Annonce:

Fra YouTube til boksehelt: Jake Paul sejrer over Tyson i spektakulær kamp

YouTube-stjernen Jake Paul har endnu engang bevist, at han er mere end bare en internet-sensation.

I en kamp mod bokselegenden Mike Tyson på AT&T Stadium i Arlington, Texas, gik Paul sejrrigt ud med pointene 80-72 og 79-73.

Kampen blev sendt live på Netflix og tiltrak op mod 70.000 tilskuere på stadion.

Efter kampen var Jake Paul hurtig til at anerkende sin modstander. Han kaldte det en ære at møde Tyson, som han beskrev som “den bedste nogensinde.”

En spektakulær kamp med action og drama

Kampen blev sat op som en dramatisk forestilling, fyldt med lys, røg og effekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Jake Paul ankom til ringen i en åben sportsvogn med fugle som en del af showet, mens Phil Collins’ hit In the Air Tonight spillede i baggrunden.

Tyson gik til ringen med sit karakteristiske sammenbidte blik og en aura af fokus.

LÆS OGSÅ: 7 millioner dollars på et ur? Jake Pauls vanvittige køb før Tyson-kampen!

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Selve kampen var sat til otte omgange á to minutter for at tage hensyn til Tysons alder.

De første runder bød på en afventende kamp, hvor Tyson viste glimt af sin gamle aggressivitet. Paul var dog den mest aktive bokser, og med flere præcise slag fik han overtaget.

Tyson, der fylder 59 næste år, viste, at alderen har indhentet ham, trods flere forsøg på at presse Paul i de sidste runder.

Kampen endte på point, hvor Paul dominerede med 78 slag mod Tysons 18.

En kamp med store beløb på spil

Det økonomiske udbytte fra kampen var imponerende. Tyson tjente 20 millioner dollars, mens Paul tog hele 40 millioner dollars med hjem.

Billetsalget indbragte næsten 126 millioner kroner, hvilket satte rekord for et stævne udenfor Las Vegas.

Netflix sendte kampen til deres 300 millioner abonnenter, men tekniske problemer betød, at mange i USA havde svært ved at følge med.

Fra legende til ny stjerne i ringen

Mike Tyson er en af boksehistoriens største navne, kendt for sin eksplosive stil og en karriere fyldt med både sejre og skandaler.

Jake Paul, der startede som YouTube-stjerne, har nu markeret sig som en seriøs bokser med 10 sejre ud af 11 kampe. Denne kamp cementerer hans position som en ny kraft i bokseverdenen.

Se kampens højdepunkter herunder:

Medieredaktionen
Medieredaktionen
Mandesiden er et etableret dansk onlinemedie, grundlagt i 2012, med fokus på nyheder, samfund, erhverv, investeringer, sport, film, biler, ure og populærkultur. Mediet henvender sig primært til mænd, men dækker emner med bred relevans og offentlig interesse.

Redaktionens arbejde bygger på journalistisk erfaring, kildearbejde og løbende vurdering af aktualitet og relevans. Artikler udvælges og produceres med fokus på kontekst, præcision og troværdighed, så læserne får et solidt overblik frem for overfladiske overskrifter.

Mandesiden har siden begyndelsen udviklet sig fra socialt medie til et selvstændigt digitalt nyheds- og underholdningsmedie. I dag følges Mandesiden af knap 100.000 brugere på sociale medier og besøges dagligt af en fast læserskare.

Alt indhold publiceres gratis og opdateres løbende. Ambitionen er at levere journalistik, der er til at stole på – også når den er underholdende.

Har du læst?

Annonce:

Læs mere her

Annonce: Rabat på Early Bird billetter til Auto Show

HAR DU LÆST?

Annonce:
Annonce: