Vocktail er et nyt og fuldstændig vanvittigt produkt. Idéen med vocktail er simpel. Holdet bag det virtuelle cocktail glas ville gøre verden til et lidt bedre sted ved at bygge verdens første virtuelle cocktail glas. Men hvordan fungerer det nye glas, og hvad får man egentlig ud af det? Vi hjælper dig lidt på vej!

Nu har verdens første virtuelle cocktail glas ramt verden. Vi er blevet et lidt rigere sted med verdens første højteknologiske glas i hvert fald, hvis du spørger udviklerne af Vocktail. Konceptet er simpelt. Glasset kan omdanne almindelig vand til forskellige andre og mere delikate typer af drikkevarer. Kan du ikke se perspektivet for dig? Nu behøver du aldrig nogensinde drikke noget kedeligt igen, hvis du vel at mærket for fingrene i det nye glas. Du behøver aldrig mere at løbe tør for cocktails igen. Du siger godt nok farvel til alkoholpromillen, men smagen den beholder du.

For som med alt andet virtuelt, er din oplevelsen desværre ikke virkelig. Det hele foregår inde i din hjerne. Glasset får din hjerne til at tro, at du drikker en lækker cocktail, selvom du i virkeligheden drikker kedelig postevand. Det er en multi-sensorisk stimulering, der får dine øjne, din næse og dine smagsløg til at tro, at du drikker noget helt andet, end du i virkeligheden gør.

LÆS OGSÅ: Ny Noma afdeling: Sådan får du studenterrabat på gourmetmad

Det nye glas er desuden udstyret med LED-lys og smagspatroner, der bliver aktiveret, når der bliver drukket af glasset.

Vi er vilde med det nye glas, selvom vi nok kommer til at mangle alkoholen.

Se her i videoen hvordan det virker:

Kilde: Techeblog