Annonce:

Forskere påstår at have opdaget skjult by under pyramiderne

Italienske forskere hævder, at noget enormt gemmer sig under en af verdens mest ikoniske pyramide, nemlig pyramiderne i Giza.

Ved hjælp af avanceret teknologi har de undersøgt jorden under Khafre-pyramiden i Giza. Her har de ifølge egne målinger fundet spor af noget, der kan ligne en hel underjordisk by under pyramiderne.

Khafre-pyramiden er den næsthøjeste af de tre store pyramider og blev opført for omkring 4.500 år siden.

Nu vækker den igen opsigt – ikke for det, man ser udenpå, men for det, der måske gemmer sig dybt nedenunder.

Radar viste dybe cylindre og store kubeformede strukturer

Forskergruppen består af Corrado Malanga, Filippo Biondi og Armando Mei. De har brugt både radar og satellitscanning til at undersøge undergrunden.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ifølge dem viser målingerne, at der findes lodrette cylindre omkring 600 meter under jordoverfladen.

Cylindrene ser ud til at mødes i firkantede strukturer, som måler cirka 80 gange 80 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Malanga fortæller, at billederne tyder på en kompleks opbygning under pyramiden.

Han mener, at konstruktionen ikke kun er spændende i sig selv. Den kan også være med til at forklare, hvordan pyramiden har stået så stabilt i årtusinder.

Mystiske teorier om skjulte arkiver får nyt liv

Fundet har pustet nyt liv i gamle spekulationer. Flere peger på den såkaldte “Hall of Records” – et sagnomspundet arkiv, som skulle gemme på tabt viden fra oldtiden.

Nogle mener, at arkivet rummer tekster om det gamle Egypten og måske endda om det mytiske Atlantis.

LÆS OGSÅ: Clarkson hoverer: Elon tabte retssagen, og nu bløder Tesla

Annonce:

Der er aldrig fundet fysiske beviser for arkivets eksistens. Men teorien nægtes ikke af alle.

Også podscasteren Joe Rogan fandt historien interesant og diskutere her fundet:

Ikke alle eksperter er imponerede

Andre forskere tager dog stærkt afstand fra opdagelsen. Professor Lawrence Conyers fra University of Denver kalder ideen om en underjordisk by for voldsomt overdrevet.

Han forklarer, at gamle civilisationer som mayaerne også byggede templer over huler. Det betyder ikke, at der ligger byer under jorden.

Også den tidligere egyptiske minister for oldtidsfund, Zahi Hawass, ryster på hovedet. Han kalder metoderne uvidenskabelige og resultatet useriøst.

Ifølge Hawass har man aldrig fundet andet end små hulrum under pyramiderne. Han afviser desuden, at radarudstyr overhovedet har været brugt inde i pyramiden.

Forskningen er ikke blevet vurderet af andre fagfolk

Papiret bag opdagelsen blev udgivet i 2022, men det har ikke været igennem fagfællebedømmelse.

Det betyder, at andre forskere ikke har vurderet, om metoder og resultater holder vand.

Alligevel har påstanden skabt debat på sociale medier. Nogle ser det som bevis på skjulte sandheder. Andre afviser det hele som spekulation og ønsketænkning.

Om der virkelig gemmer sig en underjordisk by under pyramiden, står stadig hen i det uvisse.

Medieredaktionen
Medieredaktionen
Mandesiden er et etableret dansk onlinemedie, grundlagt i 2012, med fokus på nyheder, samfund, erhverv, investeringer, sport, film, biler, ure og populærkultur. Mediet henvender sig primært til mænd, men dækker emner med bred relevans og offentlig interesse.

Redaktionens arbejde bygger på journalistisk erfaring, kildearbejde og løbende vurdering af aktualitet og relevans. Artikler udvælges og produceres med fokus på kontekst, præcision og troværdighed, så læserne får et solidt overblik frem for overfladiske overskrifter.

Mandesiden har siden begyndelsen udviklet sig fra socialt medie til et selvstændigt digitalt nyheds- og underholdningsmedie. I dag følges Mandesiden af knap 100.000 brugere på sociale medier og besøges dagligt af en fast læserskare.

Alt indhold publiceres gratis og opdateres løbende. Ambitionen er at levere journalistik, der er til at stole på – også når den er underholdende.

Har du læst?

Annonce:

Læs mere her

Annonce:

HAR DU LÆST?

Annonce:

Følg Mandesiden

74,000FansLike
19,800FølgereFølg
Annonce:

Auto Show Annonce