Er du vild med gin, og kunne du godt tænke dig at vinde gin ad libitum resten af dine dage? Så se her.
Det er producenten bag Artic Blue Gin, som nu udlodder et helt livs forbrug af gin, hvis du vil møde op i deres popup-bar, som de lukker dørene op for den 17. april.
Der er bare et lille problem – eller udfordring må vi hellere kalde det. For den lille popup-bar ligger ikke lige om hjørnet. Altså med mindre at du bor meget, meget langt mod nord.
Faktisk så langt mod nord, at stedet ikke har en fysisk adresse. Du skal bevæge dig mod koordinaterne N90°E0°. Det er i den absolut nordligste del af Finland, og du skal kæmpe dig igennem tonsvis af sne og is for at komme dertil.
Men til gengæld lover Artic Blue Gin også, at du får leveret et livs forbrug af deres fine gin hjemme på dit dørtrin nogle uger senere – hvis du bare møder op i popup-baren den 17. april.
Hvem bestiller en helikopter, så vi kan komme afsted?