Selvom du er ved at nærme dig den alder, hvor der bliver længere mellem lokkerne, så fortvivl ikke. Kvinder er faktisk vilde med skaldede mænd.
Nyere statistikker viser faktisk, at omkring 35 procent af alle mænd taber en stor del af deres hår ved 35-års alderen. Og når mænd rammer 55 år har op imod 85 % tabt en betydelig mængde hår. Og mange bliver tæt på skaldede.
Men det er ikke nogen skam at være skaldet, hvis man skal tro nye undersøgelser. Du skal ikke bekæmpe hårtabet, men omfavne det. Du kan ovenikøbet overveje at barbere det hele af, for det skaldede udseende er virkelig noget, kvinder kan lide. Og så tænk på både den tid og de penge, du vil spare på frisørregninger!
LÆS OGSÅ: Yale professor: Derfor foretrækker kvinder mænd med dunk
Skaldede fyre bliver typisk opfattet som mere intelligente, dominerende og generelt set mere sexet end andre mænd, der har hovedet fyldt med hår, forklarer Dr. Frank Muscarella fra Barry University i Florida.
Dr. Muscarella besluttede sig for at undersøge, hvorfor skaldede mænd appellerer så stærkt til kvinderne. Og han fandt faktisk ud af, at det hænger sammen med, at kvinderne opfatter de skaldede mænd som mere ærlige, intelligente og dominerende.
På den lidt mere negative side, så synes kvinderne generelt set ikke, at de skaldede mænd var lige så fysisk attraktive som mænd med hår. Men den skaldede hovedbund ratede kun en mikrosmule dårligere end hår på de negative parametre.
Så bare tag den med ro, hvis du bliver tynd i toppen.
Kilde: Maxim