BLAST PREMIER FALL FINAL COPENHAGEN
BLAST PREMIER FALL FINAL COPENHAGEN. Foto: Blast

Hvis navne som ‘ZywOo’, ‘s1mple’ og ‘gla1ve’ siger dig noget, så skal du læse videre her. Blast åbner nemlig dørene til årets Counter-Strike-event i Royal Arena til november!

Esport har som så mange andre sportsgrene haft det hårdt under corona. Det har ganske vist været muligt at afvikle de fleste store turneringer, men det har ikke været til de store LAN-events som normalt.

Spillerne har siddet derhjemme eller på deres kontorer og har spillet via nettet. Ikke nogen optimal løsning for en ellers meget publikumsvenlig sport. Men NU er det snart slut med kun at nyde Counter-Strike hjemme fra sofaen. LAN vender tilbage!

Blast er klar med deres Premier Fall Final til november, og det kommer til at foregå i Royal Arena i København. I tre dage kan du nyde verdensstjernerne dyste om en samlet præmiesum på hele 2,6 millioner kroner.

Fortsætter efter reklamen:

Om der bliver vendt op og ned på verdensranglisten, der af nogen menes at være påvirket af manglende arena-events og dermed også mindre pres på de nyere hold og spillere, må tiden vise.

Vi glæder os som små børn inden jul til igen at opleve spændingen, fællesskabet, lyden, lyset, duften og alt det andet, som live-events kan tilbyde alle os, der elsker Counter-Strike.

Sted og dato:
Royal Arena
24.-28. november 2021

Læs mere på blastpremier.com/fall-final

Se promo-videoen fra Blast Premier Fall Finals 2021 her: