Annonce:

Danske mænd går Corona-amok med hjemmetræning

Ifølge dugfriske tal fra Danmarks Statistik har en væsentligt større andel danske mænd holdt formen ved lige i hjemmet og uden for fitnesscentrene end inden Covid-19’s indtog. Hos et dansk netmedie, der beskæftiger sig med træningsudstyr, har man også bemærket en markant større interesse for hjemmetræningsprodukter end førhen.

Selvom fitnesscentre og sportsforeninger lukkede i en periode over hele landet, forhindrede det ikke os mænd i at holde formen ved lige. Nu foregår træningen dog bare i andre miljøer.

Fald i antallet af besøgende i fitnesscentre

Inden Covid-19 kom til landet, benyttede 26-27 % af alle danske mænd et motionscenter mindst en gang i løbet af tre måneder. Dette ændrede sig markant efter den 11. marts, hvor Mette Frederiksen gik på talerstolen og lukkede store dele af Danmark ned.

I andet kvartal af 2020 var nemlig kun 18 % af alle danske mænd, der besøgte et træningscenter mindst en gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Vi træner hjemme i stedet

Selvom færre af os har besøgt vores lokale fitnesscenter i løbet af de seneste måneder, betyder dette – som sagt – ikke, at vi er blevet mere inaktive.

Vi motionerer bare i andre miljøer nu end tidligere. Dette dokumenteres også af tal fra Danmarks Statistik.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Her fremgår det nemlig, at hele 60 % af de danske mænd i andet kvartal af 2020 har dyrket motion på egen hånd uden et betalt medlemskab. Dette er en stigning på henholdsvis 10 og 11 %-point, hvis man sammenligner med fjerde kvartal i 2019 og første kvartal i 2020.

Øget interesse for hjemmetræningsudstyr

At flere danske mænd har valgt at forsøge at holde formen ved lige i hjemlige omgivelser er noget, som de har bemærket hos Fitnesshelp.dk, et netmedie, hvor man kan finde produktguides om alverdens hjemmetræningsudstyr.

– Alle vores besøgende kommer fra søgemaskinerne, og samtlige søgeordsanalyse-værktøjer afslører, at der siden den 11. marts har været markant flere søgninger på stort set ethvert ord relateret til hjemmetræning. Eksempelvis blev der søgt 33.000 gange på håndvægte i marts, mens der blot var lidt over 7000 søgninger på selvsamme ord i februar, forklarer Jesper Nørskov Jensen, der er medindehaver af Fitnesshelp.dk.

– De ekstremt mange søgninger på ord relateret til hjemmetræning varede ved i tre måneders tid, hvorefter det stilnede lidt af. Dog er der stadigvæk flere søgninger på langt de fleste ord relateret til hjemmetræning end før Covid-19’s indtog, afslutter Jesper Nørskov Jensen.

Redaktionen
Redaktionen
Mandesiden er et dansk onlinemedie, der siden 2012 har dækket nyheder om sport, gadgets, film, serier, biler og aktuelle trends fra Danmark og udlandet.

Redaktionen arbejder med daglig research og kildekritik og formidler historierne i et klart og let tilgængeligt sprog. Indholdet bygger på mere end ti års erfaring i mediebranchen og prioriterer aktualitet og troværdighed.

E-mail: info@mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce:

Læs mere her

Annonce: Rabat på Early Bird billetter til Auto Show

HAR DU LÆST?

Annonce:
Annonce: