Sådan får du din kvinde med på sport i 2’eren

Er du en af de mænd, der går og drømmer om at få lov til at prøve sex i det bagerste hul med din kvinde? Eller har du slet ikke de tendenser? Begge dele er helt normalt, men vidste du, at mange kvinder godt kan lide det, hvis det bliver gjort rigtigt? Det betyder ikke at hun er unormal, hvis hun ikke har lyst.

Men som med alt andet vi ikke har prøvet før, kan man være bange for det ukendte. Eller hvis man har haft dårlige erfaringer med analsex fremmer det ikke ligefrem lysten. Både mænd og kvinder kan få anderledes og fantastiske orgasmer ved analsex, så man går glip af noget ved ikke at prøve det.

Dog skal man passe på hinanden, når man går i gang, og det er vigtigt at respektere hinandens grænser. Mange afviser analsex af hygiejneårsager, men det behøver man ikke. I stedet kan man skylle sig selv godt ud med vand, ikke andet. Der findes et specielt hoved til at sætte på bruserslangen, som kan indføres analt til at skylle godt.

Men rent anatomisk er vi bygget sådan at tarmen har en slags sluse i den yderste del af forløbet, og det er kun når vi skal på toilettet, at der ligger afføring dernede. Så hvis du lige har tømt dig ud, er der kun lille fare for at få afføring med ud. Dog findes der altid fare for at føre kolibakterier med ud, derfor tilrådes det altid at vaske penis godt efter analsex, eller bruge kondom. Og aldrig indføre penis i skede eller mund direkte efter analsex.

Hvis du som mand gerne vil vise din kvinde, at du ikke vil udsætte hende for noget, du ikke selv vil udsættes for, kan du lade hende tage dig først, enten med en dildo eller en strap-on. Det kan være en stor oplevelse for jer begge, og bringe jer tættere på hinanden. Analsex kræver stor tillid og tålmodighed, både for mand og kvinde.

Tre trin som er vigtige for, at det skal blive en god oplevelse, uanset om det er dig eller hende, der skal tages:
1. Brug god tid på opvarmning, hav sex på andre måder først.
2. Brug masser af glidemidler, evt. kokosolie.
3. Lad den, som bliver taget, bestemme farten og holde styrestangen. Vigtigt at du som indtrænger ikke støder, før den anden er klar til det.

God fornøjelse!

Som sædvanligt er du velkommen til at komme med spørgsmål og kommentarer til mig på info@kimisand.dk

Klik videre på pilene