LEGO Lamborghini Sián

LEGO og Automobili Lamborghini har løftet sløret for den sindssygt fede LEGO Technic Lamborghini Sián FKP 37.

Bilen blev afsløret ved en online lancering.

Fortsætter efter reklameblokken:

Lanceringens store stjerne var den nye LEGO Technic Lamborghini Sián FKP 37 – en model i størrelse 1:8 og inspireret af Lamborghinis egen superbil af samme navn.

Selve Lamborghini Sián FKP 37 superbilen blev afsløret ved Frankfurt Motor Show i september 2019 og er fremstillet i et meget begrænset antal på blot 63 biler. Det gør LEGO-modellen, der består af hele 3.696 LEGO Technic elementer, til det ultimative samlerobjekt for elskere af luksusbiler og LEGO-fans, som leder efter deres næste byggeprojekt.

Modelbilen har detaljer som på den ægte vare. Blandt andet kan man i LEGO-modellen kigge nærmere på Siáns V12 motor, den bagerste spoiler har en pop-up funktion, og du kan se både for- og bagaffjedring. Derudover kan hjulene, der selvfølgelig er udsmykket med Lamborghinis emblem, styres ved rattet.

Reklame:

I ægte Lamborghini-stil har modellen selvfølgelig også de klassiske saksedøre. Når du åbner dem, kan du se masser af fine kabine-detaljer. Blandt andet en fuldt funktionelt 8-trins sekventiel gearkasse.

LEGO Technic Lamborghini Sián FKP 37 kan købes i LEGO-butikker og nettet fra den 1. juni i år.

Du kan læse meget mere om den her: LEGO.COM

Reklame:

Herunder kan du se billeder af det fede projekt:

Reklame: