5 gode råd til at overleve sommervarmen

Vi har fået en forbløffende god sommer her i 2018, og det er ligefrem blevet en selvfølge, at solen skinner fra en skyfri himmel, når man vågner om morgenen. I længden kan varmen dog være hård, og mange føler, at de bliver sløve at de lange sommerdage. Derfor har vi samlet 5 råd, som med garanti vil hjælpe dig godt igennem sommeren.

1. Drik masser af vand (og måske en kold øl)

Du kan lynhurtigt dehydrere i sommervarmen, og du kan sagtens risikere, at du først bemærker det, når du får det skidt. Hvis du vil komme godt igennem sommervarmen, er det ufatteligt vigtigt, at du sørger for at drikke rigeligt med vand, så du undgår at få det skidt. Hvis du føler dig udmattet i sommervarmen, kan det være på grund af manglende væske, så tag noget koldt at drikke, hvis du føler dig træt.

De fleste mænd synes også, at der ikke er noget bedre end en kold øl på en varm sommerdag. Det skal der naturligvis også være plads til, men du bør også huske på, at alkohol har en dehydrerende effekt.

2. Få styr på sommertøjet

Nogen arbejdspladser har dresscode, men i din fritid kan du heldigvis selv bestemme, hvad du vil have på. Forhåbentligt er din garderobe klar til sommeren, men ellers er det vigtigt at få styr på sommertøjet.

Efter flere år med skuffende somre, er det muligt, at du har opgivet at få en god dansk sommer. Heldigvis er der gode muligheder for at købe nyt sommertøj, hvis dit gamle sommertøj efterhånden er blevet spist af møl.

Når du køber T-shirts, er det generelt en god idé at lede efter T-shirts i ren bomuld, da bomuld er den type stof, som huden nemmest kan ånde igennem. Det er lidt mere kompliceret med shorts, da shorts i bomuld sjældent er pæne eller særligt holdbare. Du kan i stedet vælge shorts i polyamid og elastan, som for eksempel disse shorts på eventyrsport.dk/mid-fjell-shorts-men-1141800811.html. Stoffet betyder, at shortsene både er slidstærke og behagelige. Du kan også besøge Eventyrsport for at se hele deres udvalg af shorts, hvis du er interesseret.

3. Brug masser af solcreme

Sommeren er rigeligt varm i forvejen, og det bliver bare værre, hvis du først bliver solskoldet. Her i sommervarmen bør du altid bruge solcreme, og det er især vigtigt at bruge en solcreme med en høj faktor, hvis du tilbringer lang tid i solen. Husk på, at det ikke er feminint at bruge solcreme. Du er simpelthen nødt til at indse, at din hud ikke er stærkere end solen.

4. Tag til stranden

I Danmark er vi velsignet med lange kyststrækninger, og derfor er det oplagt at tage til stranden på de varme sommerdage. Hvis du har børn, vil en strandtur med garanti blive en succes, men ellers er det også oplagt at invitere vennerne.

Vandet på de danske strande er måske ikke ligefrem varmt, selvom vi har haft en god sommer, så du må bare forsøge at finde din indre viking frem.

5. Husk at nyde varmen

Sommervarmen kan til tider være en udfordring, og det kan især være gerende om natten, hvor mange oplever problemer med at sove. Det er dog vigtigt, at du først og fremmest husker at nyde varmen, for sommeren er også hurtigt slut igen, og så vil du savne de lange sommerdage.

Der er intet værre end at side indenfor og fortryde, at man ikke fik udnyttet sommervarmen til fulde, så skynd dog ud i solen!

Klik videre på pilene