Ifølge norsk navnelovgivning er religiøse navne som Jesus forbudt, mens navne inspireret af Lego og Ringenes Herre gerne må bruges i Norge.
I Norge er det ikke alle navne, der er lovlige at give til sit barn.
Ifølge navneloven skal navne ikke være „usædvanlige” eller skadelige for barnet. Derfor bliver religiøse navne som Jesus typisk afvist.
Derimod er det helt lovligt at kalde sit barn Gandalf, hvis man er fan af Ringenes Herre. Også navnet Lego er tilladt, selvom det forbindes med et varemærke.
Den norske praksis er ifølge myndighederne en afvejning mellem kulturel sensibilitet og barnets tarv. Et navn må ikke vække stærk støj eller potentielt udstille barnet for mobning eller stigmatisering.
Samtidig har der tidligere været eksempler på, at personer har forsøgt at registrere navne som Superman, Pilsner og Metallica – med blandet held.
Gandalf og Lego går igennem – Jesus gør ikke
Det kan virke paradoksalt, at religiøse navne må afvises, mens fantasynavne og produktnavne får godkendelse. Men forklaringen ligger i opfattelsen af stødende eller åndeligt ladede navne.
”Navne med stærk religiøs betydning kan vække anstød i det offentlige rum og skabe ubehag, både for bæreren og omgivelserne,” forklarer myndighederne ifølge Pubity.
Navne som Gandalf eller Lego anses derimod for kulturelt neutrale eller ufarlige. Selvom de er usædvanlige, udløser de ikke den samme debat som Jesus.
Navneloven skal beskytte børn mod åbenlys skade
Det er den norske navnelov, der regulerer hvilke navne, der kan gives. Loven har som formål at beskytte børn mod navne, der kan føles stødende, latterliggørende eller socialt belastende.
Navne, der forbindes med profeter, guder eller historisk betinget ærbødighed, bliver derfor ofte afvist af hensyn til offentlig sensibilitet.
Samtidig viser praksis, at grænsen mellem kreativitet og godkendelse er åben for fortolkning. Hvad der accepteres i én kommune, kan blive afvist i en anden.
