Dansk forskning og internationale analyser peger på samme mønster: Venstrefløjen taler om tolerance, men er de mindst tolerante over for politiske modstandere.
Venstrefløjen har i årtier brandet sig som rummelighedens og tolerancens politiske hjemsted. Men både danske forskningsresultater, europæiske undersøgelser og erfaringer fra amerikanske universiteter udfordrer det billede.
Tværtimod peger flere analyser faktisk på, at vælgere på venstrefløjen ofte er mindre tolerante over for politiske modstandere end mere konservative vælgere på højrefløjen.
Dansk undersøgelse: Venstrefløjen mest skeptisk
Ifølge en ny analyse omtalt af Kristeligt Dagblad er vælgere på venstrefløjen de mindst tolerante over for mennesker med andre politiske holdninger. Undersøgelsen bygger på data fra cirka 7.500 danskere og er en del af den store valgundersøgelse efter folketingsvalget i 2022.
Professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet forklarer, at især vælgere på venstrefløjen udviser stærk skepsis over for den populistiske højrefløj.
Ifølge ham handler det ikke blot om politisk uenighed, men om det, forskere kalder affektiv polarisering. Det betyder, at politiske modstandere vækker følelser som afsky og vrede, snarere end blot uenighed.
Når politik bliver personligt
Affektiv polarisering betyder, at mennesker ikke ønsker politiske modstandere som naboer, venner eller familiemedlemmer. I undersøgelsen svarer omkring en fjerdedel af vælgerne, at deres børn ikke bør finde sammen med tilhængere af deres såkaldte hadeparti.
“Det er en præmis i et demokrati, at man kan tale sammen. Hvis man ikke vil det, er det et faresignal,” siger Kasper Møller Hansen.
Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet peger på en mulig forklaring. Ifølge ham opfatter mange venstreorienterede højrefløjsvælgere som mennesker, der overtræder grundlæggende moralske normer.
Venstrefløjen kan ifølge forskeren have en opfattelse af, at konservative taler umoralsk om indvandrere, minoriteter, køn og socialt udsatte. Når politik kobles til moral, bliver uenighed hurtigt personlig.
Konservative oplever lukkethed
Det samme mønster beskrives i USA. Den konservative skribent Jack Komaroff har i en debatartikel beskrevet sine oplevelser som højreorienteret studerende på Stanford University.
Her oplevede han, hvordan politiske samtaler ændrede karakter, når han gav udtryk for borgerlige synspunkter. Ifølge Komaroff lever mange progressive studerende i miljøer, hvor de sjældent møder politisk modstand, mens konservative er vant til konstant at være i mindretal.
Ifølge ham gælder tolerance ofte kun inden for venstrefløjens eget idéunivers.
Europæisk studie peger samme vej
Et større europæisk studie fra Mercator Forum on Migration and Democracy ved universitetet i Dresden når frem til lignende konklusioner. Her har forskere analyseret politisk polarisering i ti EU-lande.
Studiet viser, at personer med socialistiske holdninger vurderer politiske modstandere mere negativt end vælgere med konservative holdninger. Især højtuddannede, urbane vælgere udviser lavere tolerance over for uenighed.
Flere forskere understreger, at politikerne har et ansvar. Polarisering kan forstærkes, når konflikter mellem grupper udnyttes strategisk, eksempelvis i debatter om land og by, immigration og sociale ydelser.
Ifølge Kasper Møller Hansen er uenighed sundt, men bliver skadeligt, når den ledsages af moralsk fordømmelse og social udstødelse.
Samlet set peger både dansk forskning, europæiske studier og amerikanske erfaringer på samme paradoks. Venstrefløjen taler mest om tolerance, men udviser ofte mindst tolerance over for konservative synspunkter.
