav en søvndagbog. Hvis vi har problemer med at sove, har vi faktisk ofte tendens til at undervurdere det antal timer, vi sover. Før en søvndagbog hvor du noterer, hvornår du gik i seng, hvornår du (ca.) faldt i søvn, hvor mange gange du vågnede i løbet af natten, hvornår du vågnede om morgenen, og hvornår du stod op. Ofte bliver vi overraskede over, hvor meget vi faktisk sover.

   10. Sørg for, at soveværelset er mørkt. Det er en rigtig god ide at investere i mørklægningsgardiner eller eventuelt en sovemaske. Jo mørkere vores omgivelser er, når vi skal sove, jo bedre og dybere sover vi.



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
20,400FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce: