Et internationalt forskerteam har regnet sig frem til det nøjagtige årstal, hvor Jorden ikke længere er beboelig.
En ny beregning fra et fælles projekt mellem NASA og Toho University peger på, at Jorden bliver ubeboelig om cirka én milliard år. Ifølge forskerne skyldes det solens stadigt stigende udstråling, som i sidste ende vil få havene til at fordampe og atmosfæren til at koge væk.
Beregningen kommer fra en avanceret supercomputer, der har simuleret, hvordan solens lysstyrke vil udvikle sig i fremtiden. Når stjerneaktiviteten krydser en kritisk tærskel, vil overfladetemperaturen på Jorden overstige kogepunktet for vand. Det vil gøre planeten permanent ubeboelig.
Forskerne bag projektet refererer til analyser offentliggjort af bl.a. Nature Geoscience, BGR og Yahoo News, hvor konsekvenserne af solens naturlige udvikling er blevet undersøgt.
Ifølge tidligere modeller kan Jordens iltniveau i atmosfæren begynde at kollapse flere hundrede millioner år tidligere.
Solens udvikling forvandler Jorden til en trykkoger
Ifølge modellerne vil Solen gradvist sende mere energi mod jorden. Det sker, fordi den som alle stjerner ændrer sig over tid.
Når strålingen bliver tilstrækkelig stærk, vil det føre til en kædereaktion af opvarmning, hvor vanddampe i atmosfæren øger drivhuseffekten dramatisk.
“I sidste ende vil Solen gøre det umuligt for Jorden at støtte liv, som vi kender det,” forklarer forskerne i Nature Geoscience, citeret i Wealths opsummering.
Andre analyser tyder desuden på, at ilten i atmosfæren kan falde langt før. Det skyldes ændringer i den biologiske og kemiske balance i atmosfæren, som kan ske længe før overfladetemperaturen bliver dødelig.
Milliardårsperspektiv sætter menneskets tid i relief
Selvom én milliard år lyder som langt ude i fremtiden, minder forskningen om, at Jordens evne til at understøtte liv ikke er evig. Solens udvikling er uden for menneskelig kontrol og følger en fysisk proces, der vil ske uanset, hvordan vi agerer.
Selv om vi ikke selv kommer til at opleve konsekvenserne, kan forskningen bruges til at forstå betingelserne for liv i universet. Og den minder os om, at planetens beboelighed har en udløbsdato.
Ifølge Ozaki og Reinhards model i Nature Geoscience er Jordens atmosfære kun midlertidigt egnet til liv. Det betyder, at søgen efter liv på andre planeter også bør tage højde for, hvor længe en planet har været i sin “beoelige fase”.
