Jocks.dk Åbningsfest Boosted Tour

Inden der går påskefrokost og snaps i den, så husk at tage forbi påskens fedeste biltræf. Der er åbningsfest hos Jocks.dk i Allerød – og det bliver vildt.

Hvis du er vild med biler – og det er du selvfølgelig – så skal du med til træf onsdag den 17. april. Det er Jocks.dk, som fejrer åbningen af deres nye afdeling på Bjarkesvej 3 i Allerød. Og hvis den adresse siger dig noget, så er det her, at Formula Automobile – Ferrari og Maserati i Danmark – boede, inden de flyttede til Lyngby.

Fortsætter efter reklameblokken:

Men det er ikke helt slut med de fine biler i den dyre ende på adressen, for til åbningsfesten kommer netop Formula Automobile med en række super eksklusive biler, som publikum kan se og høre.

Ferrari F40

Bilerne fra Formula er dog ikke de eneste med en masse hestekræfter. Også flere udvalgte kundebiler fra Jocks.dk kommer med trimmede motorrum, som byder på hestekræfter op imod de 1.000.

Reklame:

Også den slags biler, der ikke er lavet til at køre ligeud, kan opleves til træffet. Martin Poorhamidi fra Boosted.dk og Auto Show Denmark kigger forbi med sin unikke og kompressortunede Mercedes C63 AMG driftbil. Det sker i forbindelse med, at Boosted afholder deres populære Boosted Tour samme dag på samme adresse. Det tiltrækker altid masser af spændende biler fra det meste af landet.

Mercedes AMG Drifting Boosted Auto Show

Til de mindste er der sørget for hoppeborg og grillpølser og god hygge på området. Til de lidt større kommer Monster Energy forbi og deler smagsprøver på energidrikke ud.

Reklame:

Klokken 19.00 trækkes en vinder af et sæt nye fælge blandt publikum. Find ud af, hvordan du deltager i konkurrencen til træffet.

Koster det noget?
Det koster ingenting af komme med til træffet. Du skal bare møde op onsdag d. 17. april mellem klokken 14 og 20 på Bjarkesvej 3, 3450 Allerød.

Tilmeld dig her
Du kan tilmelde dig begivenheden på Facebook, så du nemt kan holdes up to date med de seneste planer for dagen. KLIK HER

Ses vi?

Reklame: