Lex er en bærbar stol skabt af virksomheden Astride Bionix, og den er perfekt som festivalstol.

Bliver du også indimellem træt i benene, når du er til koncerter, hvor du ender med at stå op en hel aften? Så er stolen Lex måske løsningen på det problem. Stolen er egentlig designet til at forbedre din holdning og komfort, når du er på farten. Men vi ser det nu mere som fremtidens festivalstol, hvis det altså ikke var for den høje pris.

Du skal regne med at slippe 1.700 kroner svarende til 250 dollars for at kunne kalde dig ejer af den sammenklappelige, men super smarte stol.

LÆS OGSÅ: Få 3D-printet dit eget hus for kun 67.000 kroner

Lex består af et par sammenklappelige aluminiumsben, som er fastgjort til en pude, der spændes bag på ryggen af brugeren. Når du så læner dig tilbage, vil du aktivere aluminiumsbenene, og pludselig sidder du ned.

Så hvordan stolen fungerer i videoen her:

Astride Bionix har selv lanceret stolen ved at fremhæve de fordele, som Lex kan have for pendlere, der bruger meget tid på at vente på togperroner, eller for folk, der skal på længere rejser. Lex giver dig mulighed for at sætte dig ned og slappe af, præcis når du ønsker det.

Kilde: TechEblog