Forskere har opdaget, at selvom mænd har 10 procent større hjerner end kvinder, fungerer kvinders hjerner mere effektivt på flere områder.
Ny forskning viser, at mænds hjerner i gennemsnit er cirka 10 procent større end kvinders. Men ifølge flere undersøgelser er det ikke størrelsen, der er afgørende for effektiviteten.
Studier fra blandt andet University of Pennsylvania har vist, at kvinders hjerner ofte har en tykkere hjernebark og bedre forbindelse mellem hjernens to halvdele. Det kan forbedre flere kognitive evner, som fx hukommelse, multitasking og social forståelse.
Forskellen i størrelse skyldes blandt andet fysisk kropsstørrelse, men forskerne understreger, at den ikke har nogen betydning for intelligens. Både mænd og kvinder opnår i gennemsnit de samme resultater i IQ-tests.
Kvinders hjerner udnytter typisk energien mere effektivt og viser højere aktivitet i områder, der styrer impulskontrol og empati. Mænd har til gengæld mere aktivitet i områder relateret til motorik og rumlig forståelse.
“Strukturelle forskelle betyder ikke, at den ene hjerne er bedre end den anden – de er bare bygget til lidt forskellige formål,” fortæller forskerne bag undersøgelsen ifølge Pubity.
Forskellen mellem hjernerne handler om evolutionen
Et af de tydeligste resultater er, at kvinders hjerner generelt har bedre forbindelser mellem de to hjernehalvdele. Det kan gøre det lettere at koble logisk og følelsesmæssig information.
Mænds hjerner er oftere stærkere forbundet i hver halvdel, hvilket kan være en fordel i opgaver, der kræver fokus på én type information ad gangen.
Forskere mener, at forskellene opstod evolutionært. Mænd har gennem tiden haft opgaver, hvor fysisk styrke og rumlig navigation var vigtig. Kvinder har haft opgaver, hvor sociale og kommunikative evner var i fokus.
Effektivitet og samarbejde frem for sammenligning
Forskere advarer mod at bruge hjerneforskning som argument i kønsdebatter. De påpeger, at begge køn har unikke styrker, og at forskellene ikke siger noget om, hvad man “bør” være god til.
Ifølge nyere undersøgelser har det langt større betydning, hvordan man træner sin hjerne og håndterer stress, søvn og kost. Faktorer som uddannelse og opvækst spiller også en afgørende rolle.
