Marine anlæg til både

God musik fra et velspillende anlæg kan du ikke leve uden. Hverken i bilen, derhjemme eller i båden. Men hvordan monterer man hi-fi i en båd, der jo lever et hårdt liv med saltvand, regn og sol? Det ved firmaet Custom Audio alt om – de er nemlig eksperter i marine-anlæg.

Hvis du som os er vild med lyd i den bedste kvalitet, uanset om vi snakker bilstereo, hi-fi i hjemmet eller andre steder, så skal du lære vores venner fra Custom Audio at kende. De bor i Holbæk og Hillerød, og så er de lyd-nørder til op over begge ører.

I over 20 år har Mads Nyegaard, som ejer butikkerne, arbejder professionelt med at skabe god lyd. De første mange år i biler, og de senere år også i boliger og i både. Og det er sidstnævnte, vi ser nærmere på her.

Det kaldes marine-anlæg, og mange tror fejlagtigt, at det er samme type anlæg som i eksempelvis biler, da de to typer minder om hinanden i udseende. Men da en båd jo er udsat for et meget hårdere liv end kabinen i en bil, stiller det noget større krav til marine-anlæg. I hvert fald for de dele, som placeres udvendigt på båden.

Anlæg i en båd er udsat for lidt af hvert, så det er vigtigt, at enhederne er bygget til marine-brug.

Det er typisk, når det er sommer, at de fleste bådejere tager ud og nyder livet på havet. Derfor har Custom Audio mange kunder, som ønsker at få lyd udvendigt i båden, da det giver god stemning at kunne sætte din yndlingskunstner på Spotify og afspille fra bådens udvendige højttalere.

Men det er jo Danmark, så vejret er altid en faktor, når elektronik skal fungere ude i det fri – også selvom der står juni, juli eller august på kalenderen. Derfor har de hos Custom Audio sørget for at have de helt rigtige forstærkere, højttalere og headunits på lager – alt sammen bygget til at kunne klare det hårde liv på havet.

Solid bund i lyden og smarte displays
Er det ikke nok med ‘bare’ nogle fede 5,25″ eller 6,5″ højttalere i båden, så har Custom Audio også mulighed for at montere (eller du kan gøre det selv) en 10″ subwoofer i din båd. Den giver dig solid bund i lyden, og så er den IP65-certificeret. Det betyder, at den er bygget til at klare store mængder vand og samtidig spille derudad.

Du kan også få dit marine-anlæg med nogle ret frække features. Du kan selvfølgelig streame din musik trådløst fra telefonen via Bluetooth, og i kombination med montering af styredisplays kan du kan have fuld kontrol over musikken andre steder i båden – det kan være på en flybridge eller på badebroen. Men det er også også muligt at få radioen (headunit) til at snakke sammen med bådens kortplotter, så du kan styre radioen fra plotteren, selvom radioen sidder et helt andet sted. Genialt!

Anlæg i båden
Så smart kan du udnytte f.eks. trappen i din motorbåd til en omgang marine-højttalere.

Det fede ved at montere hi-fi i en båd er de mange muligheder for særlige løsninger og sjove monteringer. En båd har rigtig meget glasfiber, hvor du kan have højttalere siddende. Det har en bil eksempelvis ikke. Og det er endda relativt nemt at skære hul, så der bliver plads til enhederne på en pæn måde – som du ser på billedet herover.

Det samme gør sig gældende for forstærkerne, som er nemme at gemme lidt væk i en båd. Når først de er installeret og justeret ind, skal du ikke bruge dem til noget.

Så hvis du er bådejer og endnu ikke har fået monteret et marine-anlæg, kan vi kun anbefale dig at komme i gang. Det giver bare en super fed oplevelse at kunne nyde god musik, imens du er på sejltur.

Hjemmebiograf Custom Audio

Custom Audio Holbæk
Lundemarksvej 23 B
4300 Holbæk

Custom Audio Hillerød
Fredensborgvej 39
3400 Hillerød

Du kan se mere til de mange spændende produkter på hjemmesiden: www.customaudio.dk