Tech-milliardæren Bill Gates har et særligt McDonald’s Gold Card, der giver ham gratis fastfood i alle kædens filialer – for resten af livet.
Selvom Bill Gates ifølge Forbes har en formue på over 780 milliarder kr., spiser han stadig gerne en cheeseburger fra McDonald’s. Og med et McDonald’s Gold Card i lommen, skal han ikke engang selv betale for det.
McDonald’s Gold Card er en ultrasjælden fordel, som kun ganske få personer i verden har adgang til.
Kortet giver indehaveren gratis mad på alle McDonald’s-restauranter globalt og gælder hele livet. Ifølge flere amerikanske medier gælder Gates’ kort ikke bare i udvalgte byer, men over hele kloden.
Warren Buffett har tidligere fortalt på CNBC, at han også ejer et kort, men at hans kun virker i Omaha, Nebraska. I modsætning hertil fungerer Gates’ kort i hele verden, bekræfter Buffett ifølge Wealth.
Kun få udvalgte har adgang til McGold-klubben
McDonald’s har aldrig offentliggjort en komplet liste over, hvem der har Gold Cards, men er kun meget få udvalgte.
For Bill Gates er det angiveligt ikke luksusen, men ritualet, der tæller. Han har tidligere udtalt, at en cheeseburger stadig føles som ægte luksus, uanset hvad der står på bankkontoen.
Gates er kendt for sin enkle livsstil og har flere gange vist sig med fastfood i hånden.
McDonald’s bruger kortet som PR og loyalitetsværktøj
Selvom Gold Card er næsten umuligt at opnå, har McDonald’s brugt det som en effektiv måde at skabe opmærksomhed og loyalitet omkring brandet.
I 2022 lancerede kæden fx en konkurrence i USA, hvor tre heldige vindere fik deres eget Gold Card med tre ekstra til familie og venner.
Kortet giver også mulighed for at knytte kendte personligheder tættere til brandet. Tidligere har både Rob Lowe og George Romney (far til Mitt Romney) været nævnt som mulige indehavere.