Danskere på bilferie i udlandet: Her gik det galt

Tyskland tegner sig for hele 35 procent af alle sommer-højsæsonens Rødt kort-assistancer til danske bilister uden for landets grænser.

Fortsætter efter annoncen:

Selvom der har været travlhed på vagtcentralen i skolernes sommerferie, har sommeren i år været uden de helt store udsving, og antallet af opkald fra danske bilister i udlandet ligger på niveau med sidste år i samme periode.

Operationel manager for Rødt Kort-ordningen hos SOS International, Anette Bjørn Juncher, ser en tydelig sammenhæng mellem det danske sommervejr og antallet af udenlandske vejhjælpsassistancer:

– Sidste sommer var der rigtig godt vejr i Danmark, hvilket har medført, at mange har planlagt at holde ferie hjemme i år, siger Anette Bjørn Juncher.

Samtidig har denne sommers vejr ikke givet anledning til “panik-ferier” i bilen:

Fortsætter efter annoncen:

– Når vejret arter sig, ser vi, at der er færre, som i sidste øjeblik beslutter sig for at tage på ferie i bilen. Og når bilferien er planlagt i god tid, er der større sandsynlighed for, at bilen er blevet tjekket inden afrejse, siger Anette Bjørn Juncher.

Her har danskerne fået vejhjælp i sommeren 2019:

1. Tyskland (35 procent)
2. Sverige og Italien (begge med 9 procent)
3. Frankrig (8 procent)

Fortsætter efter annoncen:


Tyskland er transitland til hele Europa, mens Sverige, Italien og Frankrig er foretrukne feriedestinationer.

Halvdelen af alle nedbrud er mekaniske

Dette var de typiske årsager til at danske bilister i udlandet fik brug for vejhjælp i sommeren 2019:

1. Mekaniske nedbrud: 50 procent (motor, gear, kobling)
2. Punktering: 15 procent
3. Batteri: Knap 14 procent

Rødt Kort:

Bilister med kaskoforsikring hos de forsikringsselskaber, der er med i Rødt Kort-ordningen, er dækket for vejhjælp i udlandet. Rødt Kort gælder i de 28 EU-lande og knap 30 lande uden for EU. Assistancen omfatter bl.a. vejhjælp på stedet, bugsering og hjælp til at komme videre eller hjem. Vejhjælpen kan tilkaldes til nøjagtig GPS-lokation med Rødt Kort-appen (link)



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
20,400FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce: