Louise Holm SalesStyling
Fortsætter efter reklamen:

Fotos: Patrick Kirkby

SalesStyling, der torsdag aften fik en investering fra Mia Wagner og Freeway i Løvens Hule, har lavet en kædeaftale med ejendomsmæglerkæden Nybolig.

Der er blevet løbet stærkt, siden SalesStyling i oktober deltog i optagelser af denne sæson af DR-programmet “Løvens Hule”. Torsdag aften blev investeringen fra Mia Wagner og Freeway endelig officiel, og nu løfter SalesStyling sløret for en stor aftale med den landsdækkende ejendomsmæglerkæde Nybolig.

Det betyder, at alle landets 220 Nybolig-forretninger nu tilbyder professionel hjælp i form af SalesStyling til sælgere, der har brug for at få boligen peppet op og solgt boligen endnu hurtigere.

Fortsætter efter reklamen:

“Jeg er utroligt stolt af aftalen med Nybolig. Det er en stor og anerkendt ejendomsmæglerkæde, og jeg er stolt af, de også kan se den forskel, mit team og jeg kan gøre med vores salgsstylinger. Vi sørger for, boligen lige får det sidste touch, der gør, køberne kan se mulighederne i den, og den bliver solgt,” siger Louise Holm direktør i SalesStyling.

Louise Holm og hendes stylistteams tilbyder salgsstylinger, hvor et professionelt stylingteam indretter og fotostyler boligen, så den kan vise sig fra sin bedste side i salgsmaterialet og blive solgt hurtigere.

SalesStyling tilbyder også, at man kan leje møblerne, så boligen fremstår ekstra indbydende og hyggelig, når de potentielle nye købere er på besøg.

Nybolig er glade for med aftalen nu at kunne tilbyde kunderne det nye produkt.

Reklame:

“Vi er glade for at have indgået en aftale med SalesStyling, fordi de er dybt professionelle og kundeorienterede. Som landsdækkende mæglerkæde i vækst er det afgørende for os, at vi kan tilbyde de bedste løsninger til vores kunder. Med SalesStyling og Louise Holm har vi nu en samarbejdspartner, som leverer på allerhøjeste niveau og forstår branchen, og hvordan man skaber merværdi for kunderne,” siger Peter J. Mattsen, direktør i Nybolig.

Se mere på Salesstyling.dk

Foto: Patrick Kirkby
Reklame: