Forbedret rejsningsfunktion med motion

Står det sløjt til med din performance i sengen? Ny forskning viser, at noget så simpelt som løb nogle gange om ugen er løsningen.

Fortsætter efter reklamen:

Det er ikke nyt, at motion er sundt og godt. Men den nyeste forskning viser nu, at 40 minutters fysisk træning fire gange om ugen har stor indvirkning på os mænds potens.

Resultatet viser nemlig, at mænd med øget fysisk aktivitetsniveau, får forbedret deres rejsningsfunktion – og det skete i samtlige studier, der indgik i undersøgelsen.

“De fleste af mændene er simpelthen ikke klar over, at deres rejsningsproblemer kan hænge sammen med med deres fysiske form. Men det ser ud til at virke som en motivation for mænd, at de selv kan gøre noget for at løse det her problem”, siger Helle Gerbild til DR.dk.

Fortsætter efter reklamen:

Hele 27 procent af voksne mænd har fortalt i en SEXUS-undersøgelse fra 2019, at de har problemer med rejsningen – og har haft det indenfor fire uger.

Det viser sig, at blodkarrene i penis, som jo er meget små, bliver påvirket meget af vores livsstil – og altså også af inaktivitet. Blodet har simpelthen sværere ved at trænge ud de rette steder.

Men en enkelt svipser i ny og næ behøver dog ikke være et problem.

“Er du ung og har oplevet, at rejsningen svigter i ny og næ, skal du vide, at det er helt normalt. Det er et menneskeligt vilkår. Man skal altså ikke være bange for hjerteproblemer, hvis det sker. Alarmklokkerne skal ringe, hos de mænd, der over en længere periode oplever rejsningsproblemer og som har en inaktiv livsstil. Problemerne vil typisk melde sig i slutningen af 50’erne”, siger Astrid Højgaard fra der er overlæge for Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital.

Reklame:

Annonce:

Reklame: