Ifølge nye fremskrivninger kan Elon Musks formue runde 1.000 milliarder dollars inden 2027 – det kan gøre ham til verdens første trillionær.
Elon Musk kan være på vej til at skrive økonomisk verdenshistorie som den første trillionær nogensinde.
En ny analyse forudser, at Musks formue kan nå over 1.000 milliarder dollars – eller godt 6.800 milliarder kr. – allerede i 2027.
Ifølge Informa Connect Academy vokser Musks formue med omkring 110 procent om året, og hans nuværende formue er estimeret til cirka 420 milliarder dollars. Den massive vækst skyldes primært hans aktieandel i Tesla og en stor mængde aktieoptioner knyttet til hans bonusprogram.
Tesla og robotbiler kan sende formuen i vejret
Det er især Teslas fremtidige planer, som kan skubbe Musk over trillionærgrænsen. Hvis bilproducentens robotaxi-projekt lykkes, vurderer analytikere, at Musks formue kan stige markant.
Men også ejerandele i SpaceX, X (tidl. Twitter), Neuralink og The Boring Company kan være med til at sende Musk ind i historiebøgerne, som verdens første trillionær.
Musks økonomiske fremtid afhænger dog også af, hvordan han håndterer stigende konkurrence og regulatorisk pres – især fra myndigheder i USA og EU.
Flere af hans virksomheder har været ramt af produktionsproblemer, tilbagekaldelser og offentlig kritik.
Musk og trillionær-titlen afhænger af Tesla
Selvom målet er ambitiøst, peger flere økonomer på, at det er realistisk, hvis Tesla fortsætter sin udvikling og får succes med autonom teknologi.
“Hvis Tesla virkelig bliver førende på markedet for selvkørende biler, vil det alene kunne udløse en enorm stigning i Musks formue,” fortæller en analytiker ifølge Informa.
Tidligere fremskrivninger har peget på, at også Jeff Bezos og Bernard Arnault potentielt kan nå trillionærstatus. Men lige nu ligner Musk favoritten, hvis markedet følger de nuværende tendenser.