Sexologen forklarer: Kender du de her former for sex og fetich?

Vidste du at der er nogle, som elsker at blive befamlet i en tæt forsamling f.eks. et tog eller lignende? Og at det hedder noget?

Gregomulki. Ja, det vidste du selvfølgelig, men hvad så med formikofili? Kender du det? At tænde på seksuel omgang med myrer. Og du ved selvfølgelig hvad okulolingus er? At tænde på at slikke sin partners øjeæble – nok svært at finde en partner til det…

Eller dakrylagni, som er nydelse ved at se tårer i din partners øjne, uanset årsagen til dem.

Den her kender du garanteret: Urolagni – at tænde på din partners gyldne dråber? Og du er selvfølgelig helt klar over, at det også kaldes champagnesex.

Hvad så med nasolingus? At tænde på at slikke og sutte på en sexpartners næse.

Den her kan virkelig undre mig: Odontofili, seksuel tiltrækning til tandbehandlinger og genstande brugt i samme forbindelse.

Den her er sød: Triolisme, når hår på kroppen regnes for frækt – det kan også være seksuel nydelse ved pels. Den må være fra dengang, vi alle havde hår over hele kroppen.

Disse betegnelser har jeg fra en fantastisk bog om lyster af alle slags, Lyst og Lir af Jakob Skov, med inspiration til fantasifuld sex.

Jeg ved ikke lige, hvor meget man kan bruge disse betegnelser til, men det er da sjovt at vide, at andre måske tænder på det samme som dig selv, eller at andre tænder på noget, som er dig så fjernt. Så tænker du måske, nå, så er jeg da ikke helt tosset.

Jeg får ofte spørgsmål om feticher og ismer, og folk vil så gerne vide, om noget er normalt, og hvor det mon stammer fra.

Af og til kan man spore sig frem til en eller anden oplevelse i forbindelse med de første seksuelle oplevelser, men det er ikke sikkert, at der er en logisk grund til, at folk tænder på noget bestemt, eller at man kan finde frem til årsagen. Men er det så vigtigt, så længe det ikke skader nogen og alle involverede er frivillige deltagere?

Og når folk spørger mig, om noget er normalt siger jeg bare, hvad er normalt?

Det er meget vigtigt, at ingen føler sig dømt eller anderledes, så hvis du går og har det svært med noget i din seksualitet, er du velkommen til en snak.

Du er som sædvanligt velkommen til at skrive med spørgsmål og kommentarer til info@kimisand.dk

Du kan også komme og møde mig og andre sexologer på Sexologiskolen på Gunløgsgade 1, på Islands Brygge fra d. 5.-14. oktober til foredrag om alt det spændende, der handler om sex.

Du kan se programmet på Sexologiskolen.dk

Klik videre på pilene