Roccat musemåtte

Er en musemåtte ikke bare en musemåtte? Svaret er et kæmpe nej! Så her kigger vi nærmere på to af vores favoritter.

Du har måske oplevet, at musen til din computer ikke altid reagerer, som du havde regnet med. Løsningen på det problem er med stor sandsynlighed, at du skal anskaffe dig en musemåtte. For sensoren på din mus har brug for et underlag, der ikke bare er helt glat, for så har sensoren svært ved at opfange bevægelserne.

Det er af samme årsag, at du aldrig ser en professionel gamer uden en musemåtte. Det er simpelthen for upræcist ikke at bruge sådan en fætter. Men kan du så bare nøjes med en musemåtte nede fra Silvan til 19,95 kr.?

Tja, det kan du måske nok godt, men hvis du engang imellem har brug for at bevæge din mus hurtigt – og samtidig forvente præcise reaktioner på skærmen – så skal du altså lidt højere op i kvalitet.

Fortsætter efter reklamen:

Men den slags behøver ikke at være mega dyrt, som noget gamingudstyr i dag er. Vi har set nærmere på mærket Roccat, som er et subbrand fra Turtle Beach, som du måske har hørt om.

De har netop lanceret deres nye serier Sense CTRL og Sense Pro. Begge modeller fås i størrelserne square og XXL. Mere om det senere.

Roccat musemåtte
En XXL-udgave giver dig masser af plads til bevægelse.

Hvad er så forskellen på de to? CTRL er lidt blødere i overfladen, hvilket vi er mest til i længden. Pro er lidt mere hård og udført i “military-grade fabric”, som de kalder det. Til gengæld skulle det være toppen af musemåtte-poppen, hvis du gerne vil spille som de allerbedste gamere i verden og have lynhurtige reaktioner fra musen.

Er du så til størrelsen square eller XXL? Det er også en smagssag, men spiller du f.eks. spil, som kræver store armbevægelser – det kunne være CS:GO med en lav sens på musen, så vil det uden tvivl være bedst med en XXL-udgave.

Vi benytter selv XXL-modellerne, da det giver størst mulig frihed til din musearm – og du kan lettere bevæge hånden uden at ramme kanten af musemåtten eller kanten af tastaturet.

Sense CTRL koster 29,99 euro for en square og 39,99 euro for en XXL. Pro koster 29,99 euro for en square og 49,99 euro for den store XXL.

Se mere på www.roccat.com

Roccat musemåtte
Vi er vilde med Roccats XXL-version af musemåtter!
Reklame: