Årets Koda-hitliste, som indeholder top-10 over de mest indtjenende musiknumre i 2020, består af både regulære streaming- og radiohits. Listen understreger endnu engang, at det kræver popularitet på flere platforme at nå helt til tops.

Fortsætter efter reklamen:

At streaming fylder mere og mere ses tydeligt på årets Koda-hitliste. Her finder man fem sange, hvor mere end 25 procent af indtjeningen stammer fra streaming, mens resten primært kommer fra radio. Ud af de fem sange er to regulære streaminghits. For både ’Gonzo’ fra Suspekt og Emil Stabils ’En Sang’ kommer mere end 60 procent af indtjeningen fra streaming. Det er dog ikke kun hiphop-genren, der klarer sig godt på streamingtjenesterne. Også sangene ’Lovesong’ af Rasmus Seebach og ’Burnout’ af Calby henter mere end 30 procent af deres indtjening fra streamingtjenesterne.

Fra ottende- til førstepladsen
Årets førsteplads, ’Paris’ med Lord Siva & Vera, har ligeledes haft stor succes på streamingtjenesterne, men er samtidig særdeles populær på flere danske radiostationer. Det ligner en god cocktail, hvis man skal nå toppen af hitlisten. ’Paris’, der også var at finde på listen sidste år med en ottendeplads, er den første sang, der er rykket frem på Kodas hitliste fra et år til det næste.

Fravær af kvindelige sangskrivere
På listen er der igen i år et iøjnefaldende fravær af kvindelige sangskrivere. Ud af de 47 sangskrivere, der fremgår på hitlisten, er kun seks af dem kvinder.

Fortsætter efter reklamen:

”Fraværet af kvindelige sangskrivere bekræfter desværre en beklagelig tendens, der er generel i branchen, og som vil kræve at langt sejt træk at få gjort op med. Det ændrer dog ikke på, at der selvfølgelig er al mulig grund til at hylde de kunstnere, der nåede toppen i 2020 og ikke mindst Lord Siva & Vera, som har formået at fastholde en solid succes over så lang en periode,” udtaler Kodas direktør, Gorm Arildsen.

Koda Hitlisten 2020 Danmark

1. Paris
Lord Siva, Vera
Komponist/Sangskriver:
Andreas Dyre Odbjerg/William Frederik Asingh/Mads Koch Kjærgaard/Brian Sivabalan

2. Four Walls
Nicklas Sahl
Komponist/Sangskriver:
Nicklas Sahl Jensen/Birk Stenbæk Kristensen/Kristoffer Eriksson/Lina Hansson

3. Shadows
Alphabeat
Komponist/Sangskriver:
Anders Stig Gehrt-Bendixen/Anders Bønløkke/Stine Bramsen Simonsen/Troels Hansen/Anders Reinholdt Rasmussen/Rasmus Nikolaj Nagel

Reklame:

4. Lie
Lukas Graham
Komponist/Sangskriver:
Lukas Forchhammer/Stefan Forrest/David LaBrel/George Tizzard/Jaramye Daniels/Rick Parkhouse

5. Gonzo
Suspekt
Komponist/Sangskriver:
Andreas Bai Duelund/Rune L Rask/Emil Simonsen/Jonas Vestergaard

6. High Hopes
Panic! At The Disco
Komponist/Sangskriver:
Jonas Jeberg/Ilsey Juber/Jennifer Owen Youngs/Taylor Monet Parks/Brendon Boyd Urie/Lauren Pritchard/William Ernest Lobban Bean/Jake Sinclair/Samuel Hollander

7. Burnout
Calby
Komponist/Sangskriver:
Mik Thybo/Magnus Larsson/Mark Falgren Petersen/Morten Ristorp Jensen

8. Eyes Closed
Mads Langer
Komponist/Sangskriver:
Mads Langer Clausen/Francis Anthony White

9. Lovesong
Rasmus Seebach
Komponist/Sangskriver:
Nicolai Seebach/Rasmus Seebach/Andreas Martin Sommer

10. En Sang
Emil Stabil, Gucci Mane
Komponist/Sangskriver:
Emil Stabell/Casper Rank/Tais Vestergaard Stausholm/Christoffer Schlunzen/Malthe Guldberg Sørensen

Reklame: