Træning for rigtige mænd: Sov 45 minutter, imens du taber dig

Har du også svært ved at komme op ad sofaen og ned i træningscenteret, så er den nye træningsform kaldet ”Napercise” måske lige noget for dig. Det unikke ved det nye træningskoncept er, at du kan sove og forbrænde kalorier samtidig. Lyder det ikke fantastisk?

Desværre skal du flytte til England for at teste det nye koncept af. Det er center-kæden, David Lloyd, der har skabt konceptet, skriver The Mirror.

I centeret er der opsat senge og temperaturen i rummet er tilpasset, så du forbrænder en masse kalorier af, mens du sover. ’Napercise’ udnytter alle de fordele, der er ved at tage en lille morfar. Og det gode er at udover at tabe en masse kalorier, så skulle ‘Napercise’ også forebygge både angst og stress, forklarer The Mirror.

Det er blandt andet søvneksperten Kathryn Pinkham, som har været en af hovedmændene bag ’napercise’. The Mirror har talt med hende, og hun har forklaret, hvorfor konceptet virker så godt:

– Søvn er meget vigtigt for os mennesker. Mere end vi typisk er klar over. Vi fokuserer tit på de kortsigtede virkninger som at være træt eller at have problemer med at koncentrere os, men for lidt søvn kan også have langsigtet betydning for både vores fysiske og psykiske helbred.

Får man ikke den søvn, i forhold til hvad man har brug for, så kan det lede til både angst eller depression, forklarer Kathryn Pinkham også. Så det lader til, at der ikke er nogen grund til at lade være med at dyrke ‘napercise’. Vi glæder os til, at det nye koncept lander i de danske fitnesskæder.

 

Klik videre på pilene