Sidste sæson af Forhøret fyldes med stjernespækket cast

Glæd dig til at se Lars Mikkelsen, Pilou Asbæk og mange flere danske og internationale stjerner i den tredje og afsluttende sæson af Viaplays anmelderroste krimi Forhøret. Serien produceres af Miso Film til Viaplay og forventes at få premiere på Viaplay i første halvdel af 2023.

Fortsætter efter annoncen:

Siden Forhøretsrste sæson har den unge kvinde Christinas død været et mysterium. I de foregående sæsoner har vi fulgt Bjørn (Ulrich Thomsen) og Susanne (Trine Dyrholm), der i desperation og sorg har forsøgt at finde en mening i, hvorfor de som forældre har måtte lægge deres datter i graven. I tredje sæson møder vi Holger Lang (Lars Mikkelsen), leder af milliardkoncernen Lang Enterprises, der modtager en video, som ændrer hans verden radikalt; Optagelser af mordet på Christina – hans protegé og udtænkte arvtager.

For at opklare hvem der står bag, indleder Holger Lang nu en følelsesladet og desperat jagt. I otte intense konfrontationer står han ansigt til ansigt med sine nærmeste medarbejdere, venner, fjender og familie for at finde svarene én gang for alle. Den ultimative sandhed om Christinas død afsløres, når instruktør Christoffer Boe sætter det endegyldige punktum i sin trilogi med afsløringen af gerningsmanden bag det hele.

Viaplay kan nu præsentere sæsonens stjernespækkede cast. International Emmy-vinder Lars Mikkelsen (Viaplays RIGET EXODUS og Drømmeren – Karen Blixen bliver til, Herrens veje) spiller seriens gennemgående hovedrolle, Holger Lang. Han får selskab af Pilou Asbæk (Game of Thrones, Samaritan, Borgen), Nicolas Bro (Viaplays RIGET EXODUS, Smagen af sult, Retfærdighedens ryttere), Josephine Park (Skruk, Doggystyle, Venuseffekten), Lene Maria Christensen (Undtagelsen, Fred til Lands, Friheden), Solbjørg Højfeldt (Viaplays Drømmeren – Karen Blixen bliver til, Darkness: Den som Dræber sæson 2), Søren Malling (Forhøret sæson 1 og 2, Lykkelige omstændigheder, Borgen) og Lars Brygmann (dre & Mødre, Retfærdighedens ryttere, Krudttønden).

“Jeg holder meget af at arbejde sammen med Christopher Boe. Jeg kan godt lide formatet på Forhøret, så det har været en kæmpe ære at få lov at blive en del af holdet. Det er min første danske serie som streaming content – og det er enormt velskrevet, et godt drama og en god historie. Man kan godt glæde sig, siger Pilou Asbæk.

Fortsætter efter annoncen:

Tredje sæson af Forhøret præsenterer også et stærkt nordisk ensemble af den svenske skuespillerinde Evin Ahmad (Viaplays Max Anger – With One Eye Open, The Rain, Snabba Cash), International Emmy-nominerede Sverrir Gudnason (Viaplays Elsk mig, Diorama, Kongens hemmelige elsker) og norske Jakob Oftebro (Viaplays Made in Oslo, Krudttønden, Hamilton).

Forhøret har tiltrukket nogle af de største skuespillere i Norden, og jeg er stolt af at spille over for så mange dygtige kolleger. Det vidner om seriens kvalitet og spændvidde. Christoffer Boe har med Forhøret skabt en moderne krimiserie, der udspiller sig med ét forhør i én scene, og det er som skuespiller en enormt spændende og udfordrende præmis. Og så er det et fantastisk hold af spillere, som alle går ind og får rundet Forhørets sidste sæson af på bedste – og mest dramatiske – vis, siger Evin Ahmad.

Forhøret sidste sæson

Fortsætter efter annoncen:


Christoffer Boe (Smagen af sult, Journal 64, Kriger) er, ligesom ved de to foregående sæsoner, seriens skaber og instruktør. Han er kendt for sin stringente stil og stramme struktur, som inviterer seeren til at opleve intensiteten og dialogens kraft, som var de selv til stede i rummet. Forhøret er skrevet af Christoffer Boe og Lasse Kyed Rasmussen (Dag og nat, The Rain, Gidseltagningen), der med overbevisende autentisitet bruger ordet og samtalens psykologiske spil som bærende virkemiddel og fremdrift.

“Det er skønt at kunne sætte endegyldigt punktum for mysteriet om Christina med en finale sæson, der har skuespillere med så meget saft og kraft, at alle bør kunne gå mætte og tilfredse fra serien, siger instruktør Christoffer Boe.

Forhøret er produceret af Jonas Allen og Peter Bose for Miso Film, der med kontorer i København, Stockholm og Oslo står bag flere succesfulde film og tv-serier i Norden, som DEN SOM DRÆBER, EFTERFORSKNINGEN og SKYGGEN I MIT ØJEMarlene Billie Andreasen er executive producer for Viaplay Group. Fremantle distribuerer showet internationalt. De første to sæsoner af Forhøret er tilgængelige på Viaplay.



Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
20,400FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce: