Navne er ofte det første din hjerne glemmer, når du møder nye mennesker, og det skyldes både biologi, opmærksomhed og manglende følelsesmæssig tilknytning.
De fleste har prøvet det: En person smiler og går målrettet hen mod dig, men du har ingen idé om, hvad vedkommende hedder. At glemme navne er helt normalt.
Ifølge flere forskere handler det ikke om respektløshed, men om hvordan hjernen prioriterer information.
Navne er blandt de mest tilfældige oplysninger, vi modtager, og derfor noget, hjernen nemt sletter igen.
Hjernen husker typisk bedre det, den kan forbinde med noget andet. Et ansigt har flere visuelle elementer, mens et navn ofte mangler kontekst og følelsesmæssig betydning.
“Navne er ikke særlig informative. I modsætning til ansigter, fortæller de os ikke noget om personen,” fortæller neuroforskeren Dean Burnett ifølge The Swaddle.
For at et navn kan lagres i langtidshukommelsen, skal det enten gentages eller forbindes med noget andet, man husker. Fx humor, en samtale eller en fælles oplevelse.
Hjernen husker bedre følelser end navne
Forskning viser, at vi er bedre til at genkende end at huske aktivt. Det betyder, at vi ofte kan føle, vi har mødt en person før – uden at kunne sige, hvad personen hedder.
Jo mindre følelsesmæssig kontakt vi har haft med en person, jo større er risikoen for, at vi glemmer navnet. Hjernen prioriterer relationer, der betyder noget for os.
Træthed, stress og søvnunderskud kan forværre hukommelsen yderligere. I nogle tilfælde kan det også skyldes mildere former for hukommelsesvanskeligheder, som anomic afasi.
At glemme navne er ikke uhøfligt
En amerikansk undersøgelse viser, at folk tager det personligt, når nogen ikke husker deres navn. Det kan påvirke relationen negativt, selvom det reelt ikke handler om dem.
Samtidig kan frygten for at glemme navne øge presset og forværre evnen til at huske. Jo mere vi stresser over det, jo sværere bliver det.
Ifølge eksperter bør vi anerkende, at det er normalt at glemme navne. Det betyder ikke, at man er overfladisk – bare at hjernen fungerer, som den er skabt til.
