14.000 mennesker hylder Limfjordsporteren til ølfestival i København

Den ikoniske og prisbelønnede øl Limfjordsporteren fra Thisted Bryghus, fylder 30 år i år. Det fejres på Ølfestivalen i den kommende weekend i København, hvor der ventes op imod 14.000 gæster.

Fortsætter efter annoncen:

Historien om Limfjordsporteren, er historien om et stykke vaskeægte udviklingsarbejde, der stod på i årevis før, smagen sad lige i skabet.

– Øllen blev oprindeligt brygget på Urban i Aalborg, men da de lukkede i 1986 købte Peter Klemensen rettighederne til Thisted Bryghus. Det var først i 1997, at Klemme var tilfreds med smagen og ikke mente, at den kunne produktudvikles mere. Så der ligger i den grad hårdt arbejde bag Limfjordsporteren, der er vores signaturøl på Thisted Bryghus, fortæller Direktør Aage Svenningsen.

Han – og hele holdet på Thisted Bryghus – sætter alle sejl til for at fejre Limfjordsporterens 30 års fødselsdag resten af året. Startskuddet går på Danske Ølentusiasters årlige Ølfestival, der starter torsdag og finder sted i København.

Limfjordsporteren får sin egen lounge
Publikum får mulighed for få en helt unik smagsoplevelse på festivalen. Man kan få lov til at smage en række forskellige udgaver af Limfjordsporteren – samt smage lækkerier fra Thy.

Fortsætter efter annoncen:

– Loungen serverer Thy hygge tapas med Thybo Ost fra Thise Mejeri med Thya Sennep, bagt brød med Limfjordsporter og lækker lokal pesto af smag fra Nationalpark Thy – samt fyldt chokolade lavet på Limfjordsporter fra Thy Chokolade, fortæller Aage Svenningsen.

Og de thyske tapas skal selvfølgelig nydes med Limfjordsporter i forskellige aftapninger.

– Vi er gået i samarbejde med Gyrup Gård i Thy, hvor vi har lagret Limfjordsporter på nogle af deres Whiskey-fade, og hvor øllen serveres direkte fra Whiskey-fad til gæsterne. Jeg kan godt afsløre, at den smager fantastisk, fortæller Aage Svenningsen.

Fortsætter efter annoncen:


Herudover kommer man til at smage Limfjordsporter der er gået over dato og er cirka fem år gammel, Beer Geek Limfjordsporter – de absolut sidste dråber, der er tilbage på bryghuset samt selvfølgelig den helt almindelige Limfjordsporter.

Limfjordsporter til ølfestival i København

Bryghuset massiv til stede på festival
Ølfestivalen er årets største og vigtigste ølevent for de danske bryggerier, og Thisted Bryghus sætter da også alle sejl til og deltager med den største stand nogensinde.

– Vi tager næsten alle vores øl med derover, ja selv vores juleøl bliver der mulighed for at smage, ligesom vi laver aktiviteter med Ronkedoren, Limfjordsporteren, lounge, publikumsaktiviteter og så videre. Vi har næsten hele personalet med over, bestyrelse, frivillige samt vores venner fra Danske Ølentusiaster i Thisted hjælper også til. Jeg er fantastisk stolt over så stor en opbakning fra alle sider år efter år, slår Aage Svenningsen fast.

Ølfestivalen afvikles i DSB´s gamle Lokomotivværksted i det centrale Købehavn og starter torsdag og slutter sent lørdag aften. Alle forsalgsbilletterne er allerede revet væk, men der er stadig mulighed for at købe et mindre antal billetter ved indgangen.



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
20,400FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce: