Navneloven i Danmark

Det er ikke nok bare at kalde dit barn for Klaus og Mette i Danmark. Det skal være unikt – og gerne meget mærkeligt. Men det vil politikere have ændret.

Fortsætter efter reklamen:

Efter navnelovens liberalisering i 2006 er det blevet muligt at navngive sit barn alverdens spøjse ting. Men nu mener flere politikere, at der skal ses på loven igen, da det er ved at tage overhånd.

Piphat, Zenith og Zozo er nogle af navnene, som det i dag er muligt at kalde sine børn. Men også Slaven, Diddedarling og Smiley er på listen.

Men børne- og familieordfører for De Konservative, Brigitte Klintskov Jerkel, mener, at det er ved at gå for vidt, og at man bør tage navneloven på til revision igen.

Fortsætter efter reklamen:

“Jeg mener faktisk, at vi er gået for langt, og at vi bør kigge på navneloven. Det er gået for vidt, det er simpelthen nogle mærkelige navne, og jeg har faktisk svært ved at forstå, at de her navne er blevet godkendt,” fortæller hun til Kristeligt Dagblad.

Hun fortsætter:

“Navne som Slaven, Diddedarling, Rasmusbailey og Smiley er jo navne, der også ligger en anden betydning i. Der skal man tage hensyn til de børn, som skal vokse op med de her mærkelige navne, og som risikerer at blive mobbet i skolen,” fortæller ordføreren.

Også Marie Krarup fra Dansk Folkeparti er enig i, at der bør ske en ændring af loven. Hun refererer eksempelvis til, at Diddedarling ikke er et navn, og derfor ikke burdes kunne godkendes til formålet.

Reklame:

Det skriver Dagens.dk.

Reklame: