Parlez-vous Francais? – her er 6 sangerinder, der gør

Godt nyt fra provinsredaktionen – her skal du lære seks af de rigtig søde – men måske lidt ukendte – sangerinder at kende.

Fortsætter efter annoncen:

Tilbage i slutfirserne sad jeg tre år på et støvet, vestjysk gymnasium og forsøgte at lære flydende fransk. En stærkt motiverende faktor var, at det kunne være sejt at drage triumferende hjem fra en Pariser-tur og fortælle de andre bondejokkere, at man havde forført et af de mørklødede galliske hunkønsvæsener på originalsproget.

Måske ligefrem have afmonteret hendes luftige lingerie, mens solens sidste stråler sank ned over Montmartres tage. Og man som en sand verdensmand udbrød noget væsentligt mere intelligent end “Oh la la, ca va” …

Så jeg knoklede virkelig løs med la, le, hesten, der hedder en ”Cheval” og ”Comme ci, Comme ca”.

Men efter over tre årtier og sammenlagt lidt over halvanden måned på fransk jord, må jeg med skam meddele, at drømmen nok kom tættest på, da jeg udvekslede tre-fire vaklende enkeltord med kassedamen i et MonoPrix supermarked: Ici – Oui – Oui – Merci. Men for pokker, jeg var hammerstolt!

Fortsætter efter annoncen:

Fransk ER fandens svært …

Men sproget ER sensuelt. Og der findes masser af smukke kvinder på de kanter. Så nyd disse håndplukkede. Vi begynder ved to, der havde radiohits i Danmark. Og slutter med de mere ukendte (sågar fransk-canadiske) af slagsen:

På under fem minutter lykkes det Alizée at narre 100 Francs fra en naiv fyr, få en skideballe af sin mor og lokke lillesøster i fordærv. Det er ret godt gået! Og ”Moi … Lolita” var et kæmpehit i år 2000. Også herhjemme:

Da jeg fik en CD-afspiller i 1992, var der én fransk CD, jeg måtte eje: France Galls ”Babacar”, 1987, der er sprængfyldt med energisk synthpop. Her ”Ella, elle l´a”:

Fortsætter efter annoncen:

Héléne Segara er en fransk dame på 50 somre, der her synger duet med Joe Dassin, som døde, da hun selv var 9. Det tekniske ”snyderi” til trods – to utroligt smukke stemmer, der burde kunne smelte ethvert kvindehjerte:

Indila (Adila Sedraia) kalder sig et ”verdensbarn”, og har franske, cambodjanske, ægyptiske og indiske rødder. En temperamentsfuld spirrevip, der var tourguide på fødevaremarkedet Rungis i Paris, før sin sangkarriere:

I ”Tu Trouveras” er canadiske Natasha St-Pier bekymret for, at den lækre herre, hun har en affære med på hotelværelset, vil smutte. Det behøver hun nu ikke at frygte, for jeg synes da, at hun er ganske lækker:

Omkring år 2000 havde Kate Ryan forrygende succes med et cover af ”Désenchantée”. Originalen står Myléne Farmer dog for, og videoen til er en 10 minutters minispillefilm om et omrør i noget, der ligner en russisk Gulag-fangelejr:

 



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?