En massiv militæroperation er indledt mod Iran, der forsvarer sig ved at sende missiler mod amerikanske baser i Mellemøsten. Men er det overhovedet muligt for Iran at kæmpe mod USA og Israels som samlet militærmagt?
USA og Israel har indledt en massiv militæroperation mod Iran. Meldingen kom fra den amerikanske præsident Donald Trump, som talte om “store kampoperationer” og en igangværende mission mod det iranske regime.
En operation under navnet “Operation Epic Fury“.
Konflikten markerer en dramatisk optrapning i Mellemøsten. Spørgsmålet er nu, hvordan styrkeforholdet ser ud, hvis USA og Israel står samlet over for Iran.
Ser man isoleret på militær kapacitet, er forskellen mere end markant.
USA råder over cirka 1,3 millioner aktive soldater og et forsvarsbudget på omkring 850 milliarder dollar årligt. Hvilket er et tal, som præsident Trump vil øge betydeligt.
Det gør USA til verdens klart største militærmagt. Landet har globale baser, verdens stærkeste flåde, stealth-fly som F-22 og F-35 samt et omfattende atomarsenal.
Israel har omkring 170.000 aktive soldater, men en meget stor reservestyrke på op mod 450.000. Landet har et af verdens mest avancerede luftvåben og et af de mest sofistikerede missilforsvarssystemer med Iron Dome, David’s Sling og Arrow. Israel råder desuden formodentlig over atomvåben, selv om det officielt aldrig er bekræftet.
Iran har til sammenligning omkring 600.000 aktive soldater, herunder Revolutionsgarden. Budgettet er langt mindre, anslået til mellem 10 og 15 milliarder dollar årligt.
Teknologi mod volumen
Iran har flere soldater end Israel, men langt mindre avanceret teknologi. Luftvåbnet består i høj grad af ældre fly, og landet er ikke på niveau med USA eller Israel, når det gælder moderne kampfly, satellitkapacitet og præcisionsvåben.
Til gengæld har Iran opbygget et omfattende missilprogram. Landet råder over ballistiske missiler med rækkevidde, der kan nå Israel og dele af Europa. Iran har også investeret massivt i droner og asymmetrisk krigsførelse via allierede grupper i regionen.
Hvis USA og Israel opererer sammen, vil de dog have massiv luftoverlegenhed og teknologisk dominans. Iran vil i højere grad være afhængig af missilangreb, droner og regionale stedfortrædere.
Har Iran atomvåben?
Det centrale spørgsmål er, om Iran råder over atomvåben? Officielt har Iran ikke erklæret, at landet har atomvåben, og vestlige efterretningstjenester har gennem årene vurderet, at Iran endnu ikke har færdigudviklede atomvåben.
Iran har dog et avanceret atomprogram og har i perioder beriget uran på et niveau, der teknisk set bringer landet tættere på en potentiel våbenkapacitet. Ifølge internationale vurderinger kan Iran, hvis den politiske beslutning træffes, relativt hurtigt producere materiale til et atomvåben.
Det er netop frygten for et iransk atomvåben, der i årevis har været en hovedårsag til spændingerne mellem Iran, Israel og USA.
Hvad betyder det militært i krigen mellem Iran, Israel og USA
Hvis konflikten udvikler sig til en længerevarende krig, vil USA og Israel have en klar fordel i teknologi, luftstyrke og præcisionsangreb.
Iran vil derimod kunne påføre modstanderne betydelige tab gennem missilangreb, cyberangreb og destabilisering via regionale allierede.
En direkte storkrig vil ikke kun være et spørgsmål om soldater og kampfly, men om missilforsvar, energiforsyning, internationale alliancer og risikoen for regional eskalation.
Men militært set står USA og Israel absolut stærkest. Ingen er i nærheden af USA’s militære styrke. Strategisk og geopolitisk kan konflikten dog få konsekvenser, som rækker ud over slagmarken.
