Annonce:

Forskere: Mænd bliver hurtigere forelskede end kvinder

Ny forskning viser, at mænd bliver hurtigere forelskede, men kvinder bruger flere vågne timer på at tænke på deres partner.

Når det handler om forelskelse, er mænd hurtigere end kvinder. Det viser en ny international undersøgelse. Mænd forelskede sig i gennemsnit en måned før deres kvindelige partnere.

Til gengæld viste kvinderne sig at være dem, der tænkte mest på kærligheden i hverdagen.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 808 unge par i 31 europæiske lande samt USA og Sydafrika.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Deltagerne var mellem 18 og 25 år og havde været i forhold i under to år, da de besvarede spørgeskemaet.

Ifølge forskerne bag studiet fra Australian National University er der en statistisk signifikant forskel på kønnene, når det kommer til forelskelsens tempo og intensitet.

Mændene bliver hurtigere forelskede, mens kvinderne oplever forelskelsen mere intenst og tænker oftere på deres partner.

Evolution kan spille en rolle i forskellene

Forskerne mener, at de små forskelle i forelskelsesadfærd kan have rødder i evolutionen. Kvinder investerer mere i børn, både fysisk og tidsmæssigt, og det kan forklare, hvorfor de vælger mere omhyggeligt.

Mænd har ifølge hypotesen fordel af at forelske sig hurtigt og fremstå som stabile partnere.

Videoannonce:

“Det kan være gavnligt for mænd at vise engagement tidligt, fordi det øger chancen for, at kvinden ser ham som et godt valg,” skriver forskerne i studiet, der er publiceret i tidsskriftet Biology of Sex Differences.

De konkluderer, at hurtig forelskelse kan være en måde for mænd at signalere seriøsitet og vilje til at indgå i et forhold.

Dansk forsker: Forskellene er små

Selvom studiet peger på enkelte forskelle, understreger den danske sociolog Poul Poder fra Københavns Universitet, at det vigtigste fund er lighederne mellem kønnene.

»Studiet viser jo, at vi i virkeligheden ligner hinanden mere, end vi er forskellige,« siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den største forskel fandt forskerne i, hvor meget deltagerne tænkte på deres partner. Kvinder tænkte i gennemsnit på deres elskede i 54 procent af deres vågne tid, mens tallet for mænd lå på 44 procent.

Men ifølge Poul Poder er det ikke en dramatisk forskel.

»Hvis kvinder havde svaret 80 procent og mænd 20, så kunne man tale om noget markant. Men her er forskellen kun moderat, og det er tvivlsomt, om den mærkes i virkeligheden,« forklarer han.

Annonce:

Studiet bygger på data fra den såkaldte Romantic Love Survey 2022, som omfattede over 1.500 unge voksne i parforhold.

Har du læst?

Flere populære artikler

Annonce:

Seneste artikler

Annonce:

HAR DU LÆST?

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg
Annonce:

Auto Show Annonce

Altid gratis artikler