BREAKING: Kom HELT tæt på Astralis og NIP til Copenhagen Gaming Week

Copenhagen Gaming Week har netop afsløret, at kvalificerede hold fra Nordeuropa får mulighed for at dyste mod verdenskendte Astralis og NIP under festivalens nyligt annoncerede turnering, der afholdes i samarbejde med BLAST i januar 2024.

Når Copenhagen Gaming Week løber af stablen 12.-14. januar 2024 bliver et af punkterne på det omfattende program en Counter-Strike 2-turnering med to af verdens bedste hold. Danske Astralis og svenske NIP kan således se frem til at møde hinanden i turneringen med mulighed for et rent nordisk finalebrag søndag d. 14. januar i Bella Arena.

Copenhagen Gaming Week debuterer således med to af de største hold i Counter-Strike-historien på scenen til en turnering, både Astralis, NIP og Bellagroup ser meget frem til.

”Det er noget helt specielt for os at optræde på hjemmebane foran de altid mange danske fans; det er nærmest garanti for en fantastisk opbakning til vores spillere. Vi er glade for at blive inviteret og at deltage turneringen, hvor vi og NIP er to af de hold, der kommer til at kæmpe om det første trofæ,” udtaler sportsdirektør i Astralis, Kasper Straube, og fortsætter:

”Der er generelt ikke mange muligheder for os i forhold til at spille foran vores danske fans, så selvfølgelig glæder vi os meget til at være en del af festivalen, og vi vil gøre alt for at tilskuerne får en rigtig god Counter-Strike-oplevelse.”

Jonas Gundersen, COO i NIP Group, bakker op:
“Vi er glade for at deltage og støtte op omkring den første af forhåbentlig mange udgaver af Copenhagen Gaming Week og håber, at kunne give de mange dedikerede danske – og måske også svenske – fans en god oplevelse i Bella Arena. Initiativer som Copenhagen Gaming Week er enormt vigtige for den forsatte vækst af esporten og endnu et vidnesbyrd om, at resten af verden i allerhøjeste grad kan lære meget af Skandinavien, når det kommer til udvikling og eksekvering af esportens mange facetter og muligheder.”

Kommerciel Direktør i Bellagroup, Kevin Helsinghof, runder af:
”Astralis og NIP er to ikoniske brands i esportens verden, og foruden vores allerede annoncerede samarbejde med BLAST, er vi stolte af at kunne præsentere de to nordiske rivaler i vores første turnering. De kommer begge med alle stjernerne, og jeg tror godt, at vi kan love publikum en stor oplevelse, når de træder på scenen foran tusindvis af fans.

Snart åbner de indledende kvalifikationsrunder, hvor nordeuropæiske upcoming hold kan kæmpe om muligheden for at gå hele vejen og møde de verdenskendte mastodonter i en face-off til Copenhagen Gaming Week, der finder sted lørdag og søndag d. 13.-14. januar, 2024. Fuld turneringsplan offentliggøres snarest.

For yderligere information og billetsalg, besøg venligst www.copenhagengamingweek.dk