Warren Buffett købte sit hus i 1958 for 230.000 kr. og bor der stadig i dag – selvom det i dag er over 9 millioner værd
Warren Buffett bor stadig i det samme hus i Omaha, Nebraska, som han købte tilbage i 1958. Dengang betalte han kun 31.500 dollars, svarende til cirka 230.000 kr.
I dag er huset vurderet til over 9 millioner kr., men den 94-årige milliardær har aldrig haft behov for at flytte.
Buffett har længe været kendt for sin beskedne livsstil. På trods af sin formue på mange hundrede milliarder kroner har han valgt at blive boende i det samme 600 kvadratmeter store hus i mere end 65 år.
“Jeg kunne ikke forestille mig et bedre hus”
Warren Buffett har flere gange udtalt, at huset er en af de bedste investeringer, han nogensinde har lavet – kun overgået af to vielsesringe. Han har også forklaret, at det ikke er penge, men nærhed og komfort, der betyder mest.
“Jeg har det varmt om vinteren og køligt om sommeren … jeg kunne ikke forestille mig et bedre hus,” sagde han engang til CNBC.
Huset ligger blot fem minutter fra hans kontor i investeringsfirmaet Berkshire Hathaway, og det gør hverdagen praktisk for ham.
Buffett har lovet at donere næsten hele sin formue
Buffett har tidligere lovet at donere mere end 99 procent af sin formue til velgørenhed. Han er medstifter af The Giving Pledge, hvor milliardærer forpligter sig til at give størstedelen af deres rigdom væk.
Se i videoen her, hvordan man også kan bo som milliardær: