Er den her oldschool Porsche din vådeste drøm?

Amerikanske Singer Vehicle Design er verdensberømte for deres vilde kreationer af den klassiske Porsche 911 – og her er et af de af mest sexede eksemplarer.

Singer er efternavnet på den tyske ingeniør, som udviklede succesfulde racerbiler for Porsche gennem flere årtier. Med tiden er Singer-navnet imidlertid blevet synonymt med det californiske firma, som har specialiseret sig i at genskabe 911-modellen som et opkog af det bedste fra alle de go’e gamle luftkølede tider. De stripper simpelthen en original 911 for derefter at bygge den op med moderne komponenter og en imponerende sans for design og detaljer.

Det er rockmusikeren og 911-entusiasten Rob Dickinson, som grundlagde firmaet i 2009, og siden de første billeder af englænderens eksklusive kreationer ramte internettet, er det gået stærkt. Kunderne står i kø, selv om prisen er på den dyre side af en spritny Porsche 911 Turbo S, og således tager det flere år, fra du bestiller en Singer, til du kan sætte dig i sædet og dreje nøglen.

Singer Porsche

Og man kan mene, hvad man vil om konceptet, hvor en uskyldig Porsche 911 må lade livet for at blive forvandlet til en ‘Porsche Reimagined by Singer’ med alt, hvad den kan trække af kulfiberpaneler og læderbetrukket motorrum.

Men selv de mest original-tro 911-fans har svært ved at holde på mundvandet, hver gang en ny Singer forlader workshoppen i Los Angeles. Og ikke to biler er ens, eftersom hver enkelt er bygget med input fra kundens personlige ønsker og behov.

Singer Porsche

Læs mere om Singer – og se mange flere fede billeder – hos vores venner på Drive It lige her: http://www.driveit.dk/koeb-den-paa-auktion-en-porsche-du-droemmer-om/

Singer Porsche

Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
20,400FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce: