MG elbil

Når Nellemann Gruppens nyetablerede selskab, MG Motor Danmark A/S, relancerer MG mærket i Danmark, er det baseret på et helt enkelt koncept.

Fortsætter efter reklameblokken:

I tråd med elektrificering af bilerne vil også kunderejsen være elektrificeret og digitaliseret. Salget af MG bilmodellerne vil foregå via en online shop, suppleret med 4 Brand Stores hos Nellemann Gruppens egne detailforretninger i hhv. Århus, Valby, Odense og Roskilde. Det vil sige, at kunderne i ro og mag kan sidde uforstyrret hjemme i sofaen og vælge model, farve og udstyr og klikke det i den virtuelle indkøbskurv.

Essensen af MG konceptet er i høj grad, at man kan ekspedere sig selv online. Derfor skal man ikke nødvendigvis besøge en af de fire Brand Stores for at opleve bilen. Man kan nemt i tidens ånd booke et møde online med en salgsrådgiver eller booke en virtuel præsentation og gennemgang af bilen online, så man hjemme fra stuen kan blive introduceret for bilen og alle dens funktionaliteter.

MG elbil

Reklame:

Selvfølgelig er man også velkommen til at besøge en af de fire Brand Stores, hvor man har mulighed for at se bilen fysisk – og her kan man naturligvis også prøve den.

Jørgen Gravgaard som er direktør for Nellemann Gruppens detailforretninger udtaler:
”I vores fire kommende Brand Stores er vi allerede i fuld gang, og vi glæder os til lanceringen af MG ZS EV. Det er uden tvivl noget helt andet, idet konceptet for MG er langt mere digitalt end vi er vant til. Vi tror på, at kunderne til en moderne elbil er klar til at bestille bilen online – men ingen kunder vil være overladt til sig selv. Vi står klar til at hjælpe dem uanset om det er online eller i én af vores Brand Stores. MG Motor Danmark har valgt en strategi, hvor det i langt højere grad er på kundernes præmisser – uanset om de selv klikker bilen, serviceaftale, leasingaftale etc. i kurven, eller ønsker hjælp undervejs i processen”.

Allerede i weekenden den 6. – 7. juni kan de fire MG Brand Stores i hhv. Århus, Valby, Odense og Roskilde officielt relancere MG i Danmark med danmarkspremieren på den elektriske crossover, MG ZS EV.

Reklame:

MG er tilbage i Danmark – og tilmed 100 % elektrisk. Relanceringen af MG-mærket sker i første omgang med én enkelt model – nemlig den fuldt elektriske crossover ZS EV, der som den eneste B-SUV model har opnået en 5-stjernet Euro NCAP rating.

MG elbil

Sammenlignet med andre elbiler, er kunderne ikke nødt til at vente på deres nye 100% elektriske MG ZS EV, der vil være tilgængelig med omgående levering i fem lakfarver og to unikke udstyrsvarianter, nemlig Comfort og Luxury.

Om lanceringen af MGs elbil i Danmark siger presseansvarlig Lene Mejdal Iversen: ”Efterspørgslen på elbiler er stadigt stigende, men ventetiden lang. MGs elbil er tilgængelig fra et stort lager i Holland, så de er ikke længere væk end en enkel transport. Og kan derfor leveres med det samme. De første biler er allerede ankommet til Danmark og mange flere er på vej. Vi glæder os til at sende de første MG ZS EV på gaden, og har man et ønske om at køre på sommerferie i en ny elbil, er der bestemt en mulighed her”.

Køreegenskaberne er komfortable, accelerationen kvik og MG ZS EV har en rækkevidde på 263 km på ren el. Modellen er ganske rummelig – med god plads på både første og anden sæderække og et fint bagagerum på 448 liter, hvilket gør den til en rigtig fin familiebil.

MG ZS EV kommer med en garanti på 5 år eller 150.000 km – alt efter hvad der indtræffer først. På selve batteriet er garantien 8 år eller 150.000 km.

Reklame: