Her er vinderen af Polestars designkonkurrence om bud på en grønnere fremtid

Hvordan kan design bidrage til en grønnere fremtid? Det spørgsmål har det svenske elbilsmærke Polestar søgt svar på i deres globale designkonkurrence Design Contest, hvor progressive designs som fremtidens garagekoncept og en nyfortolkning af en Polestar-bil, der renser luften under kørsel, løb med sejren og rosende ord fra elbilsmærkets globale chefdesigner.

Fortsætter efter reklamen:

Hundredvis af talentfulde designstuderende og professionelle designere havde budt ind med kreative og innovative løsninger til, hvordan de med godt design ville bidrage positivt til en bæredygtig fremtid, da det svenske elbilsmærke Polestar havde inviteret designere verden over til at deltage i den internationale designkonkurrence Design Contest. Og her på Mandesiden elsker vi fedt design på alt fra biler som Polestar og til hjemmekunst som Photowall – og alt derimellem.

Blandt de innovative idéer i konkurrencen var alt lige fra bygninger, fly og biler til selvkørende leveringsløsninger og elektriske cykler. Alle bidrag blev indsnævret til et felt af 10 finalister, og nu er valget faldet på tre designs, der på hver sin måde indkapsler progressivt design og innovative løsninger, der skal bidrage til en bæredygtig fremtid.

Vinderne præsenterer fremtidens garagekoncept og bekæmpelse af lokal luftforurening

Fortsætter efter reklamen:

Vinderen i den professionelle kategori er David Vultaggio fra Frankrig med hans “H_UB” designkoncept – et nyt fremsynet garagekoncept, der er en kombination af et brand-oplevelsescenter og et sted at opholde sig, mens bilen oplader. Med “H_UB” viser David Vultaggio, at bilmærker som Polestar bevæger sig væk fra idéen om kun at designe og producere biler til i højere grad at tilbyde et komplet økosystem af mobilitet og forskellige måder at tilgå energi på.

I studiekategorien vinder Mingwei Liu fra Kina med hans “Glad to be dirty” designidé, der byder på en bil, som med monterede luftfiltre bekæmper lokal luftforurening, mens den kører. I form af en lille, simpel og geometrisk bil har Mingwei Liu på elegant vis budt på en innovativ fortolkning af Polestars design. På bilens luftfilter kan man se, hvor meget luft bilen har renset, mens den kører, hvilket gør føreren i stand til at føle sig stolt over at køre i en “beskidt bil”. Samtidig opfordrer designet andre bilister til at deltage aktivt i at rense luften, som vi alle deler.

I tillæg til de to vindere gav dommerne en anerkendende bemærkning til Kristian Telvitie fra Finland for hans arkitektoniske idé “KOJA”, som byder på en unik beboelse i toppen af et træ med en panoramisk udsigt. KOJA er designet med minimal miljøpåvirkning og skaber en unik og naturrig lokal oplevelse, som bidrager til, at gæster ikke skal rejse langt for at få en fantastisk naturoplevelse. Med designet opfordrer Kristian Telvitie til en positiv forandring i samfundet ved at reducere rejseaktiviteter.

En lærerig oplevelse

Reklame:

Som en unik del af Polestars Design Contest fik finalisterne en-til-en-vejledning og support af Polestars designteam med chefdesigner Maximillian Missoni i spidsen. Alle deltagernes idé-skitser blev vurderet af Maximillian Missoni og et hold af Polestar-designere, hvorefter de udvalgte finalister blev inviteret til en online vejledningssession, hvor de kunne få hjælp til at finpudse deres idéer.

“Det var en ydmyg og inspirerende oplevelse at interagere med så mange nye og erfarne talenter. Vi så de forskellige designs udvikle sig fra kreative skitser til 3D-modeller og viste, at designverdenen er en “melting pot” af exceptionelle individer,” siger Maximilian Missoni.

Juan-Pablo Bernal, der er Senior Design Manager hos Polestar, varetager af Instagramkontoen @polestardesigncommunity og grundlægger af Polestars Design Contest tilføjer: “At designe for fremskridt – hvor det kan medføre skabelsen af en idé, der fremmer samfundet – er en sand udfordring, som man ikke ser i mange andre konkurrencer. Jeg er forbløffet over de mange kreative idéer, vi har modtaget.”

Inspiration til en grønnere fremtid

De to vindende designs indkapsler på hver deres måde en inspiration til en grønnere fremtid, og vil som en hæder begge blive vist frem i 1:5 skala modeller på en Polestarudstilling, som vil besøge Polestar Spaces verden over. Derudover vil de to vinderdesigns blive vist frem virtuelt på en app i Polestar 2, som er udviklet specielt til konkurrencen, mens det også vil være muligt at se de to designs på Polestars hjemmeside.

Reklame: