Astralis’ in-game leader, Lukas “gla1ve” Rossander, ser tilbage på et udfordrende forår, der var snublende tæt på at kulminere med en finale i årets indtil videre største Counter-Strike turnering.

Det sluttede dog med et semifinalenederlag til G2 i Intel Extreme Masters, Cologne, som var den første LAN-turnering efter næsten 500 dage udelukkende med online-turneringer.

Fortsætter efter reklameblokken:

En præstation og et forår, der på den ene side har været svingende, men som Lukas ”gla1ve” Rossander alligevel ser positive aspekter i.

– Vi kan lige så godt sige det som det er: I Astralis er det aldrig en succes ikke at vinde titler. Vi kan finde mange forklaringer, også gode, men vi ender foråret uden at have vundet en turnering, og det er vi ikke vant til. På den måde har det ikke været tilfredsstillende.

Det har været en svær periode udelukkende med online-turneringer, hvor man har set nogle andre hold præstere ekstremt godt og hvor vi tydeligvis ikke har været i vores rette element.
– Det har været en svær periode udelukkende med online-turneringer, hvor man har set nogle andre hold præstere ekstremt godt og hvor vi tydeligvis ikke har været i vores rette element. Vi har samtidig mistet én af verdens bedste spillere, hvilket var noget af en omvæltning for os alle.

Reklame:

– Når man har spillet sammen så længe, er der også nogle følelser, der skal bearbejdes samtidig med. Vi også skulle finde nye løsninger i måden vi spiller, og på den baggrund synes jeg alle på og omkring holdet virkelig bør skyde brystkassen frem. Især fordi vi i den sidste turnering, den første på LAN i nærmest halvandet år, viser hvor tæt vi faktisk er på den absolutte top.

– Vi tager nogle gode skalpe undervejs og kan med lidt koldblodighed lukke det afgørende map og sikre os en finaleplads. Det sker ikke, og jeg synes turneringen viser alt det, vi kan, men også det, vi stadig skal lægge til spillet. Vi har et hold, der kan kæmpe med om titlerne, og vi ved præcis hvor vi skal bygge på for at tage næste skridt. Det er den følelse jeg går på ferie med, og selvom det er lidt uforløst lige nu, så er det en god følelse, fortæller Rossander, der runder af:

Reklame:

– Det bliver godt med ferie. Det er tiltrængt. Men jeg glæder mig ekstremt meget til at komme tilbage og arbejde med alle de ting, der allerede er på tegnebrættet. Astralis bevæger sig hele tiden, men målet er altid det samme: Vi vil blive dygtigere, vi vil udvikle os og vi vil skabe resultater både på den korte og den lange bane, slår in-game leaderen fast.

Mens Astralis’ main team i Counter-Strike nu kan se frem til ferie indtil midt-august, åbner Astralis Talent i aften den nye, internationale talent-liga, WePlay Academy League, med et spændende opgør mod brasilianske Furia.

Reklame: