Får du gigt af at knække fingre? I den her video får du hele sandheden om det, mange ikke kan lade være med.
Mange har hørt advarslen siden barndommen: Stop med at knække fingre, ellers får du gigt. Men en ny simulation viser, at virkeligheden bag det velkendte “knæk” i leddene er langt mindre dramatisk, end myterne vil have os til at tro.
YouTuberen Zach D Films har delt en detaljeret animation, der viser, hvad der faktisk sker inde i kroppen, når man knækker sine knoer.
Videoen giver et indblik i selve leddet, mens bevægelsen udføres.
Ifølge simulationen sker der det, at ledrummene mellem knoglerne bliver strakt, når man presser fingrene. Når afstanden mellem ledfladerne pludselig øges, falder trykket i ledvæsken.
Det skaber en gasboble i leddet – og det er dannelsen af denne boble, der giver den karakteristiske lyd.
Professor Greg Kawchuk fra Faculty of Rehabilitation Medicine ved University of Alberta har tidligere forklaret fænomenet til Science Alert. Ved hjælp af MR-scanninger kunne forskere se præcist, hvad der sker inde i leddet.
Han beskriver det som en slags vakuum-effekt. Når ledfladerne hurtigt adskilles, kan væsken ikke nå at udfylde det større rum. Der dannes et hulrum – en kavitation – og det er denne proces, der forbindes med lyden.
En interessant detalje er, at gasboblen ikke forsvinder med det samme. Det tager omkring 20 til 30 minutter, før forholdene i leddet er normaliseret. Derfor kan man som regel ikke knække den samme finger igen med det samme.
Men hvad med gigt af at knække fingre?
En forsker ved navn Donald Unger testede myten på sin egen krop. I 50 år knækkede han kun knoerne på sin venstre hånd to gange dagligt, mens højre hånd forblev “ren”.
Da han offentliggjorde sine resultater i 2004, var konklusionen klar: Der var ingen forskel på hænderne, og ingen tegn på øget slidgigt i den hånd, der blev knækket.
Det tyder på, at knæklyde i fingrene ikke fører til gigt eller permanent skade. Myten om farlige bivirkninger ser derfor ud til at være netop det – en myte.
Så selvom vanen kan irritere omgivelserne, peger forskningen på, at der ikke følger alvorlige helbredsmæssige konsekvenser med.
