Grappler Bumper

Du kender måske ikke Grappler Bumper, men det er det amerikanske politis snedige måde at standse biler på.

Fortsætter efter reklamen:

Hvad siger du til at fange en bil i en snor? Ja, det lyder mærkeligt, men det er i praksis det, der sker, når politiet i USA bruger Grappler Bumper til at bringe farlige bilister til standsning.

For nyligt ringede en dame fra motorvejen i Arizona til alarmcentralen og fortalte, at en anden bil blev ved med at køre ind i hende. Så politiet rykkede naturligvis ud og forsøgte at standse balladen.

Men det var ikke muligt, og bilerne blev ved med at crashe ind i hinanden. Derfor valgte politiet at bruge deres såkaldte Grappler Bumper. Det er et smart system, som basalt set er en foldet rem i en ramme, der kan skydes ud foran politibilen. Når bilen foran så rammer remmens yderkant, vikles det hele ind i dækket, og resten af remmen foldes ud. Den er så fastgjort til politibilen.

Fortsætter efter reklamen:

Bagdækket blokeres, og politibilen er nu hægtet fast på den forankørende. På den måde standses bilen på en noget mere sikker måde end f.eks. køre ind i bilens bagende, skyde på dækkene osv.

Herunder kan du se, hvor effektiv Grappler Bumper er:

Reklame: